Noget stort er under opsejling i Googles Play-butik: Gør klar til at masse-slette apps

Google vil fjerne et stort antal apps fra Play-butikken, fordi de bryder med en række vigtige regler.

Artikel top billede

Apps og it-sikkerhed er langt fra altid to ting, der går hånd i hånd.

Alt for mange apps har eksemplvis ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen, hvilket vi tidligere har skrevet om her.

Den australske sikkerhedsekspert Troy Hunt har tidligere udtalt, at branchen fejler massivt på krypterings-området - og at der er en "vanvittig" mangel på privacy og sikkerhed i nogle apps.

Samtidig har alt for mange app-udviklere en ofte lidt for lemfældig holdning til, hvad deres apps skal have adgang til på smartphonen for at kunne fungere.

Ofte går appen alt for langt med, hvad den skal have tilladelse til at tilgå - om det så er kalenderen, kameraet, GPS'en eller lignende.

Der er også klare krav til informationer om anvendelsen af de data, der indsamles, og heller ikke her, klarer app-udviklerne sig for godt. 

Google vil slette apps

Flere medier melder, at Google netop har udsendt en vigtig besked til en lang række app-udviklere, der ikke lever op til reglerne med deres apps.

Her skriver Google, at disse apps står til at blive fjernet fra Play Store på grund af brud på reglerne.

"Vores data viser, at din app med navnet [...] i øjeblikket bryder med vores politik for brugerdata, hvad angår sikkerhed og privatliv," indledes mailen til app-udviklerne ifølge blandt andre The next web.

Herefter nævner Google flere ting, der skal ændres ved appen, før beskeden afsluttes på følgende måde:

"Du bedes løse dette problem senest den 15. marts 2017, ellers vil der blive foretaget administrative tiltag fra at begrænse din apps synlighed til at fjerne den fra Play Store."

Her er reglerne

Googles regler for beskyttelse af brugerdata indeholder blandt andet følgende passager:

"Skadelige apps, der misbruger et netværk, en enhed eller personlige data, er strengt forbudt."

"Det skal være gennemskueligt, hvordan du håndterer brugerdata (f.eks. oplysninger leveret af en bruger, indsamlet om en bruger og indsamlet om en brugers anvendelse af en app eller enhed). Du skal bl.a. oplyse om indsamlingen, brugen og delingen af data og desuden begrænse anvendelsen af dataene til det, der er beskrevet i offentliggørelsen."

Her går det galt

Google nævner blandt andet følgende eksempler på typiske overtrædelser af reglerne:

"En app, der ikke behandler en brugers oversigt over installerede apps som personlige eller følsomme brugerdata og ikke overholder privatlivspolitikken samt kravene om sikker overførsel og tydelig offentliggørelse."

"En app, der ikke behandler en brugers telefonbogsdata eller data om kontaktpersoner som personlige eller følsomme brugerdata og ikke overholder privatlivspolitikken samt kravene om sikker overførsel og tydelig offentliggørelse."

Nogle medier vurderer, at flere millioner apps kan blive smidt ud af Play Store for brud på reglerne..

Det lyder dog en anelse højt sat, da der ifølge Statista var 2,2 millioner apps i Google Play ved udgangen af 2016.

Det er dog helt korrekt, at rigtig mange apps - både på Android og iOS - ikke lever op til de krav, der stilles til sikkerhed og privatliv.

Læs mere her:

Test af 200 apps afslører: Alt for mange iOS-apps lever ikke op til nye krav om sikkerhed og kryptering

Se listen med de mest downloadede apps i 2016: Skovler både brugere og penge ind

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Event: Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Sikkerhed | Aarhus C

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

22. januar 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Midtjylland

Formpipe Software A/S

Senior Product Manager

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job