Her er de to vigtigste egenskaber i den nye NemID-app: "Mange har ment, at nøglekortet har trængt til en overhaling"

Interview: To konkrete egenskaber har været de afgørende ledestjerner i arbejdet med at udvikle den nye NemID-app.

Artikel top billede

(Foto: Jacob Wittorf)

Efter otte år med NemID’s nøglekort, kan du nu langt om længe sige farvel til det fysiske papkort og erstatte det med en app.

Den nye app er blevet skabt i et samarbejde mellem Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen, mens udviklingshuset E-nettet har stået for udviklingsarbejdet og Nets for tilpasningen af NemID-infrastrukturen.

”Målet har været at gøre nøglekortet mere tidssvarende ved at gøre det muligt at bruge det med den smartphone, som 9 ud af 10 af alle danskere i dag går med i deres lomme.”

”Jeg tror, at mange har ment, at nøglekortet har trængt til en overhaling, og vi er nok en del, der gennem tiden har været ærgerlige, når vi ikke har kunne finde nøglekortet, og spurgt os selv, om det virkeligt kan passe, at det her i 2018 er nødvendigt at bruge et fysisk pap-kort,” siger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark til Computerworld.

Læs også: Langt om længe kan du droppe nøglekortet: Nu er den spritnye NemID-app klar

To lederstjerne i udviklingsarbejdet

Jens Østergaard, der er konsulent hos E-nettet, har gennem det seneste halvandet år været med til at udvikle appen.

Han understreger i lighed med Michael Busk-Jepsen at målet med appen har været at øge brugervenligheden af NemID-løsningen.

Men han understreger, at der i udviklingsarbejdet har været to ledestjerner.

”For det første har det været brugervenlighed, og for det andet har det været sikkerhed. Det er en national løsning, som vi arbejder med, og derfor skal sikkerheden ganske enkelt være i top.”

I praksis er det dog to hensyn, som ofte kan være modstridende.

For når sikkerheds-niveauet hæves, har det ofte den konsekvens, at en løsning bliver mere kompliceret at bruge og dermed mindre brugervenlig.

Ifølge Jens Østergaard har E-Nettet dog forsøgt at løse den problemstilling ved så vidt det er muligt at gennemføre sikkerhedsprocedurerne i baggrunden, hvor de ikke mærkes af brugerne.

Det sikkerhedstiltag der er mest synlig for brugerne – og formodentligt også mere hæmmende for brugeroplevelsen - er, at man ved installationen af appen skal vente mindst en time på at kunne anvende den.

Når du første gang har installeret den, skal du bekræfte din identitet ved at indtaste en nøgle fra NemID-nøglekortet.

Herefter skal du vente yderligere en time før, at du igen skal indtaste endnu en kode.

Jens Østergaard forklarer, at det er en procedure, der anvendes for at minimere risikoen for såkaldte phishing-angreb.

”Når appen er indrulleret, behøver du dog ikke længere at anvende nøglekortet, men kan åbne via en pinkode, som du selv vælger, eller via løsninger som Touch-ID og FaceID,” siger han.

Jens Østergaard vurderer dog, at det overordnet set er lykkedes at udvikle en løsning, der er mere brugervenlig end det eksisterende nøglekort uden at forringe sikkerheden.

”Nu sammenligner vi normalt ikke sikkerhed på tværs af forskellige typer af løsninger. De to løsninger gør hver især brug af forskellige sikkerhedselementer, men samlet set er sikkerheden i appen helt på niveau med nøglekortet,” siger han.

Har ikke opsat måltal

Den nye app har været at finde i Apples og Googles app-butikker siden mandag aften, hvor den i øjeblikket ligger nummer et på listen over de meste downloadede apps.

I Apples App Store har appen et karaktergennemsnit på 4,5 stjerner ud af 5 mulige, mens Android-versionen i Google Play må tage til takke med et gennemsnit på 3,2.

Ifølge Michael Busk-Jepsen er der dog ikke nogle konkrete målsætninger om hverken antallet af downloads eller antallet af NemID-transaktioner.

”Vi har ikke opsat konkrete måltal for brugen af appen, og vi ønsker ikke at tvinge appen ned over nogen. I stedet har vi ønsket at gøre det nemmere og hurtigere at bruge NemID. Jeg tror, at danskerne vil tage det til sig, men tiden må vise, hvad det betyder for antallet af transaktioner og danskernes brug af netbanke og offentlige hjemmeside.”

Hvorfor har I ikke opsat nogle måltal?

”Det skyldes simpelthen, at vi ikke har nogen ambitioner om hverken at opnå flere transaktioner med NemID eller om at opnå en bestemt brugsfordeling mellem nøglekortet og app’en. Ambition er alene at give danskerne muligheden for at bruge et sikkert, hurtigt og mere bekvemt supplement til den eksisterende løsning.”

Er det kun, når du taler med journalister, at du siger den slags, eller arbejder I med nogle måltal internt?

”Nej, vi har faktisk ikke nogen måltal.”

Men hvad skal der til for, at I kan sige til jer selv, at appen har været en succes?

”Vi er tilfredse, når vi kan se, at danskerne har taget løsningen til sig. Det vil blandt andet sige, at vi har fået en masse positiv feedback, men naturligvis ogsåv at appen bliver brugt og opnår et fornuftigt antal downloads,” siger Michael Busk-Jepsen.

Læs også: Brugere brokker sig: Hvorfor virker NemID ikke på rootede Android-telefoner?

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job