De næste 10 år skal du fortsat stemme med papir og blyant: Drømmen om det digitale valg er død

Du kommer til at stå i gymnastiksalen på den lokale skole med en tømrerblyant i hånden de næste mange gange, du skal afgive din stemme. Dagen, hvor du kommer til at stemme med eksempelvis dit NemID, ligger stadig langt ude i fremtiden.

Om små to uger skal vi til det igen. Denne gang skal vi vælge, hvem der skal sidde i diverse kommunalbestyrelser og regionsråd. 

Senest nogle dage før valgdagen, vil der for en gangs skyld være andet i postkassen end tilbudsaviser fra supermarkedet og den rudekuvert, du nægter at tage hul på. Der vil nemlig ligge en billet til demokratiet i form af et valgkort med dit navn på. 

Dette stykke fysiske papir kan du tage med op på ungernes folkeskole og veksle til en meterlang stemmeseddel, og så er det ellers bare at gribe blyanten, sætte krydset og komme ud af boksen med det blå klæde.

Det kan virke gammeldags i et samfund, der står i øjet af den digitale omstillings orkan.

Men sådan kommer valghandlingerne i Danmark til at foregå de næste mange år.

Sådan lyder det fra Kombit, der i øjeblikket har sendt fremtidens valgsystem i udbud.

"Vælgerne kommer ikke til at mærke noget. Der vil være nogle små forbedringer, som kommunerne og myndighederne bagved kommer til at mærke, men det bliver fuldstændigt, som man kender det. Det kan være, de spidser dem, men der kunne sagtens hænge en halvsløv tømrerblyant inde i stemmeboksen,” forklarer Morten Hass, der er projektleder for udbuddet af Valg-systemet.

Særlige regler for valg
Der har tidligere været heftig debat om, hvorvidt man bør kunne afgive sin stemme hjemmefra ved for eksempel brug af sit Nem-ID.

Det vil ifølge fortalerne gøre borgerne i stand til at have kontakt til samfundet på en digital vis på samme måde, som når vi udfylder selvangivelser, underskriver papirer og modtager post fra det offentlige. 

Læs mere om det her: Nørgaard: Jeg stemmer for e-valg ... men jeg kunne lige så godt have argumenteret for indførelse af atomkraft

Der gælder dog særlige regler for valghandlingen, som er beskrevet i de danske valglove.

Man kan naturligvis ændre lovgivningen, men som det ser ud i dag, er vejen spærret for, at man kan afgive andet end sure kommentarer som sofavælger. 

"Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren," står der blandt andet i loven om valg til Folketinget. 


Verdensmeste i valg
Selv om det kan virke gammeldags med den lange kø i gymnastiksalen og de schweiziske urtebolcher, så er der andre positive ting ved metoden end argumentet om en højtidelig fest for demokratiet.

Læs mere her: Nej, e-valg er ikke den rette løsning: Vi må kræve, at folk letter bagen, hvis de vil deltage i demokratiet

Måden, som vi afholder valg på i Danmark, har faktisk gjort os danskere til verdensmestre i valghandlinger. Det viser en undersøgelse foretaget af The Electoral Integrity Project. 

Læs hele undersøgelsen HER 

Her kommer Danmark med et minimalt forspring ind på en førsteplads foran Finland og kåres dermed til verdensmestre i valghandlinger.

Det er da også en af årsagerne til, at det kommende valgsystem ikke byder på de store digitale omvæltninger i valglokalet. 

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Jørgen Elklit, der er professor på Aarhus Universitet med speciale i valg og valghandlinger. 

"Vi har et system, der er udviklet igennem rigtig mange år, hvor der er en kultur, der siger, at man skal gøre tingene ordentligt og man kan stole på folk. Derfor er der ikke nogen, der bliver taget i at snyde," siger Jørgen Elklit. 

Han har netop udgivet en bogen "Valg" som led i serien Tænkepauser, der udgives af Aarhus Universitets forlag og har igennem mange år været med til at afholde valg rundt omkring i verden deriblandt i Sydafrika i 1994, hvor Nelson Mandela blev valgt til præsident i forbindelse med afskaffelsen af Apartheid-styret.

