I mit sidste indlæg understregede jeg vigtigheden af tillid for blockchain-teknologien.
Du kan læse dette indlæg her: Kæmpemuligheder i blockchain-teknologien - giver mulighed for 'smarte' kontrakter
Samtidig rejste jeg dog også spørgsmålet: Hvordan er det muligt at opnå den tillid, der er så afgørende for, at forretningsdrivende ønsker at indgå aftaler med ukendte parter?
Nærværende indlæg vil kigge nærmere på gennemsigtigheden i smarte kontrakter og den mulige betydning for privatlivets fred og beskyttelse af persondata.
Koden bag alle blockchain 2.0-applikationer er offentliggjort på grund af brug af open source-licenser.
Kildekoden er åben
Helt grundlæggende betyder det, at kildekoden er åben of tilgængelig og kan frit anvendes (med få begrænsninger).
For en, der ikke er vant til open source-software, kan det forekomme mærkværdigt, at blockchain-teknologien er født som open source-software.
Det er dog efterhånden blevet udgangspunktet mere end undtagelsen, at der inden for alle områder, der beskæftiger sig med innovation inden for computerbranchen, arbejdes med open source.
Netop adgangen til denne kildekode forsyner blockchain med den vitale gennemsigtighed, som jeg tidligere har nævnt er så afgørende.
Gennemsigtighed gavner sikkerheden
Med muligheden for, at alle brugerne i en blockchain-database kan verificere den underliggende kildekode, er det nemlig ikke muligt at skrive koder, der sætter nogle brugere i stand til at udnytte systemet til egen vinding på andres bekostning.
Hvis koden indeholder sikkerhedsbrister eller andre skjulte bagdøre, der vil muliggøre forfalskning eller uønskede handlinger, vil det kunne opdages af enhver, der ønsker at undersøge det.
Gennemsigtighed gennemsyrer også teknologien ved, at information om alle transaktioner i den pågældende blockchain er tilgængelig for samtlige brugere.
Efter enhver oprettelse af en transaktion, kan det med rimelig sikkerhed fastslås, om transaktionen er valid, om den kan finde sted og om den i det hele kan gennemføres.
Dette sikrer, at der ikke er andre transaktioner i den pågældende blockchain, der er i konflikt med den pågældende - eksempelvis tilfældet, hvor den samme kryptoværdi er forsøgt handlet to gange.
Men rejser denne gennemsigtighed ikke nogen privatlivsretlige problematikker, når alle i databasen har adgang til kildekoden og kan se samtlige transaktioner, som finder sted?
Blockchain-teknologien sikrer således alle adgang til at inspicere den underliggende database og dateringen af de forskellige indførelser.
Men det betyder ikke, at alle har adgang til at se, hvad de enkelte indførelse består af, og hvilke personer der står bag.
For eksempel kan brugernes privatliv sikres ved at tillade, at brugerne opnår adgang til registeret ved brug af et pseudonym.
Det er muligt, eftersom teknologien ikke kræver, at brugerens reelle identitet fremgår.
Det eneste, der er påkrævet er, at den korrekte digitale signatur benyttes sammen med en valid og privat kryptografisk nøgle.
Fuldstændig anonymitet er imidlertid ikke garanteret, eftersom alle transaktioner som bekendt på permanent basis logges i den pågældende blockchain, og disse kan spores tilbage til brugeren på anden måde ved hjælp af det korrekte udstyr.
Såfremt en bestemt blockchain applikation dog kræver, at brugerens reelle identitet oplyses, vil den information som bekendt blive tilgængelig for de andre brugere, hvilket vil skabe usikkerhed om overholdelse af blandt andet de EU-retlige databeskyttelsesregler.
Flere af disse mulige gnidninger med de persondataretlige regler ville minde om dem, som findes ved eksempelvis handel på internationale hjemmesider. Andre problematikker vil dog også kunne opstå.
Særligt spørgsmålet om, hvem der er dataansvarlig og -behandler er nemlig ikke givet på forhånd.
Tak til min Bird & Bird kollega, stud.jur. Morten Bernhardt, for hjælp med udarbejdelsen af dette indlæg.
Læs også: Kæmpemuligheder i blockchain-teknologien - giver mulighed for 'smarte' kontrakter
