Godmorgen. Her dagens friske nyhedsoverblik fra Computerworld.
Analyse: Halvdelen af TDC´s fremtidige indtjening til investorerne kan havne i skattely
En analyse foretaget af Finans viser, at halvdelen af den indtjening, der vil blive skabt i TDC under ejerskab af de bydere, der vil købe TDC for godt 40 millliarder kroner, vil havne i skattely på kanaløen Guernsey.
Konsortiet af købere har etableret selskabet DK Telekommunikation ApS. En af køberne, den australske kapitalfond Macquarie, står for halvdelen af selskabet, og det er selskabskonstruktionen bag denne ejerandel, der via selskaber i Luxembourg vil kanalisere afkastet af investeringen til Guernsey, viser Finans’ analyser.
Konstruktionen kaldes Luxemborg-finten og bruges traditionelt til at sende udbytter fra danske selskaber til eksempelvis moderselskaber i skattely uden at betale skat, forklarer professor i skatteret Jan Pedersen.
Over for Finans afviser Macquarie, at selskabskonstruktionen har nogen betydning for skattebetalingen. Pensionsselskabet ATP, der er en del af konsortiet, kender til selskabskonstruktionen, men afviser også historien.
Nianet snupper storkunden Københavns Kommune fra TDC
Fiberselskabet Nianet har vundet en ny stor aftale med Københavns Kommune - en af Danmarks største erhvervskunder og TDC-kunde i mange år.
Kontrakten løber i fem år og har værdi på godt 60 millioner kroner, skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Nianet skal udvide netværket med højhastighedsforbindelser, der understøtter og fremtidssikrer Københavns Kommunes udbud af blandt andet telemedicin, IP-telefoni, videoovervågning, alarmer og videobaserede tjenester.
Nianet blev i 2017 solgt til kapitalfonden EQT, der også Global Connect. De to selskaber er i færd med at blive lagt sammen.
Nianet forventer en stigning på 10 procent af arbejdskraften til udbygning af infrastrukturen. Og det tal vil sandsynligvis stige.
Kontrakten med Københavns Kommune falder i kølvandet på Nianet og Coops aftale om udrulning af fibernet til minimum 1.050 Coop-butikker. Samtidig har Nianet siden 2011 haft den danske stat som kunde, og i 2015 blev selskabet genvalgt som eneleverandør af dataforbindelser til blandt andet ministerier, forsvaret og politiet, skriver selskabet.
Kaspersky: Populære datingapps er for usikre
Sikkerhedsfirmaet Kasperskyhar analyseret de mest populære datingapps for at finde ud af, hvor modstandsdygtige de er over for hackere. Det viser sig, at der er flere funktioner og sårbarheder, som kan få negative konsekvenser for brugerne, skriver selskabet.
Analysen viser, at den loginmetode, som størstedelen af datingapps bruger, udgør en sikkerhedstrussel. Man registrerer sig med en adgangstoken via for eksempel Facebook, så datingappen kan indsamle informationer om brugeren og verificere identiteten. Problemet er, at de adgangstokens ofte bliver opbevaret og brugt usikkert. Derfor kan cyberkriminellelet stjæle dem fra datingappen og få uretmæssig adgang til brugerkonti. Her kan de følge med i, hvad der foregår – og endda sende beskeder fra kontoen.
Cyberkriminelle kan også få fat i informationer om et offer uden at få adgang til selve kontoen på datingappen. Hackere kan indfange de data, som bliver sendt mellem appen og serveren via såkaldte man-in-the-middle-angreb. Analysen viser, at mange datingapps ikke krypterer data, så den er fuldt ud tilgængelig for hackerne. Eksempelvis krypterer Tinder ikke billeder.
En anden ny undersøgelse fra Kaspersky Lab viser, at mere end hver 10. danske datingappbruger har delt billeder af sig selv uden tøj på. De billeder kan således potentielt være havnet i en ubuden gæsts besiddelse.
Mange mobile datingapps er afhængige af brugernes lokation, så de kan se afstanden til en potentiel date og sikre sig, at de er i nærheden. Men en cyberkriminel kan også få glæde af funktionen og udnytte den til at identificere et offers præcise placering. De kan skrive et stykke kode, som giver dem mulighed for at spore offeret i realtid. Konsekvensen er dels, at indbrudstyve kan finde ud af, hvornår deres offer er hjemmefra. Og dels, at eventuelle stalkere altid kan lokalisere deres ofre.
Stalkere og svindlere kan også finde en lang række andre informationer om deres ofre via datingapps. Selvom hverken Tinder eller Happn viser brugernes fulde navne, er det relativt nemt at finde det og få adgang til andre personlige informationer. Især når brugerne oplyser mere end fornavn, alder og billede på deres profiler. En kriminel, som kan se sit offers arbejdsplads, kan for eksempel sætte informationen i relation til fornavnet og finde frem til det fulde navn. Med det fulde navn kan en kriminel finde frem til yderligere informationer om offeret – blandt andet via andre sociale medier, skriver Kaspersky.
