På min morgenløbetur rundt i Fælledparken i København bragede jeg direkte ind i en cyklende mor med sin lille pige siddende i barnestolen. Jeg løb egentligt ligeud, men moren drejede pludselig til højre.
Det første jeg gjorde - efter at hjulpet den lille chokerede pige (og hendes mor) op - var at tænke på, hvordan jeg nu skulle håndtere situationen med mest mulig elegance og mindst muligt drama.
For det var først dér - midt på Fælleden - at jeg begyndte at forstå det hele ...
En bog som gave
For nyligt fik jeg en ny chef. Han hedder Nav (det havde i øvrigt været ganske sjovt, hvis han havde heddet Navn).
Han er en fin fyr, og en glimrende chef med dyb forretnings- og produktviden.
Selv om jeg havde håbet på en flaske god whisky i gave, da han begyndte , fik jeg i stedet en bog med titlen Crucial Conversations.
Og da jeg elsker at læse faglitteratur - og desuden anmelder nogle af dem her i dette organ, for eksempel den superfede bog om Twitter og Humphrey Laus glimrende bog om at begå sig på det kinesiske marked - var det helt ok.
Jeg viste storsind og gav Nav en tur på Flyvergrillen på Amager i returgave.
Crucial Conversations er udgivet i mere end tre millioner eksemplarer og har været på en række bestsellerlister.
Selvom den er kort og skrevet med store bogstaver, har jeg haft lidt svært ved helt at forstå den - det hele virkede meget teoretisk.
Kritiske samtaler
Den handler om, hvordan man bør håndtere de mange kritiske samtaler, man har i løbet af ugen - både hjemme og på arbejde.
Hvis man ikke formår at håndtere disse kritiske samtaler konstruktivt og struktureret, opnår man ikke de ønskede resultater og ender i dyb uenighed med samtalepartneren.
Så der stod jeg så. Midt i Fælledparken med en forskrækket og meget sur mor og forsøgte at bruge teorien for første gang.
Især et kapitel af bogen var ideel til denne situation. Kapitlet beskriver, hvordan man skal lytte, spørge, spejle og forstå, når andre er ved at gå op i limningen.
Så jeg lyttede til moren, jeg spurgte ind til ting, jeg ikke forstod, og jeg parafraserede hele situationen og fik den bragt ned på jorden.
Jeg forstår
Jeg lod hende forstå, at jeg forstod hende og ikke anklagede hende for noget.
Det gjorde hende tryg og hun kunne fortælle sin historie åbent (det var tidligt, hun fik solen i øjnene, hun havde travlt, og i øvrigt syntes hun, det var mærkeligt, at jeg løb i venstre side af stien).
Igennem åben samtale kom vi frem til en aktionsplan, og jeg kunne løbe videre velvidende, at jeg havde formået at hive teorien over i virkeligheden og bruge den til noget fornuftigt.
Og det virker ikke kun i Fælleden, men også på kontoret.
Hvis blot man giver sig til tid at lytte til og forstå sine kollegaer med et åbent sind, kommer man positivt igennem de svære samtaler.
Tak for bogen Navn! Nu forstår jeg det hele meget bedre.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.