(Artiklen fortsætter under billedet)
Digital succes i Estland
Nu skal det hele ikke gå op i rørstrømskhed over den kolde aften 11. marts 1998, da Poul Nyrup Rasmussen (S) slog Uffe Ellemann-Jensen (V) selv om Uffe var blevet citeret for, at "den var hjemme".  

Der findes nemlig steder, der har gode erfaringer med digitale afstemninger.

Et af de steder er Estland, der siden 2005 har benyttet afstemningsformen som supplement til den gammeldags metode med papir og pen. 

Det betyder dog ikke, at østlandets valgsystem er blevet omdannet til det vilde vesten.

Estland scorer ganske pæne point i undersøgelsen og placerer sig klart i toppen af undersøgelsen, når det kommer til Øst-og Centaleuropa. 

Det overbeviser dog ikke Jørgen Elklit, der fortsat er skeptisk overfor balternes valgsystem. 

"Estland er det eneste land, hvor de digitale afstemninger fungerer nogenlunde. Men det, at det fungerer, er ikke det samme som, at det er sikkert. Det betyder bare, at der ikke er nogen, der har brudt ind i systemet endnu. Derfor synes jeg, at det er et svagt argument at sige, at man skal kigge mod Estland," siger Jørgen Elklit. 

Tilhængere af de digitale afstemninger har fremført argumenter om, at muligheden for at stemme hjemme foran skærmen vil drive valgdeltagelsesprocenten i vejret, men det er umiddelbart svært at forestille sig.

For det første har Danmark i forvejen en valgdeltagelse, der er højere end det internationale gennemsnit og for det andet, så viser undersøgelser fra netop Estland, der har succes med de digitale afstemninger, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at de elektroniske afstemninger leder til en højere stemmeprocent. 

"Angående den højere valgdeltagelse, så er der blevet foretaget nogle forsøg i Canada, og man kan ikke bevise, at det har en effekt. Man siger tit, at det er de unge, der er problemet, og måske vil de stemme, hvis de kan bruge deres computer, men det viser sig, at det er de samme grupper af unge, der ikke stemmer. Der er ikke rigtig nogle argumenter som trækker retning af, at vi skal have digitaliserede valg," siger Jørgen Elklit.

Stadig for usikkert
Indtil der er fundet et system, der kan siges at være lige så sikkert som det analoge system, så er der altså ikke udsigt til digitale valg herhjemme. 

De store udfordringer ligger som sagt i at gøre e-valg lige så sikre som i dag.

Et digitalt valgsystem skal så at sige ikke spolere muligheden for at genvinde verdensmesterskabet.

Og vindene blæser ikke just i den digital retning med verserende rygter om, at russerne skulle have forsøgt at påvirke valgene i både USA og Frankrig.  

"De, der taler om at man skal indføre digitale løsninger, når det kommer til afstemninger, kan ikke påvise, at der kan laves et system, der ikke kan hackes. Alle systemer indtil nu har haft problemer uanset, om det er i Holland, Irland eller i Tyskland" siger Jørgen Elklit og fortsætter; 

"Der er altid en usikkerhed, og hvis den ikke på nuværende tidspunkt kan fjernes, så er der ikke en løsning der. Så er det bedre med det gammeldags system."

Læs mere om problemerne her: It-folk slår alarm op til tysk valg: Centralt valg-system er hullet som en si

Det drejer sig nemlig om sikkerheden og dermed også valgenes legitimitet. Det mener man også hos Kombit, hvor Morten Hass og kompagni har designet et udbud omkring det kommende valgsystem med henblik på et ikke digitalt valgsystem.

"Alle de forskere vi har talt med og et politisk flertal på Christiansborg, som beskæftiger sig med det her, har konkluderet, at de sikkerhedsmæssige problemer, der er med det her ikke er løst," siger Morten Hass, der som projektleder har ansvaret for udbuddet.  

