Lovforslag: Så store bøder skal offentlige myndigheder have, hvis de sjusker med dine persondata

Efter stort pres fra organisationer og eksperter har justitsministeren fremsat et lovforslag, der betyder store bøder til offentlige myndigheder, der ikke passer på borgernes data.

Artikel top billede

Nu står det sort på hvidt.

Når den europæiske persondataforordning, GDPR, træder i kraft i maj 2018, kan offentlige myndigheder straffes med millionbøder, hvis de ikke passer ordentligt på borgernes persondata.

GDPR betyder, at virksomheder kan idømmes bøder på op til 20 millioner euro eller fire procent af den globale omsætning, men indtil nu har det været yderst tvivlsomt, om danske myndigheder overhovedet skulle kunne straffes.

Erhvervslivet har sammen med både eksperter og organisationer længe efterspurgt bøder til det offentlige, og nu har justitsministeriet hørt deres bønner.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har netop fremsat et forslag til en ny databeskyttelseslov, og heraf fremgår det, at bødehammeren også falder, selv om man er en styrelse, et ministerium eller en kommune.

“Med dette lovforslag er det hensigten, at offentlige myndigheder skal kunne straffes efter straffebestemmelsen i lovforslagets § 41, herunder modtage bødeforelæg fra Datatilsynet efter lovforslagets § 42, på samme måde som private aktører,” hedder det i lovforslaget.

Seriøse bøder

Lovforslaget skaber et betydeligt økonomisk incitament hos myndigheder for at få styr på datasikkerheden, og en række sager viser, at der er nok at tage fat på.

For nylig kunne computerworld blandt andet fortælle, at Rigspolitiet både sender personoplysninger ulovligt til USA og undlader at tjekke sikkerheden hos sine underleverandører.

Det kan du læse mere om her: It-sikkerheden sejler alvorligt i Rigspolitiet: Forsømmer vigtige kontroller og sender data til USA uden tilladelse

Den slags bliver dyrt, når forordningen træder i kraft til næste år, og selvom justitsministerens forslag, der skal implementere GDPR i dansk lov, giver mindre bøder til myndigheder end til virksomheder, er det stadig noget, der vil kunne mærkes i offentlige budgetter.

Offentlige myndigheder står således til at kunne få bøder på fire procent af driftsbevillingen op til maksimalt 16 millioner kroner.

Behandlingen af forslaget går i gang 16. november, men da der hidtil har været bredt politisk flertal bag bøder til det offentlige, er det usandsynligt, at den del skulle ændre sig.

Du kan læse lovforslaget her.

Læs også:

Datatilsynet frygter ny CSC-sag: ”Der er ikke nogen, der har ført tilsyn med noget som helst”

Lad hammeren falde over alle offentlige myndigheder, der sjusker med vores persondata: Giv dem kæmpebøder

Strid om den nye persondatalov: ”Bøder til det offentlige giver ingen mening”

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S