Digital Video: Ud på nettet

I den fjerde artikel om digital video gennemgås, hvordan man får filmen op på webserveren og indsyet i websiden - hvilke muligheder man har, når man vil streame sin video, og hvilke tekniske spidsfindigheder, der kan opstå undervejs.

Tre muligheder

Der er flere muligheder for at lægge den færdigproducerede video på nettet. I den forrige artikel om digital video, og i artiklen Byg din egen tv-station har vi gennemgået, hvorledes man komprimerer og streamer. Når den færdigproducerede mediefil er klar, skal man så beslutte sig for, hvorledes man vil gøre mediestrømmen tilgængelig. Der er billige muligheder lige fra den mindre virksomhed eller forening til hjemmebrugeren.

Tre muligheder
Der er grundlæggende tre muligheder for dem, der ikke har brug for professionel hosting, som kan klare mange hundrede samtidige mediestrømme: Man kan opsætte sin egen medieserver, eller man kan få sin video lagt ud på et webhotel, enten på en egentlig medieserver eller bare en almindelig webserver.

For de fleste brugere vil behovet ikke være større, end at en webserver kan opfylde behovet. Hvis man har mange brugere eller ønsker en bedre kvalitet, må man få sig en rigtig medieserver.

For den lille virksomhed er RealNetworks-server et nemt og billigt tilbud. En RealNetworks medie-server kan downloades ganske gratis på www.realnetworks.com. Serveren klarer dog maksimalt 25 samtidige klienter, men det er også nok til den lille virksomhed. RealNetworks servere understøtter Windows NT, Linux, Solaris og flere andre styresystemer. Kombinationen gratis Linux og gratis RealNetworks-server er svær at stå for den lille virkosmhed.

Ligeledes findes der en Open Source-version af Apples medieserver, som går under navnet Darwin Streaming Server 3. Den kan køre under Apples OS X, Windows NT/2000, Linux, BSD og Solaris. Både denne og forrige løsning kan være tiltrækkende for eksempelvis en forening med teknikkyndige i medlemsskaren.

For hjemmebrugere er det nok lige i overkanten at bakse med egen medieserver. Her har man så to valg: Man kan finde en udbyder, der kan hoste ens video, eller man kan benytte såkaldt http-streaming, hvor videoen blot lægges op på en helt almindelig webserver.


Guiden i Windows Media Encoder giver mulighed for at optimere til visning fra webserver.

Den sidste løsning er nok den billigeste og mest praktiske for de fleste privatbrugere. Her kræves det blot, at webserveren har de rigtige MIME-typer sat op.

Efter at mediefilen er genereret, kopieres den over på webserveren. Derudover skal man bruge en såkaldt metafil. Og hvad er så MIME-typer og metafiler?

MIME og meta

Meta-filer og MIME-typer
En metafil er blot en tekstfil, der virker som links fra websider til medie-indhold på webserveren. Formålet er at instruere browseren i, hvilken afspiller der skal håndtere mediefilen.

Windows Media-metafiler har filendelserne .wvx, .wax eller .asx, og RealMedia har endelsen .ram. Når browseren downloader en fil med en af disse endelser, åbner den så den relevante afspiller. Afspilleren kan finde indholdet ud fra beskrivelsen i meta-filen. RealProducer Basic, som er RealNetworks gratis værktøj, klarer det hele for brugeren, mens Microsofts Media Encoder kræver, at man selv skriver meta-filen. Det er nu ikke særligt svært.

Der er mange ting, man kan sætte i en sådan en metafil. Her giver vi et meget simpelt eksempel på en Windows Media metafil, hvis funktion blot er at udpege en mediefil overfor afspilleren:


<ASX version="3.0">
  <Entry>
    <ref HREF="http://minwebserver/minstil/minvideo.wmv"/>
  </Entry>
</ASX>

Filen kan så gemmes som minvideo.asx, og så skulle det hele virke.

Man kan læse mere på Microsofts webside om Windows Media metafiler.

