I de kommende år vil der opstå en massiv efterspørgsel efter folkeskolelærere med it-kompetencer. Kom med indenfor i Future Classroom Lab, hvor den næste generation af it-kyndige lærere skal uddannes.
Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter
Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.
Tak, lad mig læse den
OK, fortæl mig mere om Premium
"Future Classroom Lab er blevet oprettet udfra et ønske om, at vi skal introducere teknologi i folkeskolen på en meningsfuld måde," siger Lise Dissing Møller, der er lektor på Future Classroom Teacher, der er en teknologisk tonet læreruddannelse, der har til huse i Future Classroom Lab.
De fleste af os husker tydeligt vores gamle klasseværelse fra folkeskolen. Lyden af stolene der bliver sat op, duften af kridtstøv fra tavlen og bordene med størknet tyggegummi på undersiden.
Men det klasseværelse, dine børn og børnebørn skal undervises i, bliver betydeligt anderledes, og den fremtid kan de lærerstuderende ved Københavns Professionshøjskole allerede i dag få en forsmag på.
Her har man nemlig oprettet Future Classroom Lab, der er et slags innovationslaboratorium for fremtidens undervisning.
Skal gøre lærerne klogere på teknologiI Future Classroom Lab bliver fremtidens lærere klogere på, hvordan de anvender virtual reality, 3D-printere, laser-cuttere, robotter og andet udstyr i undervisningen.
Og da Computerworld tidligere på måneden var på besøg væltede det rundt med børn fra en lokal folkeskole, der havde fået lov at teste udstyret.
"Future Classroom Lab er blevet oprettet udfra et ønske om, at vi skal introducere teknologi i folkeskolen på en meningsfuld måde. Historisk set har der været mange eksempler på indkøb i folkeskolerne, hvor der er blevet købt teknologi uden, at man har tænkt nærmere over, hvilke pædagogiske og undervisningsmæssige formål teknologien skulle tjene, og hvilke kompetencer lærerne skulle have. Det så vi eksempelvis, da skolerne i stor stil købte iPads og interaktive tavler," fortæller Lise Dissing Møller, der er lektor hos Future Classroom, da hun viser Computerworld rundt i lokalerne.
Hun forklarer, at de hos Future Classroom Lab ofte oplever, at der kommer en lærer på besøg, som straks bliver forelsket i 3D-printerne.
Men her lyder rådet som regel, at lærerne skal klappe hesten før de farer ud og investerer i ny teknologi som 3D-printere, hvor undervisningspotentialet stadigvæk er uklart.
Læs også: Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren
Nyt fagUndervisningsminister Merete Riisager (LA) proklamerede tidligere på året, at det er hendes vision, at "alle danske børn skal lære at kode og forstå moderne teknologi."
Som et led i virkeliggørelsen af de vision bliver faget teknologiforståelse introduceret i en tre-årig forsøgsordning, som bliver udrullet i udvalgte folkeskoler.
Allerede i dag tilbyder Professionshøjskolen i København de lærerstuderende en særlig toning af deres uddannelse i et samarbejde med Future Classroom Lab, der går under navnet Future Classroom Teacher, hvor der i de to første år af deres uddannelse er et særligt fokus på digital læring.
Men i fremtiden vil alle landets læreruddannelser skulle tilbyde et særligt modul, der udstyrer de lærerstuderende med kompetencer til at undervise i faget teknologiforståelse.
"Effekten af den indsats kommer vi først til at mærke om et antal år, men de nye moduler bliver ikke helt så teknologi-intensive og knap så avantgarde, som det vi kan tilbyde i Future Classroom Lab. Det kommer dog til at sikre, at der bliver etableret et minimumsniveau på alle læreruddannelserne," siger Lise Dissing Møller.
Martin Exner (th) er uddannet lærer og har i en årrække brugt sine kræfter på organisationen Coding Pirates, som han var med til at stifte i 2013. I dag arbejder han som it-pædagogiskkonsulent hos Future Classroom Lab.
"Jeg tror ikke, at man kan punke nogen til at arbejde med et felt, som de ikke selv har haft på lærerseminariet eller er blevet efteruddannet i. "
Ansatte kode-pirat
Future Classroom Lab ansatte sidste år Martin Exner som it-pædagogisk konsulent. Han er uddannet lærer, men har i de seneste år brugt sine kræfter på organisationen Coding Pirates, som han var med til at stifte i 2013.
Gennem de seneste år har organisation undervist tusindvis af danske børn og unge i programmering.
De erfaringer bruger han nu til at sammensætte undervisningsforløb, udforske nye teknologier med undervisningspotentiale samt at undervise den næste generation af lærere.
"De lærere, som vi kører igennem vores forløb er forhåbentligt dem, der kommer til at løfte teknologiundervisningen i folkeskolen i fremtiden. Men der er ingen tvivl om, at der i dag slet ikke er nok lærere med de rette kompetencer," siger Martin Exner.
Læs også: Stifter af succesforeningen Coding Pirates stopper: "Der er jo ingen grænser for de skøre projekter, som børnene er lykkedes med"
It-undervisning drives af entusiasterneHan forklarer, at teknologiundervisningen i skolen i dag ofte er drevet af entusiasterne.
Det vil typisk være yngre lærere, der selv brænder for området.
Men efterspørgslen efter lærere med tekniske kompetencer kommer til at stige markant, når teknologiforståelse bliver introduceret som fag.
Samtidig vil ny teknologi desuden komme til at spille en større rolle i traditionelle fag.
Derfor står det ifølge klart, at undervisningen ikke længere alene kan bæres af entusiasterne ligesom, at man ifølge Martin Exner heller ikke kan forvente at efterkomme hele efterspørgslen ved at uddanne ældre lærere.
"Jeg tror ikke, at man kan punke nogen til at arbejde med et felt, som de ikke selv har haft på lærerseminariet eller er blevet efteruddannet i. Derfor må løsningen være at sikre, at de,der i fremtiden kommer ud fra lærerseminariet har de rette kompetencer," siger han og tilføjer:
"De unge lærere har et andet gå-på-mod end de ældre, mens de lærere, der har været i folkeskolen i 10 år eller mere har et mere realistisk syn på, hvad der kan lade sig gøre, på godt og ondt."
Læs også: Dansk professor kræver mere fart på it-udrulningen i folkeskolen: "Vi kan ganske enkelt ikke gøre det dårligere, end vi gør i dag. Så spørgsmålet er, hvor meget vi har at tabe"
Skal lærer chatbotsSom eksempel på, hvad eleverne i folkeskolen kan forvente, når de i fremtiden bliver undervist i teknologiforståelse, forklarer Martin Exner, at de i Future Classroom Lab i øjeblikket arbejder på udvikle et undervisningsforløb, der handler om chatbots.
I forløbet får eleverne forklaret, hvordan en chat-bot bliver programmeret, og de bliver introduceret til begreber som kunstig intelligens.
Forløbet slutter med, at eleverne kan leve en turing-test på en chatbot. Altså en test, der afgør, om robotten udviser intelligens på menneskeligt niveau.
"Når man skal identificere, om det er et menneske eller en robot, handler det også om sproglig kompetence, og det er et eksempel på, hvordan teknologiforståelse kan smelte sammen med andre fag. I dette tilfælde dansk," siger han.
Læs også: Brian Mikkelsen erkender årelangt it-svigt i skolerne "Man har bare ladet børnene lege med deres tablets og iPhones i stedet for at sætte fokus på programmering"