Test af Shuttle NC03U3: Alsidig minicomputer overrasker

Shuttle NC03U3 er en usexet, men alsidig, computer med 4K-evner.

Artikel top billede

Små minicomputere kan i dag være så kraftfulde, at de nemt kan agere skrivebords-computer i mange scenarier.

De mest kendte eksempler på mini-computere er Intels NUC, men der findes også andre alternativer.

Et eksempel er computere fra Shuttle, der er et taiwansk selskab, som længe har specialiseret sig i de såkaldte “barebone”-maskiner: Computere, hvor man selv tilføjer hukommelse, lagerplads og styresystem.

Den seneste mini-computer fra Shuttle er Nano NC03U3. Der er tale om en flad barebone-maskine, der dog kan købes som en fuldt funktionel maskine fra dag et. En lille, men ganske kompetent maskine, som så absolut ikke skal købes for sine blå øjnes skyld.

Portehimlen

Eksteriøret på NC03U3 er identisk med tidligere versioner af Shuttles Nano-NC0-serie.

Den eneste forskel mellem NC03U3 og NC02U3 fra sidste vinter er en nyere processor fra Intels syvendegeneration (Kaby Lake) og overgangen til SO-DIMM DDR4-hukommelse.

Det er en sort/grå boks, som absolut ikke scorer designpriser, men det er heller ikke meningen.

Formålet med den lille computer er at være gemt væk bag en skærm eller under bordet, hvad end det er som en privat mediecomputer, som hjerne i digital skiltning eller som en virksomheds point-of-sale-enhed.

Særligt maskinens mange porte er rettet mod det sidste.

Computeren kommer med porte til næsten alle typer enheder, hvad end det er USB 3.0 A- og C-porte, 2 x USB 2.0-porte, kortlæser, Kensington-sikkerhedsport, displayport eller HDMI-port.

Der er endda en ældre og for mange i dag ligegyldig RS-232-port, der benyttes til at forbinde ældre hardware til computeren som eksempelvis ældre PoP-enheder.

Vi kunne dog godt havde brugt flere USB 3.0-porte her i 2017, men eftersom de fleste nok alligevel vil bruge en til to USB-porte på tastatur og mus, går det nok. I øvrigt havde vi gerne set USB C-porten have været USB 3.1.

Computeren har port til ethernet-stik og kommer også med WiFi 802.11b/g/n, men ikke den nyere ac, der giver en bedre og hurtigere forbindelse. I 2017 kan det være en mangelvare, men det kommer helt an på, hvad du skal bruge computeren til.

Der er desuden rig mulighed for både at sætte computeren oprejst eller hænge den fast bag en skærm via et medfølgende hængselssystem (VESA).

Kaby Lake

Inde i den lille computer, der ikke er meget større end en gammel Lillebror-madkasse, finder du den indbyggede Intel Kaby Lake-processor samt rig mulighed for at udvide enheden.

Du skal selv tilføje lagerplads enten i form af en 2,5” tommer harddisk/SSD eller den mindre, men også dyrere M.2 SSD samt DDR4-hukommelse af SO-DIMM-typen, op til 32GB.

Ligesom ved Intels NUC eller Gigabytes BRIX-maskiner er det let at tilgå indmaden i Shuttle XPC Nano NC03U3.

Det er svært at give et samlet billede af, hvor kraftfuld computeren er, da en stor del af hardwaren er baseret på, hvad du selv fylder i den, men vores testede model havde en Intel Core i3-processor (syvendegeneration), 4GB DDR4 RAM og 256 GB SSD (M.2 SATA3).

Den fungerede fint som en kontormaskine med en række browser-vinduer og Office-programmer åbne, men mest imponerende klarede den uden problemer 4K-videovisning via en 4K-skærm.

Det er ganske imponerende på så lille en maskine. 

Vi havde desuden ikke de store problemer med installation af Windows 10 eller lignende, men vi kan læse os til, at der er mange, der har problemer med drivere.

Konklusion:
Shuttles lille maskine fås enten som en ‘barebone-enhed,’ uden lagerplads, hukommelse og styresystem eller som en samlet enhed fra Shuttle selv, og hvis du leder efter en lille mini-computer, kan Shuttle XPC Nano NC03U3 være et godt bud.

Vores største mangler har været på port- og forbindelsesområdet, hvor vi har manglet en nyere standard inden for WiFi samt at USB-porten er USB 3.1-standard for at være mere fremtidssikker.

Det er ikke et ‘performance-bæst,’ men den indbyggede i3-processor kunne fint klare de opgaver, som man kan forvente af så lille en computer.

Vi kan læse os til, at flere oplever problemer med drivere omkring særligt USB-portene, da de ikke er standarddrivere, men det var ikke noget, som vi selv oplevede.

Læs også: Test: Lille mini-kabinet gør saml-selv til en leg

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network