14-årige Tanmay skrev sin første app som otte-årig og er i dag ekspert i kunstig intelligens: "Jeg er 'software cognitive developer' og 'neutral network-architect'"

Interview: Som fem-årig begyndte canadiske Tanmay Bakshi at programmere, og få år senere havde han udviklet sin første app. Jo før, du begynder at programmere, jo bedre, mener han.

Artikel top billede

Canadiske Tanmay Bakshi er ikke, som børn er flest.

Som fem-årig begyndte han at programmere, og allerede som otte-årig havde han programmeret sin første iOS-app. 

Han er netop lige fyldt 14 år, men ikke desto mindre kan han få selv voksne til at tabe mælet, når han præsenterer sig selv: 

“Jeg er 'software cognitive developer' og en 'neutral network-architect',” lyder det, da han præsenterer sig selv for Computerworlds udsendte, hvorefter han  i et nærmest messende tonefald forsætter med at opremse sit cv:

“Derudover er jeg youtuber, foredragsholder, forfatter, cloud advisor, algoritme-ekspert og vært på IBM’s Facebook Live-serie Watson Made Simple.”

Læs også: Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

"Burde du ikke være i skole?"

Computerworld møder Tanmay Bakshi til IBM’s Watson Summit, der tidligere på måneden blev holdt i DR-Byens Koncertsal.

Tanmay, du er 14 år. Burde du ikke være i skole nu i stedet for at være til konference i København?

“Jeg bliver hjemmeundervist af mine forældre. Det giver mig den nødvendige fleksbilitet, der betyder, at jeg kan rejse og tage til konferencer som den i dag. Det gør jeg ret mange dage om året,” siger han.

Det var også hans forældre, der første gang introducere ham for teknologiens verden.

Tanmay Bakshi forklarer, at han tydeligt husker, hvordan han som blot fem-årig sad foran sin fars Windows 98-laptop og skrev de første linjer kode.

“For en fem-årig er teknologi det rene magi. Men jeg ville gerne vide mere. Jeg ville finde ud, hvad der gemte sig bag magien. Min far opdagede hurtigt, hvor nysgerrig jeg var, og han introducerede mig derfor til simple programmeringssprog som FoxPro. Men derefter gik jeg hurtigt videre til C++ og Visual Basic, og som otte-årig skrev jeg min første iOS-app,” siger han .

Hvordan reagerede din kammerater på det? Delte de din interesse?

“Jeg prøvede jo at få dem til at interessere sig for programmering, men det havde jeg ikke held med. De var mest interesseret i at teste mine apps. Men jeg har fået kontakt til en del børn, der deler min interesse via min Youtube-kanal ‘Tanmay Teaches’, der i øjeblikket har mere end 130.000 abonnenter,” siger han.

Lettere at lære som barn

Tanmay Bakshi vurderer selv, at hans unge alder har gjort det lettere at lære at programmere - og ikke sværere, som mange måske vil tro. 

“Du lærer meget mere intuitivt, når du er ung. Det er eksempelvis også meget lettere at lære et fremmedsprog i en ung alder, end hvis du som 30- eller 40-årig skal til at lære fransk. Jeg er sikker på, at det samme er tilfældet, når du skal skal lære at programmere,” siger han. 

Derfor mener han også, at børn over hele verden bør blive undervist i programmering, når de går i skole. 

“Hvis du tager din telefon frem, kan du se hvorfor. Langt de fleste af de apps, du bruger på din telefon, gør i et eller andet omfang brug af kunstig intelligens. Det er helt afgørende, at vi kan fremtidssikre ungdommen til en digital økonomi, der i endnu højere grad end i dag vil være præget af kunstig intelligens,” siger han. 

Læs også: Dansk professor og stifter af milliard-virksomhed: Folkeskolen er et bevis på, at Danmark er et visionsløst land

Drømmer om elite-universiteter

Tanmay Bakshi forventer også, at hans egen fremtidige karriere vil tage udgangspunkt i kunstig intelligens. 

“Helt konkret er jeg meget interesseret i den forskning i kunstig intelligens, der bliver udført på universiteter som Stanford, MIT, Harvard og University Toronto. Jeg håber, at jeg en dag kan blive optaget på et af universiteterne og bidrage til forskningen,” siger han 

Han er især interesseret i den forskning, der befinder sig i krydsfeltet mellem teknologi og den medicinske verden. Allerede i dag er han sammen med IBM involveret i et projekt, hvor de skal hjælpe en lam canadisk kvinde, der ikke er i stand til at tale. 

Ved at skanne hendes hjernebølger og anvende kunstig intelligens er det forhåbningen, at Tanmay Bakshi i samarbejde med IBM's eksperter kan gøre det muligt for hende at kommunikere med omverdenen. 

“Vi er godt på vej mod at nå vores første målsætning om, at vi skal gøre det muligt for hende at kommunikere gennem helt simple svar som ja og nej,“ forklarer han.

Læs også:
Eksperter advarer: Kunstig intelligens er altså ikke en it-løsning, du bare kan hive ned fra hylden - det kræver meget mere arbejde

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse