Dansk virksomhed idømt rekordbøde på 800.000 kroner for spam

Dansk kursusvirksomhed skal betale rekordbøde på 800.000 kroner udsendelse af tusindvis af spammails. Selskabet gik konkurs i 2017.

Artikel top billede

Den københavnske kursusvirksomhed Institut For Personaleudvikling er i Københavns Byret blevet idømt en bøde på 800.000 kroner for ulovligt at have udsendt tusindvis af spammails.

Det meddeler Forbrugerombuds-manden, der har anlagt sagen efter at have modtaget en lang striber klager over selskabet.

Kursusvirksomheden blev dømt for mellem januar 2014 og april 2015 at have udsendt 38.500 spammails til danske forbrugere med reklamer for forskellige events om blandt andet lean og kommunikation, hedder det.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er bøden den største, der nogensinde er blevet udstedt herhjemme for udsendelse af spam.

Retten har takseret hver udsendt spammail og sms til en bøde på 100 kroner, men gav ‘mængderabat’ på grund af det meget store antal.

”Spam er noget af det, vi modtager rigtigt mange klager over, og dermed noget, som folk føler sig meget generet af. Forbuddet mod spam er fastsat for at beskytte vores privatliv. Der er derfor vigtigt, at retten har fastslået, at virksomheder risikerer store bøder ved at sende spam,” lyder det fra Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Institut For Personaleudvikling udeblev fra retssagen. Selskabet gik konkurs i 2017.

Bag selskabet stod moderfirmaet PUK Holding, der ejes af Peter Sonne Joensen, som også har stået bag Probana.

Selskabet har tidligere været behandlet i en række tv-programmer. Også selskabets Probana er tidligere blevet dømt for at bryde markedsføringsloven for at sende spam.

Læs også:

Stor rapport: Spam er (igen) ved at blive en sikkerhedstrussel for virksomhederne

Spammails er igen blevet hackernes yndlingsvåben: Men de har nye tricks i ærmet

Har du husket at nedskrive en politik for lagring af e-mail? Det bør du gøre straks

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S