I 1929 lukkede den amerikanske udenrigsminister Henry Stimson det succesfulde Cipher Bureau, som blandt andet overvågede den japanske flådes store vækst.
Det skete med ordene: "Gentlemen do not read each others' mail.".
Stimsons ubehag ved kodebrydning og overvågning er i dag mest af alt en kuriøs parentes i historien.
Ikke mindst Edward Snowdens afsløringer har vist, at især amerikanerne har haft travlt med at læse både venner og fjenders post.
Danmark kan dog sagtens være med.
For allerede i forbindelse med den store nordiske krig i 1700-tallet det såkaldte ”sorte kabinet” med til at åbne, kopiere og ændre i breve for at påvirke de svenske krigsplaner.
Det var dog først i 1873, at der blev etableret en permanent efterretningssektion under Generalstaben, og Forsvarets Efterretningstjeneste blev først selvstændig myndighed under Forsvarsministeriet i 1967.
Alt det fremgår af Forsvarets Efterretningstjenestes jubilæumsskrift i anledning af tjenestens 50-års fødselsdag i år. Skriftet, som er på 148 sider kan du downloade gratis på dette link.
Fra kold krig til øget politisk kontrol
Det er dog ikke kun for det historiske, at du bør tage et kig på, hvad Danmarks officielle spioner foretager sig.
For jubilæumsskriftet er med til at kaste et letlæseligt lys over en offentlig myndighed, som lever halvt i skjul - men som alligevel har fyldt meget i debatten om overvågning - også selvom tjenestens opgave er at kigge ud over landets grænser.
Skriftet er delt op i seks kapitler, som er skrevet af både eksterne og interne folk, og dækker både afsnit om en efterretningstjenestes natur, den kolde krig, den moderne tid med terror og cyberangreb samt fokus på de juridiske rammer og skiftet fra en ren militær til en politisk-strategisk efterretningstjeneste.
Du kan derfor selv vælge om du vil lidt af skæg og blå briller-brigaden under den kolde krig, som dog samtidig var med til at overvåge russerne under Cuba-krisen, eller lægge ansigtet i bekymrede folder over nutidens store cybertrusler.
Undervejs får du desuden historien, om hvordan en polsk pilot i 1953 landede sit MIG-15 jagerfly på Bornholm for at søge asyl. Flyet blevet meget effektivt splittet ad, analyseret af både danskere og udenlandske partnere og efter otte dage leveret tilbage til polakkerne pænt samlet igen. Læs mere om den historie her.
Du kan desuden læse om, hvordan brugen af computere for alvor slog igennem i midten af 1960'erne gennem et samarbejde med Datacentralen og IBM - og hvordan Operation Kirkeklokke, overvågningen af Militærnægterforeningen, i 1970 nogle år senere endte i skandale.
En forventning om realtime-analyser
En del af skriftet er desuden dedikeret til moderne trusler som ikke-statslige aktører og cyberangreb samt behovet for real-time data og analyser, områder som betyder, at efterretningstjenesten forventer at det internationale efterretningsarbejde vil stige i fremtiden.
Samlet set er der ikke uartige afsløringer, arabiske oversættelser eller en grundlæggende kritisk stillingtagen til overvågning i jubilæumsskriftet.
Til gengæld er det en forholdsvist sober fortælling om nødvendigheden for et åbent og demokratisk samfund af at kunne holde øje med samfundets fjender – krydret med en række fornuftige overvejelser, dog primært historiske, om det svære ved at ramme helt rent når det kommer til identifikationen.
Og det bør du gøre uanset om du er for eller imod ideen om dansk-sponseret spionage.