"Så længe vi hører fra forskerverdenen, at der generelt er problemer med sikkerhed, og så længe vi hører, at tidligere forsøg ikke har båret frugt, så vil det være utraditionelt, at Kombit på egen hånd går ud og modsiger det ekspertisepanel, der befinder sig på det her område i Danmark," siger han.

Læs mere om problemerne her: Amerikansk valg igen præget af flere computer-problemer  

Valgsystemet er det sidste af de 16 store systemer, der tidligere var underlagt monopol hos KMD, der kommer i udbud.

Det forventes, at der træffes afgørelse, om hvem der skal levere systemet i begyndelsen af næste år og systemet, der dog byder på lidt digital guf på det administrative plan, forventes indfaset i efteråret 2019. 

Indtil videre kan du roligt 21. november veksle dit fysiske valgkort til en stemmeseddel med vished om, at det ikker er sidste gang, du kommer til at stå bag det blå gardin og sætte kryds ved din politiske præference.


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett Packard Enterprise ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital Innovation Summit 2018: Inspiration, strategi og innovation til fremtidens digitale vindere

Evnen til at innovere digitalt er et af de vigtigste succesparametre for en moderne virksomhed eller organisation. Kom derfor på Digital Innovation Summit og hør hvordan danske virksomheder som Rambøll, A.P. Møller-Mærsk og DFDS arbejder med innovation.

27. februar 2018 | Læs mere


Få mere fart på og kvalitet i udviklingsafdelingen med DevOps

Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene. Kom og hør konkrete cases fra virksomheder, der arbejder efter DevOps og mød de førende leverandører, der fortæller, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.

28. februar 2018 | Læs mere


Gå hjem møde: GDPR - mobile enheder og medarbejderdata

25. maj 2018 skal det hele være på plads! Kom og hør hvordan I skal behandle persondata om medarbejdere under GDPR, og hvordan medarbejderne må behandle persondata under GDPR. Få derudover svar på, hvordan I håndterer udfordringen omkring de mange mobile enheder for at sikre compliance.

28. februar 2018 | Læs mere






Computerworld
Aarhus Kommune dropper Atea som hardware-leverandør: Vælger konkurrent til hardwareordre på op til 350 millioner kroner
Efter et langt og rodet forløb har Aarhus Kommune nu endelig fundet vinderen af det enorme hardwareudbud til en værdi på op til 350 millioner kroner. Det blev et farvel til Atea og et velkommen til konkurrenten.
CIO
Cybersikkerhed til hele Danmark: Endelig faldt tiøren – lad os så komme i gang
Klumme: Regeringen og en række partier har afsat 1,4 milliarder kroner til at beskytte Danmark mod fremtidige cyber-angreb. Det er meget positivt. Nu bør vi handle. For pengene har ingen værdi i sig selv.
Comon
Det skal du gøre for at få skiftet dit (måske slidte) iPhone-batteri til 229 kroner
Apple har sænket prisen for at få skiftet batteriet i iPhone det næste år efter en større afsløring, og hvis du vil gøre brug af tilbuddet, skal du gøre dette
Job & Karriere
Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren
Interview: Regeringen indfører obligatorisk undervisning i it i folkeskolen på alle klassetrin og præsenterer fredag ny plan. Ny forsøgsordning i op til 50 skoler skal bane vejen. “Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
White paper
Er cloud godt eller skidt for GDPR?
Er cloud en hjælp eller en forhindring i bestræbelserne på at overholde EU’s persondataforordning? Det er det interessante spørgsmål, dette whitepaper fra IDC sponsoreret af Oracle søger at give et svar på. På baggrund af samtaler med en række europæiske CIO’er peger whitepaper’et på fordele og ulemper og på de særlige forhold, man som it-ansvarlig skal være opmærksom på. Desuden giver whitepaper’et en grundig introduktion og redegørelse for IDC’s ’GDPR Technology Framework’. IDC Whitepaper fra november 2017. 7 sider på engelsk. Få samtidig whitepaper’et ’Helping Address Your GDPR Needs Using Oracle IT Infrastructure’ - 8 sider på engelsk.