Eugene Kaspersky om spionage-anklager: “Vi ville forlade Moskva, hvis russerne bad os om at være spioner”

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky Labs udspionerer ikke sine kunder, og er aldrig blevet bedt om det, hævder Kaspersky-grundlæggeren i et svar på de seneste spionage-anklager.

Artikel top billede

Grundlæggeren af sikkerhedsfirmaet Kaspersky Labs er godt træt af beskyldninger om spionage.

Hvis Kreml havde givet instrukser om at udspionere, ville Eugene Kaspersky, grundlæggeren af Kaspersky Labs, trække selskabet ud af Rusland.

Det hævdede grundlæggeren, da han for nylig talte ved et event i London, hvor en række journalister var tilstede. Heriblandt journalister fra ZDnet.com.

Amerikanske institutioner og organisationer blev tidligere i år forbudt at bruge Kaspersky Labs tjenester og produkter på grund af faren for tilknytning til Kreml, ligesom Kasperskys software er blevet sat i forbindelse med et tyveri af NSA-software.

Det kan du læse mere om her: Kaspersky forbudt hos amerikanske myndigheder: Beordret til at slette softwaren senest om 90 dage

Alt sammen er dog løgn, mener Eugene Kaspersky. Han bedyrer, at Kaspersky Labs aldrig har - og aldrig vil - arbejde for den russiske efterretningstjeneste - eller for den sags skyld andre efterretningstjenester.

“Vi har aldrig hjulpet med at udføre spionage, uanset om det skulle være russerne eller fra et andet land. Vores software er designet til at stoppe angreb og opdage ondsindet kode og ikke til at spionere på vores kunder,” sagde Eugene Kaspersky ifølge ZDnet.com.

Han fortæller også, at han har samarbejdet med den russiske regering på præcis samme måde, som hans selskab har samarbejdet med andre nationalstater: I kampen mod cyberkriminalitet. 

Eugene Kaspersky og Kaspersky Labs bakkes også op af den danske sikkerhedsekspert Peter Kruse: Dansk sikkerhedsekspert bakker fuldt op om Kaspersky: “Anklagerne ser grundløse ud”

Beskyldninger har kostet

Kasperskys software benyttes ikke længere hos den amerikanske regering samt ministerier og styrelser, hvilket har kunne mærkes hos Kaspersky.

Ifølge Eugene Kaspersky har det kostet mellem fem og otte procent af den årlige omsætning i Nordamerika, men det giver ham ikke søvnløse nætter, da selskabets globale vækst udligner tabet.

Selskabet har desuden planer om at gennemføre et større gennemsigtigheds-program med eksterne kontrollanter og fremvisning af kildekode.

Læs også: 
Endnu et land advarer mod Kaspersky Labs: Mistænkes (igen) for russisk spionage 

Efter dramatiske anholdelser: Kendt it-sikkerhedsfirma inddraget i stor russisk spion-sag

Efterretningsfolk advarer mod statslig brug af Kaspersky - kan have forbindelser til den russiske regering

Tør du stole på ham: Magtfuld virus-milliardær vil begrænse net-friheden

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S