Kan I huske den gang vi troede, at internettet ville skabe fred, frihed og fremgang?
Det var den gang, før kinesiske industrispioner gik på jagt efter vores ideer. Før de russisk-sponserede troldehære prøvede at påvirke vores valg.
Kan I også huske den gang, vi troede, at de store it-virksomheder ikke ville os noget ondt? Det sagde de jo.
Det var den gang, før Facebook videresolgte vores data og mere eller mindre velvidende hjalp de russiske trolde med at sparke demokratiet i skridtet.
Før firmaer som Uber, der påstår at de arbejdede for en bedre verden, tog imod saudiske olie- og blodpenge.
Og før Google med en rutineret tryllekunstners behændighed lærte at trylle deres gigantiske indtjening fra hvor pengene tjenes til hvor skatten er lavest.
Jeg kan huske den gang. Og nu føler jeg mig temmelig dum.
Men en ting er at spænde ben for demokratiet. Noget andet er ikke et betale til fællesskabet.
De må føle sig dumme hos TDC
Hvor dumme må de ikke have følt sig inde på direktionsgangen hos TDC, da man betalte 571 millioner i selskabsskab for 2017.
Google betalte samme år 4,2 millioner. Apple 19,7 millioner. Og Facebook er slet ikke at finde på skattelisten. Slå dem selv op her hos Skat.
Heldigvis skaber der store tech-selskaber også arbejdspladser. Kreative arbejdspladser. Og ofte i revisorbranchen.
Som da Google i 2017 flyttede næsten 20 milliarder euro til Bermuda via et hollandske skuffeselskab. Ifølge Reuters primært penge, der er tjent uden for USA.
Det kan man som skatteborger være temmelig knotten over. Men det er svært at forstå, at der fra virksomhedsejerne i den danske it-branche ikke lyder et ramaskrig over den ulige konkurrence, som dem med råd til de bedste skatterådgivere udsætter alle andre for.
For en ting er skat. Men går du op i klimaproblemerne eller bare din eller firmaets el-regning, kan du også komme med på vognen og føle dig dum.
Kæmperabat til de samme firmaer
I april 2018 kunne Ingeniøren således fortælle om en COWI-rapport, som anslår, at når alle de ni lovede datacentre er færdigbyggede i 2040, vil de forbruge hvad der svarer til mellem 20 og 33 procent af al den strøm, som vi brugte i 2017.
For at benytte den grønne strøm vil datacentrene blot betale 0,5 øre i elafgift per kWh, mens private forbrugere ifølge aftalen skal betale 92,4 øre.
Og ja: Selvfølgelig giver det mening at være erhvervsvenlig. Alternativet er et fattigere Danmark.
Spørgsmålet er om vores ukritiske teknologibegejstring har taget os for langt?
Om vi har ladet begejstringen bære de store techfirmaers fangarme ind i skolerne, i erhvervslivet og i den offentlige sektor – og vi nu er for dovne eller for nærige til at etablere alternativerne.
Og om vi lader vores egen tro på fri konkurrence og demokratiske styreformer forlede os til at tro, at andre arbejder med samme udgangspunkt – også selvom de er globale monopoler eller uigennemsigtige semi-statslige selskaber og investeringsfonde.
Det ville for alvor være dumt.
