I mine tidligere klummer om blockchain og smarte kontrakter har jeg redegjort for teknologiens indretning og nogle af de juridiske udfordringer, som kan opstå ved anvendelsen af teknologien og smarte kontrakter.
Til stor overraskelse har det dog ikke været blockchain-protokollen eller smarte kontrakter, som har været det varme samtaleemne i 2017, men derimod den nye alternative finansieringsform ”Initial Coin Offerings” eller ”ICO'er”.
Dette indlæg vil derfor kigge nærmere på den nye finansieringsform, som har vist at have sine fordele og ulemper.
Hvad er en ICO?
En Initial Coin Offering (ICO) er en hybrid mellem traditionel crowdfunding og offentlige udstedelser af værdipapirer (IPO). Det er en finansieringsform, som udviklere/iværksættere bruger til at rejse penge til en teknologivirksomhed, som typisk er blockchain-baseret.
Kapitalrejsningen udføres ofte, før produktet er færdigudviklet (pre-launch) og gennemføres ved, at der udstedes en ny digital token, som kan købes med digitale valutaer, såsom bitcoin og ether.
Det digitale token er i sig selv et middel til at få adgang til produktet, når det er lanceret og operationelt.
Finansiering, som opnås fra token-salget, giver kapital til færdigudviklingen af projektet, og hvis projektet derefter opnår succes, vil der være stor efterspørgsel efter de pågældende tokens, som blev købt ved pre-launch.
En øget efterspørgsel vil betyde, at prisen på de pågældende tokens vil stige, hvorfor investorer som købte de pågældende tokens ved pre-launch opnår en økonomisk gevinst
ICO’er har især opnået sin popularitet på grund af de næsten ikke-eksisterende adgangsbarrierer.
I langt de fleste tilfælde kan alle investere i en ICO, hvilket betyder, at såvel erfarne som ikke-erfarne investorer kan vælge at investere i en ICO. Der er alene i 2017 blevet investeret mere end tre milliarder dollar i mere end 200 ICO’er.
Det vilde vesten
Den nye finansieringsform har dog også været udsat for væsentlig kritik og skepsis.
Dette skyldes den juridiske usikkerhed, som utvivlsomt er forbundet med ICO’er. Usikkerheden omfatter blandet andet spørgsmålet om, hvordan ICO’er skal reguleres.
Traditionelle investeringer, herunder udstedelser af værdipapirer til offentligheden, er tungt reguleret af gældende værdipapirhandelsregler, regler om investorbeskyttelse, prospekter m.m. Traditionelle investeringer er derfor baseret på et solidt juridisk fundament, som skal sikre stabilitet og tillid på det finansielle marked.
Dette er dog ikke tilfældet i langt de fleste ICO’er, som lanceres med en svag implementering af gældende regler om hvidvask og investorbeskyttelse, hvorfor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering forhøjes.
Desuden giver indretningen af ICO’er ikke investorer mulighed for at sikre sig, at deres investering bliver anvendt til legitime formål, og at virksomheden drages til ansvar for svigagtig adfærd.
Helt enkelt kan virksomheden udbetale investeringerne til sine udviklere. Den dårlige indretning og manglende kontrol er blevet sammenlignet med det vilde vesten, hvorfor ICO’er også har fået navnet ”det digitale vilde vesten”.
Dette investeringsmiljø er ikke optimalt for professionelle investorer, der er vant til regulerede investeringsmiljøer, hvor professionelle formidlere og myndigheder overvåger markedet og den offentlige information. Professionelle investorer, lovgivere og andre relevante aktører har derfor kritiseret den manglende kontrol over ICO’er.
Det kan du læse et eksempel på her: Advarsel: Hold fingrene langt væk fra ny-udstedt kryptovaluta
Behovet for regulering – hvad gør man?
Lovgivere og myndigheder er de seneste måneder blevet opmærksomme på de forskellige reguleringsmæssige udfordringer i forbindelse med ICO’er.
De seneste måneder har mere end 30 lovgivere rundt omkring i verden taget stilling til ICO’er. De har dog haft meget forskellige tilgange til reguleringen af ICO’er.
I Kina har man valgt at udstede et forbud mod al salg af kryptovalutaer og tokens, mens man i blandt andet Abu Dhabi, USA, Singapore og Schweiz har udstedt advarsler omkring ICO’er, men samtidig har de pågældende lande også tilbudt individuel vejledning om reguleringen af ICO’er.
Den individuelle vejledning sigter efter at bestemme den regulering, som ICO’en skal underlægges, herunder værdipapirhandelsregler, prospektregler, investorbeskyttelsesregler m.m.
I Storbritannien har man blandt andet også udstedt en advarsel omkring ICO’er.
Her udtaler det britiske Finanstilsyn (FCA) blandt andet, at spørgsmålet om, hvorvidt en ICO skal underlægges den finansielle regulering, kun kan afgøres fra sag til sag.
Afhængigt af hvordan de er struktureret, kan nogle ICO'er dog involvere investeringer og aktiviteter som er regulerede.
Derudover udtaler FCA, at ”nogle ICO’er har ligheder med offentlige udbud (IPO’er), private investeringer i værdipapirer, crowdfunding og endda kollektive investeringsordninger. Nogle tokens kan udgøre omsættelige værdipapirer og kan derfor falde ind under prospektreguleringen”.
FCA anbefaler derfor, at virksomheder som ønsker at lancere en ICO, nøje overvejer, hvorvidt deres udstedelse af tokens og virksomheden aktiviteter falder ind under den finansielle regulering.
Den Europæiske Værdipapir- Og Markedstilsynsmyndig (ESMA) har ligeledes udstedt en advarsel. ESMA berører de samme punkter som det britiske Finanstilsyn, og ESMA anbefaler ligeledes at både investorer og virksomheder nøje overvejer de reguleringsmæssige spørgsmål.
I Danmark er der endnu ikke blevet taget stilling til ICO’er, men jeg forventer, at det danske Finanstilsyn i nærmeste fremtid tager stilling til den lovgivningsmæssige behandling af ICO’er.
Det må dog forventes, at det danske Finanstilsyn vil have samme overvejelser og synspunkter som Storbritannien og ESMA, idet forskellige tilsynsmyndigheder i Europa har udstedt lignende udtalelser.
Det forventes derfor, at udtalelserne fra ESMA og det britiske Finanstilsyn afspejler det danske Finanstilsyns kommende udtalelser.
De kommende udfordringer vil være at forbedre det nuværende investeringsmiljø, hvor ICO’er udføres. Dette kan ske ved, at virksomheder underlægger sig gældende lovgivning på området, og i jurisdiktioner hvor der ikke er blevet taget stilling til ICO’er kan der forberedes selvregulering fra industrien og ved vedtagelsen af internationale standarder.
I fremtiden vil lovgivere rundt omkring i verden uden tvivl udarbejde detaljerede retningslinjer og vejledninger om den lovgivningsmæssige behandling af ICO’er.
(Tak til min Bird & Bird-kollega, studentermedhjælper Hachem Hassan, for hjælp med indlægget.)
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
Læs også:
Kæmpemuligheder i blockchain-teknologien - giver mulighed for 'smarte' kontrakter
Blockchain og smarte kontrakter bliver udfordret, når den ene part er en forbruger - her er knasten
Blockchain og smarte kontrakter - et helt almindeligt behov står i vejen for succesen
Blockchain og smarte kontrakter - gennemsigtighed og privatliv
