Lovforslag: Så store bøder skal offentlige myndigheder have, hvis de sjusker med dine persondata

Efter stort pres fra organisationer og eksperter har justitsministeren fremsat et lovforslag, der betyder store bøder til offentlige myndigheder, der ikke passer på borgernes data.

Artikel top billede

Nu står det sort på hvidt.

Når den europæiske persondataforordning, GDPR, træder i kraft i maj 2018, kan offentlige myndigheder straffes med millionbøder, hvis de ikke passer ordentligt på borgernes persondata.

GDPR betyder, at virksomheder kan idømmes bøder på op til 20 millioner euro eller fire procent af den globale omsætning, men indtil nu har det været yderst tvivlsomt, om danske myndigheder overhovedet skulle kunne straffes.

Erhvervslivet har sammen med både eksperter og organisationer længe efterspurgt bøder til det offentlige, og nu har justitsministeriet hørt deres bønner.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har netop fremsat et forslag til en ny databeskyttelseslov, og heraf fremgår det, at bødehammeren også falder, selv om man er en styrelse, et ministerium eller en kommune.

“Med dette lovforslag er det hensigten, at offentlige myndigheder skal kunne straffes efter straffebestemmelsen i lovforslagets § 41, herunder modtage bødeforelæg fra Datatilsynet efter lovforslagets § 42, på samme måde som private aktører,” hedder det i lovforslaget.

Seriøse bøder

Lovforslaget skaber et betydeligt økonomisk incitament hos myndigheder for at få styr på datasikkerheden, og en række sager viser, at der er nok at tage fat på.

For nylig kunne computerworld blandt andet fortælle, at Rigspolitiet både sender personoplysninger ulovligt til USA og undlader at tjekke sikkerheden hos sine underleverandører.

Det kan du læse mere om her: It-sikkerheden sejler alvorligt i Rigspolitiet: Forsømmer vigtige kontroller og sender data til USA uden tilladelse

Den slags bliver dyrt, når forordningen træder i kraft til næste år, og selvom justitsministerens forslag, der skal implementere GDPR i dansk lov, giver mindre bøder til myndigheder end til virksomheder, er det stadig noget, der vil kunne mærkes i offentlige budgetter.

Offentlige myndigheder står således til at kunne få bøder på fire procent af driftsbevillingen op til maksimalt 16 millioner kroner.

Behandlingen af forslaget går i gang 16. november, men da der hidtil har været bredt politisk flertal bag bøder til det offentlige, er det usandsynligt, at den del skulle ændre sig.

Du kan læse lovforslaget her.

Læs også:

Datatilsynet frygter ny CSC-sag: ”Der er ikke nogen, der har ført tilsyn med noget som helst”

Lad hammeren falde over alle offentlige myndigheder, der sjusker med vores persondata: Giv dem kæmpebøder

Strid om den nye persondatalov: ”Bøder til det offentlige giver ingen mening”

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S