Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Esport buldrer frem - men er det overhovedet sport?

ComputerViews: F.C. København sætter sejl mod esport-verdenen med stor satsning. Men er det overhovedet sport at spille computer? Og hvis ja, er Matador, Ludo og kortspil så ikke også sport?

ComputerViews: Sportsklubben F.C. København og Nordisk Film er gået sammen om at skabe e-sportsorganisationen North, som de to selskaber vil forsøge at gøre til en af Europas største såkaldte multigaming-organisationer.

Det kan du læse mere om her: F.C. København og Nordisk Film retter sigtekortet mod e-sporten: Satser benhårdt på Counter Strike-hold til Parken.

Esport er som bekendt kort betegnelse for 'elektronisk sport' - altså computerspil, der spilles på konkurrenceniveau. Ikke mindst skyde- og strategispillet Counter Strike er populært.

Esport har løbende haft fremgang i flere år i takt med, at især mange unge mænd hjemme på drengeværelserne har dygtiggjort sig til spillene og siden er dukket frem som habile spillere, der har samlet sig under mere organiserede former.

Du kan læse et interview med en af de bedste Counter Strike-spillere, danskeren Rene 'cajunb' Borg fra Skærbæk uden for Ribe her: Verdens bedste e-sportshold kommer fra Danmark: "Adrenalin-suset, når publikum jubler, er for vildt"


Nej, siger Dansk Idrætsforbund
Men er computerspil på højt niveau overhovedet sport?

Dansk Idrætsforbund mener blankt nej.

Esport-udøverne kan godt glemme alt om at blive optaget i forbundet, der samler idrætsudøvere og - organisationer på tværs af genrer.

Grunden er blandt andet den manglende fysiske aktivitet ved computerspil, som Dansk Idrætsforbund mener er afgørende for at kunne kalde noget for idræt.

"At sidde og taste på nogle tangenter er efter vores opfattelse ikke en decideret idrætsaktivitet," lyder det fra DIF-formand Niels Nygaard til DR.

Hvad er sport?

Grænserne er selvfølgelig flydende.

Dansk Idrætsforbund rummer eksempelvis allerede sportsgrene som dart, minigolf, billard og petanque, der alle - som computerspil - er opstået i miljøer, som ikke ligefrem har været præget af slanke og muskelstærke atleter, men mere af personer, der har været interesseret i at hygge sig og bruge tiden på at konkurrere lidt under hyggelige former.

En ting er, hvad Dansk Idrætsforbund mener. En anden er andre kilder. I den danske version af Wikipedia defineres sport som 'konkurrence, der udøves under fastsatte regler.'

'Ikke alle sportsgrene lægger lige stor vægt på det fysiske, men 'tankesport' som skak, kortspil eller esport regnes almindeligvis ikke med til sport," hedder det dog.

På Dictionary.com defineres sport som 'en atletisk aktivitet, der kræver evner og fysisk dygtighed af ofte konkurrencemæssig natur," mens det anerkendte Oxforddictionaries.com definerer sport som 'en aktivitet, der involverer fysisk anstrengelse og evner, hvorved et individ eller et team konkurrerer mod hinanden eller andre for underholdningens skyld.'

I begge tilfælde lægges der vægt på det atletiske/fysiske element - altså den traditionelle opfattelse af, at det, der adskiller sport fra spil er et element af konkurrence på styrke, fysik, kropslig bevægelse.

De fleste er vel enige om, at Matador, Ludo og andre brætspil er spil, men ikke sport. Men er skak så en sportsgren eller et spil? Og hvad med Real Racing 3 eller andre racerspil på computeren? Eller Fifa?

Socialdemokraternes idrætsordfører Mogens Jensen siger til DR, at der er i esport er 'meget psykisk aktivitet - du skal reagere hurtigt, tænke hurtigt og være hurtig på tastaturet, og på den måde adskiller det sig jo ikke så meget fra skydning eller dart, hvor du heller ikke er meget fysisk aktiv.'

Ganske vist kan man argumentere for, at også computerspil-konkurrencer på højt niveau vil kræve en vis fysisk stamina, som skal underbygge hurtig reaktionsevne og høj koncentration.

Men vil man alligevel kunne komme til at top-spillere (top-sportsfolk) i åbenlys dårlig fysisk form, selv om de er førende inden for deres sportsgren?

Og vil det ikke i givet fald støde sammen med vores opfattelse af, hvordan sportsfolk bør se ud - nemlig fysisk veltrænede konkurrencemennesker?

Under alle omstændigheder er computerspil/esport for alvor på vej frem både globalt og herhjemme med turneringer, sponserede teams og voksende pengepræmier.

Og selv om Dansk Idrætsforbund er skeptisk, kan esporten jo godt være en sport og ikke blot spil.

Men hvad er det, der gør forskellen mellem spil og sport? Er det det fysiske? Eller udbredelsen? Eller de mulige pengepræmier? Eller noget andet?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

De Bedste esportsspil i 2016

Dette udstyr anvender en af verdens bedste gamere

Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover løn på mere end 100.000 kroner om måneden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere