Tumult på antivirus-markedet fremkalder reaktion fra Microsoft: Derfor fungerer Windows Defender, som det gør

Sikkerhedsfirmaet Kasperskys mange og meget direkte anklager mod Microsoft og Windows Defender får nu Microsoft til at tage til genmæle. Her forklarer Microsoft, hvorfor Windows Defender er helt afgørende for Windows-brugerne.

Artikel top billede

Det er denne type advarsler, Microsoft kommer med i Windows 10, hvis et tredjeparts AV-produkt ikke er opdateret.

Kaspersky Lab-stifter og -direktør Eugene Kaspersky har af flere omgange rettet en hård kritik mod Microsoft og Windows Defender, den indbyggede sikkerhedsløsning i Windows 10.

"Vi mener, at Microsoft har udnyttet sin dominerende position på markedet for operativsystemer til at skabe konkurrencemæssige fordele for egne produkter," har han udtalt.

Kaspersky i frontalangreb på Microsoft og Windows Defender: "Microsoft benytter tvivlsomme metoder"

Kaspersky Lab har både klaget over Microsofts fremfærd til myndighederne i Rusland, til Europa-Kommissionen og til de tyske konkurrencemyndigheder.

"Vi ser meget tydeligt - og er klar til at bevise det - at Microsoft bruger sin dominerende position på markedet for operativsystemer voldsomt til at promovere sin egen - underlegne - sikkerhedssoftware (Windows Defender) på bekostning af brugernes eget valg af sikkerhedsløsning," lyder begrundelsen fra Kaspersky.

Microsoft tager til genmæle

Nu har den megen tumult fået Microsoft til at reagere med et længere blogindlæg, hvor selskabet forsøger at tage til genmæle efter de mange anklager fra Kaspersky.

Måske også fordi Microsoft er et af de it-selskaber, der tidligere har mærket, hvordan konkurrencemyndighederne kan være ganske ubarmhjertige, når det kommer til at udstede store bøder.

Der er dog ikke tale om et direkte svar til Kaspersky, men snarere en forklaring på, hvorfor Microsoft bundler Windows 10 med Windows Defender.

Læs også: Her er de førende antivirus-løsninger og firewalls på markedet - og de nye spillere, der udfordrer dem

Microsoft tager i sit indlæg udgangspunkt i situationen omkring den den 12. maj, hvor over 250.000 computere verden over blev ramt af ransomwaren WannaCrypt eller WannaCry.

"Det er derfor, at vores indsats for at gøre Windows 10 til den mest sikre version af Windows nogensinde er så vigtig, og hvorfor vi må blive ved med at være på vagt og gøre vores bedste indsats fremadrettet for at beskytte vores kunder," lyder det fra Microsoft.

"Vores tilgang til sikkerhed med Windows 10 inkluderer både den end-to-end beskyttelse, vi bygger ind fra fødslen og understøttelsen af det større økosystem med ISV (independent software vendors, red) og OEM-partnere, så de kan gøre deres arbejde med at levere ekstra hardware- og software-sikkerhedsbeskyttelse og -services eller begge dele, som kunderne kan vælge."

Derfor advarer Windows 10 dig nogle gange

Herefter fremhæver Microsoft i indlægget baggrunden for Windows Defender og hvorfor det, ifølge Microsoft, er en god sikkerhedsløsning.

Samtidig forklarer Microsoft, at selskabet respekterer kundernes valg af andre sikkerhedsløsninger. Når man nogle gange kan opleve forskellige advarsler om manglende beskyttelse, kan det skyldes, at antivirusløsningen ikke er opdateret.

Det kan eksempelvis ske, når Microsoft udruller større opdateringen til styresystemet, som Creators Update fra april, hvor omkring fem procent af de antivirusløsninger, Windows-brugerne havde installeret, ikke var nået at blive kompatible med den nye Windows-version.

"For det lille antal applikationer, der stadig havde brug for en opdatering, byggede vi en funktion kun til AV-apps, der ville gav kunderne besked om at installere en ny version af deres AV-app lige efter opdateringen var fuldført."

"Når først en kunde har installeret et aktivt og opdateret antivirus-program, vil det køre uden notifikationer eller forstyrrelser fra Windows."

"Microsofts eget, gratis og indbyggede Windows Defender Antivirus kører ikke periodiske scanninger uden eksplicitte handlinger fra kunderne og giver ikke beskyttelse, før den valgte tredjeparts AV-løsning ikke længere beskytter Windows 10-enheden, fordi det er udløbet."

"Hvis AV-software beskytter vores kunder, vil Windows Defender Antivirus ikke blande sig. Hvis en kunde tillader en antivirus-applikation at udløbe, tændes Windows Defender Antivirus automatisk, så man ikke er uden beskyttelse," forklarer Microsoft i sit indlæg.

Læs også:

Kaspersky i frontalangreb på Microsoft og Windows Defender: "Microsoft benytter tvivlsomme metoder"

Sikkerhedsproducent raser: Microsoft forvirrer brugerne og skader konkurrencen med Windows Defender

Browser-producent anklager Microsoft: Windows 10 tvinger igen og igen brugerne til at have Edge som standard-browser

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København Ø

    Compliance Day 2025

    Få de nyeste indsigter fra eksperter om, hvordan du navigerer i et komplekst compliance-landskab, når vi samler viden om alt fra NIS2, AI Act, CRA, DORA til GDPR og SCHREMS2.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Digitaliseringen skaber muligheder – og sårbarheder. Beredskab er løsningen.

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Årets CISO 2025

    Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S