ComputerViews: Kryptovalutaer som bitcoin, ethereum og andre står på dørtærsklen til den ‘rigtige’ finansverdenen efter flere års udvikling på internettets mere gråsorte markeder.
Som det er tilfældet med andre bevægelser, der har taget sit udspring i internettets undergrund og grænseløse dynamikker, reagerer de etablerede spillere i den ‘gamle’ industri hårdt - i dette tilfælde den etablerede finansverden.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de har ret, men blot at de kan se udfordringer i markedet, ja måske endda trusler mod de etablerede dynamikker, som de i dag tjener milliarder af kroner på at udnytte og håndtere.
Avisen Børsen har i et stykke tid lagt spalteplads til en række tunge finansfolk, der sammenstemmende har advaret mod kryptovalutaerne. De kalder bitcoin for ‘bedrageri,’ en ‘boble,’ ‘vanvittigt,’ ‘spekulativ’ og ‘uigennemskuelig.’
Christiania-mønten
Jyske Bank-chef Anders Dam betegnede for halvandet år siden over for Finanswatch bitcoin som en ‘uigennemskuelig, avanceret udgave af en Christiania-mønt.’ Han skrev fornylig på Twitter, at det 'stadig er mit synspunkt.'
Christiania-mønten er en valuta, som fristaden Christiania et par gange har eksperimenteret med, først den såkaldte ‘Fed,’ der var et gram hash værd, og siden Christiania-mønten fra 1997.
“Bitcoin er ligeledes en uautoriseret valuta. Det er svært at se, hvem der står bag eller hvordan pengedannelsen sker. Den svinger voldsomt i kurs. Det er en selvbestaltet valuta, ganske som Christiania-mønten, og du kan ikke bruge den til frigørende betalinger i forhold til suveræne stater,” sagde han dengang i denne artikel.
Bitcoin er altså ifølge finansfolkene kun noget værd, fordi ‘nogen’ er blevet enige om det - også altså ikke fordi den er koblet op på et overordnet, økonomisk system med underliggende aktiver, nationale systemer og politikker og med værdi i etablerede markeder.
Ekstreme kurssving
Synspunktet underbygges selvfølgelig af de ekstreme kursudsving, som vi i den seneste tid har på bitcoinen.
Havde du købt for 700 kroner bitcoins i 2010, ville du i dag sidde med have mere end 80 millioner kroner. Dengang var en bitcoin 20 øre værd. I dag er den godt 23.000 kroner - eller godt 3.800 dollar - værd.
Det svarer til en ekstrem stigning på 11,5 millioner procent.
De store udsving har blandt andet betydet, at Computerworld-journalist Jacob Wittorff faktisk er endt med at betale flere tusind kroner for en pizza købt med bitcoin - hvis han altså havde beholdt sine 0,6 bitcoins.
Den pudsige historie kan du læse mere om her: Mit eventyr med bitcoins: Sådan endte jeg med at betale 2.300 kroner for en pizza.
Ligeledes anvendes bitcoins i dag i stor stil i gråsorte markeder.
Eksempelvis fik bitcoin på mange måneder et gennembrud med den store ransomware-bølge, der for nogle år siden begyndte at flyde ind over virksomheder og organisationer.
Her opkrævede hackerne typisk løsepenge i bitcoin. Også andre steder i de kriminelle miljøer er kryptovalutaerne populære.
Det kan du læse mere om her: Politiet: Sådan bliver bitcoins brugt af de kriminelle i Danmark.
Bliver det en moden valutaform?
Finansverdenens advarsler skal vi givet tage for gode varer, og det er selvfølgelig validt. Men ligger der andet under?
For eksempel at finansverdenen med stor succes i mere end 100 år har investeret enorme summer og ressourcer i at komme til at kontrollere den platform, som i dag globalt anvendes til at flytte penge rundt i verden.
Det er - som vi alle ved - en særdeles lukrativ platform - og meget magtfuld.
Kommer der rod i maskinen, kan det skabe rod i hele verden og påvirke os alle. Og hele systemet og hele bank- og finansindustrien understøttes af stater og lande, som jo ikke under nogen omstændigheder kan undvære dem, der har monopol på at transportere penge rundt.
Men kryptovalutaerne er opstået uden for finansverdenens kontrol på sin egen underliggende platform og fungerer efter andre dynamikker og i andre systemer end de kendte.
Og det gør i sagens natur de etablerede spillere - der opererer i et velkendt og (vel)styret marked - utilpasse.
Vi ved selvfølglig ikke, hvor udviklingen ender henne.
Paralleller til andre dynamikker
Men - uden sammenligning i øvrigt - kan vi overordnet måske se nogle paralleller til andre af de store disruptive kræfter, der er opstået i internettets undergrund og som herfra er flydt ud i etablerede markeder - hvor de etablerede spiller på samme måde har advaret, frygtet og argumenteret mod de nye bevægelser, der er endt med at forme helt nye forretningsmodeller og helt nye former for værdiskabelse.
Et af de allerførste eksempler var musikdelingstjenesten Napster, hvor cd-købere i stor stil oploadede deres cd’er til fri deling.
Det var selvfølgelig ulovligt, meen blev ikke mindre på flere måder startskuddet til den ide, der lå bag Apples dengang nytænkte og enormt succesrige Music Store, som sammen med iPod blev startskuddet til det ‘nye’ Apples enorme succes.
Også i andre tilfælde har vi set lignende dynamikker udspille sig.
Vi kommer ganske givet før eller siden til at se, at en spiller fra den enten klassiske finansielle verden eller de nye innovative miljøer udtænker et disruptivt system, der kan samle kryptovalutaerne op og koble dem ind i det etablerede finansmarked.
Det kræver nytænkning og en forståelse for, at kryptovaluta ikke er undergrund og græsrod - men en ny og agil platform til at flytte penge rundt uden for de etablerede systemer.
Det kan rumme enorme fordele for finansverdenen. Hvis den tør tage fat. Men selvfølgelig også risiko.
Hvad skal der til for at kryptovaluta bliver 'moden'? Hvad er mulighederne i den etablerede verden? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
Bonus: Mange har gennem årene forsøgt sig med kryptovalutaer, og du kan på websitet Deadcoins.com se en liste over de valutaer, der aldrig blev til noget. Der er mange.
