Hemmelig aflytning med Atea-direktør i bestikkelsessagen: "Dubai-turen var bestilt som afskedstur til Atea-folk af Region Sjællands it-driftchef"

Reportage: “Jeg ved godt, at [Claus] Hougesen og [Peter] Trans har haft ry for at have lidt cowboy-kultur. Jeg har været i kopibranchen, og det her overgår min vildeste fantasi,” lyder det på hemmelig optagelse af telefonsamtale mellem Atea-direktør Morten Felding og Region Sjællands it-chef Per Buchwaldt.

Artikel top billede

(Foto: Morten Sahl Madsen)

En omstridt rejse til Dubai var bestilt af den tidligere it-driftschef i Region Sjælland, Rene Clausen, og betalt af Ateas penge på konto 2840 som en afskedstur til Claus Hougesen, tidligere Atea-topchef, og Carsten Ritzau, tidligere salgsdirektør i Atea. 

Det er i hvert fald den forklaring Ateas direktør, Morten Felding, gav til Per Buchwaldt, Region Sjællands nuværende it-direktør under et møde, dagen før Region Sjælland politianmeldte de tiltalte i 2015.
Sådan lyder det på en optagelse, som Per Buchwald tog af en samtale, som han havde med Morten Felding i forbindelse med Ateas klage over, at 3A-it vandt Region Sjællands udbud. Pudsigt nok optog også Morten Felding den pågældende samtale.

Optagelsen blev fredag afspillet ved Retten i Glostrup. 

Det var under dette møde, at Morten Felding fortalte Per Buchwald om konto 2840, forholdet mellem den daværende it-driftschef Rene Clausen og Ateas ansatte.

Det var også denne samtale, der førte til politianmeldelsen af de tiltalte og til aflysningen af udbuddet, som 3A-it havde vundet.

Et 'særligt setup'

Morten Felding fortæller på optagelsen, at han efter sin tiltrædelse som direktør hos Atea i 2014 fik af vide af salgschef Per Juul Andersen, at der var et særligt setup i forbindelse med Region Sjælland. 

"Per Juul fortæller mig, at "setuppet" er opfundet af Claus Hougesen i sin tid, og at der var en konto i huset, som der ryger penge over til i forbindelse med Region Sjælland," fortæller Morten Felding til Per Buchwaldt på optagelsen.

Ifølge Morten Felding fortæller Per Juul Andersen, at pengene bliver brugt til lidt af hvert, og at Rene Clausen anser pengene som regionens, og at "Rene Clausen er glad for dyr rødvin og businessclass."

Pengene blev også brugt til blandt andet konsulenttimer, som var uden for den rammeaftale, som Atea havde med Region Sjælland. 

Igennem hele den timelange aflytning, som blev afspillet i sin fulde længde, fortæller Morten Felding om kontoen til Buchwaldt, om hvordan han ønsker udbuddet udskudt, og hvordan han opdagede situationen. Dette skete efter aftale med Ateas koncerndirektør, Steiner Søsterby. 

“Jeg ved godt, at [Claus] Hougesen og [Peter] Trans har haft ry for at have lidt cowboy-kultur. Jeg har været i kopibranchen, og det her overgår min vildeste fantasi,” fortæller Morten Felding på optagelsen.

Fik indblik i Dubai-turen

Morten Felding fortæller også Per Buchwaldt om, hvordan Carsten Ritzau fortæller Felding om Dubai-turen.

Han fortalte, at Rene Clausen gerne ville give Claus Hougesen og Peter Trans en afskedstur til Dubai betalt med konto 2804. 

Fem af de tiltalte var inviteret med, hvoraf flere af dem på daværende tidspunkt ikke var ansat hos Atea eller hos Region Sjælland. 

Morten Felding anså ifølge optagelsen rejsen som dårlig ide, men blev af flere af tidligere Atea-topfolk frarådet at stoppe setuppet med konto 2840 af "frygt for at miste regionen som kunde."

I alt kostede Dubai-turen over 400.000 kroner, hvoraf flybilletterne alene kostede 18.000 kroner per mand. 

“Her er en række regninger, som kun er mad og drikke, og flasker koster altså 1.500 - 2.000 kroner stykket. Roomcharges på Michael Steen Hansens værelse og så videre,“ kan man høre Morten Felding sige til Per Buchwaldt i aflytningen. 

Hele samtalen finder sted efter at Atea har tabt et udbud på en rammeaftale med Region Sjælland. Her vandt 3A-it med tre af de tilalte i spidsen, og dette mente Morten Felding ikke var sket ved fair vis. 

Han fortæller også i aflytningen, at der har været en dårlig kultur hos Atea for få år tilbage. 

“To af vores key account-managers havde en regning på Waterloo Bar med to offentligt ansatte på 34.000 kroner, som han havde lagt ud med sit eget kort. Han sagde, at for få år siden var man blevet forfremmet for det her.”

Morten Felding og Per Buchwaldt skal også selv afhøres på et senere tidspunkt. 

Læs også:

Vingaver, iPads og rejser: Hvor går grænsen for gaver i det private erhvervsliv?

Overblik: Disse tre ting ved vi efter afhøringerne af tidligere Atea-topfolk

Mere om samme emne

Annonceindlæg fra Jyske Bank

Jyske Bank styrker tilstedeværelsen i København med indflytning i Glaskuben

Jyske Bank er rykket ind i Glaskuben på Kalvebod Brygge, et markant byggeri i hjertet af København. Knap 1.000 arbejder her, heraf 200 i IT, med nye rammer for samarbejde, innovation og udvikling.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S