Artikel top billede

Porsche 928S anno 1984 (tv) og Porsche 911 Targa 4 GTS fra 2017 (th).

Test: 33 års teknologirejse fra Porsche 928S til det ultrafede muskeldyr 911 Targa 4 GTS

De seneste 30 år har været vildt teknologiridt med internet, sensorer, regnekraft og mobiltelefoner i vild udvikling. Men også biler har ændret sig - og vi har kørt på en 33 år lang teknologirejse fra 1984 til 2017 i en Porsche 928S og en 911 Targa 4 GTS.

Nogen gange er det som om, vi ikke værdsætter udviklingen nok. Altså sådan rigtigt stopper op og tænker over, hvor meget bedre livet er blevet for de fleste af os de seneste 30-40 år.

Jeg er født i 1973, og da jeg var 11 år i 1984, rullede den Porsche 928S, som du kan se til venstre i billederne, af samlebåndet i Vesttyskland.

Dengang var den højdepunktet af massefremstillet innovation. Den var udstyret med servostyring, centrallås, automatgear og en V8-motor på 4,7 liter med 310 hestekræfter. 

Og mens østtyskere stod i kø for at købe en pølse, lancerede Porsche nogle få hundrede kilometer fra grænsen en bil skabt af datidens eksotiske materialer: Kofangere af plastik, og skærme, døre og motorhjelm af aluminium.

Det var endda avanceret for et firma som Porsche, der ellers er så konservativt, at det har produceret én million biler med motoren i den forkerte ende. Bare fordi man ikke ville indrømme, at man efter en fugtig ølfest kom til at vende bilen om, da motoren skulle monteres.

Gammel teknologi er en smule temperamentsfuldt

Nyprisen for en 928S var da også knap 1,2 millioner kroner i 1984-kroner – eller lige over 2,6 millioner kroner i 2017-kroner.

Men til den pris havde den også en masse teknologi, vi tager for givet i dag:

Elektriske ruder, elektrisk indstillelige sæder, elektriske sidespejle, elektrisk måler af bremseklodserne, elektrisk soltag, digitalur og ikke mindst ABS-bremser som den første serieproducerede bil.

Alt sammen er styret af over 20 relæer på størrelse med tændstikæsker og et ledningsnet, som fremkalder øjeblikkelig depression hos autoelektrikere. Det hele ville i dag kunne klares af en chip på størrelse med en lillefingernegl.

Artiklen fortsætter under billedet...

Men ok. Efter 33 år er elektronikken også lidt udfordret. Også selvom jeg gennem knapt seks års ejerskab har gjort mit bedste.

ABS-bremserne styres af en kæmpe elektronisk hjerne, der sidder ude i motorrummet – og når man kører til, har den det med at blive lidt for varm og falde i søvn.

De følsomme små kabler ude ved hjulene bliver også nemt triste.

Hjernen kan også måle sliddet på bremseklodserne. Der virker bare heller ikke helt. Det er en del af charmen. Men spørg mig ikke, hvad en original computer til motorstyringen i en 33 år gammel bil koster.

Pointen er, at Porsche med 928S anno 1984 var hurtigt ude med første generation af flere teknologier.

Et barn af den analoge verden

Men uanset hvor avanceret den var i samtiden, er den stadig et barn af den analoge verden. Derfor er der overraskende mange ting, som løses af løses af hydraulik eller vakuum-slanger i stedet for af elektronik. 

Så spoler vi 33 år frem. Til Porsches 911 Targa 4 GTS.

Den koster 2,9 millioner kroner. Modellen her er dog fyldt med så meget ekstraudstyr, lir og legetøj, at vi kommer op på 3,4 millioner kroner, så dem kommer vi ikke til at se mange af på danske plader.

Det er en skam, for den er en af Porsches flotteste modeller i årevis, og så kører den helt utroligt, fantastisk godt.

Den er også beviset på, hvor langt vi er kommet - godt hjulpet af den digitale teknologi, som nu er hverdag i moderne biler.