RealProducer Basic, som er Real Networks streaming-værktøj, er meget simplere at gå til. Her kan man benytte en indbygget guide, der gør det hele for en. Guiden startes ved at vælge menuen Tools > Create Webpage, og derefter bliver de nødvendige filer, samt en webside, hvori filen er indlejret, generet automatisk. Man kan endda vælge, hvilke kontroller (start, stop og så videre), der skal vises på websiden.

MIME-typer
For at få det hele til at spille, kræver det at serverens MIME-typer er sat rigtigt op. MIME-typer er web-filtyper. I modsætning til styresystemer som Windows og UNIX, hvor filtypen fremgår af filendelsen, så er filtypen defineret i serverens svar til browseren.

Ofte er webserveren sat op til at kunne håndtere RealPlayer og Windows Media-formater, og man kan tjekke om ens webserver er konfigureret til RealPlayer ved at indsætte web-adressen til meta-filen i browseren. Hvis den åbner den rigtige afspiller, så er serveren konfigureret. Hvis der derimod kommer en "Gem filen som..."-dialogboks frem, så skal der tilføjes en linie til webserveren MIME-typer. Det er webmasteren, der skal foretage denne konfigurering, og det er ikke særligt svært. Her giver vi en oversigt over MIME-typerne:

File ExtensionMIME Type
Windows Media
.asfvideo/x-ms-asf
.asxvideo/x-ms-asf
.wmaaudio/x-ms-wma
.waxaudio/x-ms-wax
RealPlayer
.ram audio/x-pn-realaudio-plugin

Indsyning i websiden

Indlejring i websiden
Som nævnt kan RealProducer Basic generere de relevante filer og en webside hvori videoen er indlejret. Denne webside kan man så arbejde videre med i et webdesignværktøj.

Med Windows Media Player må man selv indsætte HTML i websiden. Det er vist herunder, hvor webadressen http://minwebserver/minstil/minvideo.asx i
<PARAM NAME="FileName" VALUE="http://minwebserver/minstil/minvideo.asx">
skal udskiftes med den sti, der peger på .asx-filen (som er den metafil, vi skrev tidligere).

Nogen af linierne herunder bliver måske skåret af i din browser, men hvis du kopierer teksten over i en tekstfil, skulle det hele komme med.


<OBJECT ID="MediaPlayer"
classid="CLSID:22d6f312-b0f6-11d0-94ab-0080c74c7e95"
CODEBASE=
"http://activex.microsoft.com/activex/controls/mplayer/en/nsmp2inf.cab#Version=6,4,5,715"
standby="Loading Microsoft Windows Media Player components..."
TYPE="application/x-oleobject">

<PARAM NAME="FileName" VALUE="http://minwebserver/minstil/minvideo.asx">
<PARAM NAME="AnimationatStart" VALUE="true">
<PARAM NAME="TransparentatStart" VALUE="true">
<PARAM NAME="AutoStart" VALUE="true">
<PARAM NAME="ShowControls" VALUE="1">

<Embed TYPE="application/x-mplayer2"
pluginspage="http://www.microsoft.com/isapi/redir.dll?prd=windows&sbp=mediaplayer&ar=Media&sba=Plugin&"
SRC="http://server/path/your-file.asx"
Name=MediaPlayer
ShowControls=1
Width=360
Height=180
</embed>
</OBJECT>

Der er mange muligheder for at skræddersy afspillernes udeende i websiden, Det gøres ved at tilføje (eller fjerne) de følgende tags, som placeres ligesom i ovenstående eksempel:


<PARAM NAME="AutoStart" VALUE="True">
<PARAM NAME="TransparentAtStart" VALUE="True">
<PARAM NAME="ShowControls" VALUE="1">
<PARAM NAME="ShowDisplay" VALUE="1">
<PARAM NAME="ShowStatusBar" VALUE="1">
<PARAM NAME="AutoSize" VALUE="1">

Man kan læse mere om tilretning af medieafspilleren på Microsofts web Shop.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S