Test af Jelly Pro: Lillebitte telefon er overraskende brugbar

Har du brug for en lillebitte mobiltelefon, som stadig kan køre Spotify, Mobile Pay og Messenger? Så er denne lille 4G-telefon noget for dig

Artikel top billede

Den første iPhone havde en skærm på hele 3,5 tommer, hvilket dengang var koloenorm for en mobiltelefon.

Tiderne har skiftet, og nu går de fleste af os rundt med smartphones med 4,7 tommer skærm eller derover i lommerne, og selvom kanterne omkring skærmene fylder mindre, så er det stadig store telefoner.

Hvis du i dag leder efter en billig og lille mobiltelefon, er du ofte nødsaget til at købe en klassisk Nokia-telefon med taster og lille skærm. Problemet er, at det er de færreste, der i dag kan klare sig uden apps som Google Maps eller MobilePay.

Mød Jelly Pro - en ultralille Android 7.0-smartphone med en 2,45 tommer skærm, som både kan afvikle Spotify, MobilePay, Facebook, Messenger og ja… faktisk alle andre apps, vi har testet på den.

Telefonen produceres af Unihertz, et kinesisk selskab, der har formået at lave måske den mindste Android-telefon på markedet, som kan bruges som en god reservetelefon, barnets første smartphone eller til løbeturen.

Og så koster den kun 780 kroner.

Lillebitte

Den bedste måde at beskrive telefonen er: Lillebitte.

Den er kun ni centimeter lang og 4,3 centimeter bred, men er dog en lille “tykbasse” på hele 1,3 centimeter. Det lyder helt åndssvagt at sige det, når telefonen er så ultra lille. Den vejer kun 60 gram inklusiv det udtagelige batteri, og skærmen måler 2,45 tommer.

Den er så lille, at den kan ligge i den lille ekstralomme, der sidder i cowboy-bukser oprindeligt tiltænkt lommeuret.

Selve telefonen er bygget i plast, hvilket giver nostalgiske minder tilbage til Nokia-tiden. Føles ikke just “premium” og lækker som de markant dyrere Android-telefoner i metal og glas, men det er heller ikke helt målet her.

Den håndvarme plast er til gengæld utrolig behagelig at have i hånden, og telefonen er så lille, at den næsten forsvinder ind i håndfladen på dig, når du har den op til øret under en samtale.

Der er desuden både mulighed for dual-SIM og plads til et MicroSD-kort. Dual-SIM er genialt, og muligheden for at udvide lagerpladsen er dejlig at have.

Den oplades via microUSB, og der er sågar plads til en helt almindelig minijack-port. Det får ærlig talt Apple, Huawei, HTC og andre til at se ekstra åndssvage ud, når de ikke mener, at der er plads til et minijackstik i deres markant større telefoner.

Som en telefon:

Den lille telefon kommer med indbygget 4G/LTE-evner, så du hurtigt og elegant kan gå på nettet og benytte dig af apps.

Vigtigst af alt, så er den overraskende god at bruge som en telefon. Lydkvaliteten i opkald for både modtager og dig selv er god, og vi oplevede ikke udfald i samtalen. Det kunne man ellers frygte, når nu telefonen er så lille, at du næsten dækker det hele med hånden.

Vi var dog på 3G-netværk det meste af tiden (på 3’s netværk) og ikke 4G/LTE.

Dog er det et minus, at telefonen er så lille, hvis du regner med at sende mange sms’er.

Skærmen måler under 2,5 tommer, og derfor er tastaturet også mikroskopisk. Det kræver virkelig tilvænning at bruge, og du kan med fordel lægge telefonen på højkant for at få et større tastatur.

Desuden kan du udskifte batteriet, hvilket er forfriskende i 2017, hvor alle pakker deres batterier ind i sammenlimet aluminium og glas. En enkelt opladning holder desuden i knap to dage ved, hvad vi vil kalde normal brug for den type telefon.

Som en smartphone

Telefonen er selvfølgelig en begrænset smartphone, både i størrelse og i hardware. Telefonen har 2GB RAM samt en relativ ukendt 1.1 Ghz-processor (quadcore), og du skal da heller ikke på nogen måde forvente et kraftmonster.

Alligevel fandt vi ingen programmer eller spil, som ikke ville fungere på den lille enhed. Selv et gratisk tungt spil som Shadow Fight 3 kunne fint afvikles på den lille telefon, da grafikken blev skaleret ned til at kunne spilles på den.

Du skal ikke spille på den lille skærm, men det er blot et bevis på, hvad den kan.

Mere vigtigt er, at den (næsten) fejlfrit kan afvikle apps Spotify, Facebook Messenger, Netbank (Nordas og Luner Way er testet) og Mobile Pay.

Det største problem er ventetiden. Fra du har åbnet Spotify går der 8-10 sekunder, før du kan vælge en sang, men når først appen er åben og kørende, er der ingen hak eller lange loadingtider.

Dette gælder i de fleste apps, vi har testet. Igen er den lille skærm også med til at besværliggøre navigationen rundt i telefonen. Man trykker let forkert.

Du kan også surfe rundt på nettet, men det er næppe formålet, og du bliver hurtigt træt af at læse på den lille skærm, hvis opløsning kun lyder 240 x 432 pixels. Det betyder, at lille tekst på hjemmesider hurtigt ser kantet og hakket ud.

Der er desuden ingen fingerskanner, så den eneste sikkerhed er at indtaste en adgangskode.

Vigtigt er det dog at nævne, at det er en kineser-telefon. Derfor vil du også finde (alt for mange) sproglige bøffer i oversættelsen fra kinesisk til engelsk til dansk. Et par eksempler kan ses herunder.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kamera: Nej

Kort fortalt om kameraet, så er det ikke jordens bedste. Fotos bliver let overeksponerede eller rystede, og HDR-funktionen gør billederne for skarpe. 

Det er brugbart, men du skal holde kameraet meget stille. 

Om aftenen er kameraet godt som ubrugeligt, men ærlig talt havde vi ikke forventet andet i så lille og billig en smartphone.

Artiklen fortsætter under billedet...

Konklusion:

Jelly Pro fra Unihertz er en unik lille smartphone, der klarer sig overraskende godt som smartphone trods sin lille størrelse.

Det er en fin lille smartphone til at være reserve-telefon, skulle din anden gå i stykker, til camping-turen med kano-sejlads, til festivalen eller som dit barns allerførste mobiltelefon.

Den kunne også sagtens være en glimrende telefon til dig, der ikke gider have en smartphone med dertilhørende sociale medier, men som godt kan se fordelen i eksempelvis Google Maps, Spotify eller Mobile Pay.

Det kræver dog sit at vænne sig til den lille skærm og tastaturet, og kameraet er ikke just noget at råbe hurra for. Dertil kommer en håbløs oversættelse af Android, som desuden er version 7.1.

Prisen ligger på 129 dollars - 790 kroner - og den kan desværre ikke købes i Danmark, men kun via Unihertz hjemmeside.

Læs også: Test af Huawei Mate 10 Pro: Endnu en sikker vinder fra kineserne

Annonce

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S