911 Targa 4 GTS har den klassiske seks-cylindrede 911-motor tilsat lidt moderne turbo for at give den et ekstra skub og for at sikre, at CO2-regnskabet ikke går helt i rødt. Targaen har 450 hestekræfter og en topfart på 306 kilometer i timen.

Og så er den fuld af elektronik som i dag er standard i den høje ende af sportsvognsklassen.  

Den har elektronisk styret undervogn, så hårdheden kan justeres til både bane og bykørsel med et tryk på en enkelt knap.

Den har et elektronisk styret aktivt 4-hjulstræk, som automatisk mærker efter og fordeler kræfterne til hvert enkelt hjul.

Og så er denne model desuden udstyret med aktiv baghjulsstyring, som hjælper med at smide den rundt om hjørner.

Selv udstødningen er elektronisk styret, så jeg kan snige mig ud af villakvarteret sent om aftenen uden at vække naboerne. Den 'rigtige' lyd dukker selvfølgelig op, når jeg triller ind på motorvejen.

En lyd der er som sød musik

Den lyd er til gengæld som sød musik for enhver bilentusiast.

Måske er det alderen, der trykker, men det er lyden, jeg savner i de fede Teslaer – også selv om de er mindst lige så hurtige, når lyset skifter til grønt.

911'eren her når i øvrigt op på 100 km/h på 3,7 sekunder, selv om den vejer 1.600 kilo lige som 928'eren.

Elektronikken giver også motoren en start/stop-funktion, som sammen med forskellige andre tekniske finesser sikrer, at 911'eren går 11,4 kilometer på literen. Det er mere, end de fleste ældre familiebiler kan præstere. Men du skal til gengæld have en fjerlet speederfod for at nå det tal.

Den særlige gimmick ved Targaen er, at taget kan køre op og ned. Mens det giver en del vindstøj at køre uden tag - især på bagsæderne - spiller hele transformer-skiftet bare godt og sikrer lige nok vind i håret til, at det er sjovt. Dog kan Targa-taget knirke lidt, når der bliver arbejdet med G-kræfterne i svingene.

Det mest imponerende er nok, at det alt sammen er bygget godt nok til, at bilen har et serviceinterval på to år eller 30.000 kilometer.

Selv påstår Porsche, at det er det bilmærke, som har flest fungerende biler ud af den samlede produktion - altså at en stor mængde af de biler, fabrikkerne i Tyskland har spyttet ud, stadig fungerer efter hensigten.

Det har jeg nemmere ved at tro på, efter jeg i foråret mødte en dansk 928-ejer og hans bil med 500.000 kilometer på tælleren.

Perfekt? Ja - og nej

Men er 911 Targa 4 GTS så perfekt?

Svaret er ja - og nej.

Som køremaskine har jeg ikke kørt i noget bedre. Den ligger helt perfekt på vejen og i sving – ikke mindst hjulpet af al elektronikken, som sikrer, at en amatør som jeg kan føle mig som en racerkører. Både på vej og på den bane, som du skal tage og skrubbe hen på, hvis du vil køre stærkt.

Men 911'eren viser også, hvorfor den og mange andre moderne biler har et stykke vej endnu.

Den centrale navigationsskærm ligner noget, man ville spille Space Invaders på eller sætte en Commodore 64 til. Det er mere 1984 end 2017.

Det har den til fælles med mange andre modeller på det danske marked, hvor skærmene ligner noget, som en kinesisk eBay-sælger ville skamme sig over at sælge på tilbud.

Det er lidt øv, men måske skal vi bare vente på, at Teslas Model 3 viser bilproducenterne, at man godt kan forny hele interfacet lidt.

Og så tog det mig i øvrigt 24 timer at finde ud af, hvordan jeg slutter min telefon til bilens anlæg.

Men ellers ... ja, så er den temmelig tæt på perfekt.


Loading ikon