I næste måned skal danskerne afgive deres stemme til kommunalvalget, og det er så sikkert som amen i kirken, at vi snart vil høre folk argumentere for, at e-valg kan forbedre valghandlingen og styrke demokratiet.
På samme måde led mange folk for få år siden også af den vildfarelse, at Facebook ville udgøre en styrkelse af demokratiet. Vi havde her at gøre med med en ny digital platform, der kunne give alle mulighed for at komme til orde, lød det.
Ja, Facebook blev ligefrem omtalt som et nyt digital forsamlingshus.
Men hvis Facebook er fremtidens forsamlingshus, så kommer jeg ikke til at deltage i fremtidens vælgermøder.
For gennem de seneste år har vi set, hvad der er sket med debattonen efter, at Facebook har sænket barren for hvem - og ikke mindst hvilke budskaber - der kan blive en del af den offentlige debat.
I dag behøver vi blot kaste et blik på Facebook-debattrådene hos danske politikere og medier for at konstatere, at der ikke er blevet kortere vej mellem de gode argumenter.
Til gengæld er afstanden blevet betydeligt kortere mellem de indlæg, der er fyldt med had, trusler, racisme og udokumenterede påstande.
På den baggrund er det nærliggende at konkludere, at det måske ikke var nogen dum ide, at din deltagelse i den offentlige samtale tidligere krævede, at du skulle sætte dig ned og forfatte et nogenlunde sammenhængende læserbrev, der efterfølgende skulle gennemlæses, redigeres og godkendes af en redaktør.
Når barrieren sænkes for valgdetagelsen
På samme måde er der grund til at overveje, hvad der sker, hvis vi ved at indføre e-valg sænker barren for stemmeafgivelsen.
Mogens Nørgaard har her i spalterne påpeget, at e-valg er mere effektivt, hurtigere og på sigt også betydeligt billigere. Det er der næppe nogen tvivl om. Til gengæld bliver det stadigvæk diskuteret om digitale valg er mere eller mindre sikre end en blyant og et stykke papir.
Den del af debatten vil jeg ikke berøre her, selvom de russiske forsøg på at påvirke den amerikanske og det franske præsidentvalg understreger, at det er helt afgørende, at indførelsen af e-valg ikke må så selv den mindste tvivl om sikkerheden og det endelige valgresultat.
Et valg er mere end en proces
I stedet vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om det nødvendigvis gavner den demokratiske kultur her i landet, hvis vi sænker barren for den demokratiske deltagelse.
For valghandlingen er mere end bare en proces. Det er en demokratisk manifestation, som knap 3,5 millioner dansker deltagere i, når der er valg til Folketinget.
En manifestation som vi risikerer at forfladige, hvis vi erstatter den med, hvad der i bund og grund er en avanceret internet-afstemning.
For kan vi mønstre det samme engagement for en internet-afstemning, som vi kan ved en traditionel valghandling?
Og hvad betyder det for den reflektion, der ligger bag stemmeafgivelsen, hvis vi nu - uden på noget tidspunkt at kigge et et andet menneske i øjnene - kan afgive vores stemme, mens vi sidder på tønden med vores smartphone i hånden?
Læs også: Sådan har Norge fået e-valg til at fungere
E-valg er populære i Estland
Et af argumenterne for e-valg er, at det bliver lettere at stemme og derfor kan aktivere sofavælgerne.
Det er dog endnu uvist om e-valg er med til at øge den samlede valgdeltagelse, eller om folk der stemmer digitalt blot gør det som erstatning for en brevstemme eller at møde op på et valgsted.
Vi ved dog, at Estland har gjort brug e-valg siden 2005 og her vælger en stadig større andel af de stemmeberettigede at afgive deres stemme digitalt.
Ved parlamentsvalget i 2007 blev 5,5 procent af alle stemmer afgivet digitalt, mens det ved det seneste parlamentvalg i 2015 var 30,5 procent af alle stemmer.
Høj dansk valgdeltagelse
Men i Danmark lever vi i et land, hvor stemmeprocenten ofte overstiger 80 procent, og derfor er valgdeltagelsen ikke det mest pressende problem.
Ja, jeg ved, at det måske lyder elitært.
Men er det helt urimeligt, at vi fastholder indgangsbarriere for deltagelsen ved en af de fineste og vigtigste begivenheder, som den frie verden byder på?
Jeg taler ikke om at du skal være abonnent på Weekendavisen, medlem af DJØF eller have årskort til Det Kongelige Teater for at komme til at afgive din stemme.
Jeg taler udelukkende om, at vi ved at fastholde kravet om at du skal møde op til en fysisk valghandling ekskluderer folk på baggrund af deres motivation.
For er det for meget forlangt, at vi kræver af vores medborgere, at de som minimum skal lette deres bag fra sofaen, hvis de ønsker at deltage i demokratiet.
Og hvis de ikke kan finde energien til det, så siger det måske noget om, hvor meget energi og reflektion, der ligger bag deres politiske valg.
