Artikel top billede

(Foto: Photo by Celia Ortega on Unsplash)

Ville jeg anbefale mine børn at studere computer science i fremtiden?

Klumme: Lige nu er vi i et paradoks, hvor vores liv er dybt afhængige af systemer og services, som på samme tid gør os sårbare og eksponerede. Det vil tage mange år at komme ud at rodet, og processen vil involvere kloge folk, en aktiv lovgivning og et moralsk lederskab.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Qua mit virke som leder igennem en del år, så er det min erfaring, at enhver it-studerende eller ung it-medarbejder efterhånden hver især har lagt en plan for hans eller hendes start-up.

Den traditionelle karrierevej for it-folk eller computer science-studerende er således ikke længere så snor-lige, som den har været hidtil – og som din egen karrierevej måske også var.

Der er altså mange flere konkurrenceparametre i forhold til få deres opmærksomhed, mens vi skal holde os skarpe for at fortjene deres loyalitet.

Kunstig intelligens er tidens weapon of choice

Kunstig intelligens er et begreb, som mange tyr til i kampen om opmærksomhed.

Kunstig intelligens – eller AI – er en spændende teknologi, som spås at ændre verden.

Som it-geograf savner jeg dog tidsperspektivet, når sådanne spådomme fremsættes. Nuvel – kunstig intelligens rykker lige nu ved vores forestillinger om værdiskabelse og forretningsmodeller, og det virkerlige nu som om, at alle, som ikke er med på bølgen, agerer too little - too late.

Man er ’bagom dansen’ og er ikke længere med på beatet…

På bagsiden af bølgen

Men som bekendt falder energiniveauet typisk på bagsiden af en bølge, og det er nok der, at nogen af os befinder sig nu.

På bagsiden er der refleksion og erkendelse, og vi må erkende, at modsat mange fagfolk, så får ordet ’kunstig intelligens’ det ofte til at løbe koldt ned at ryggen på lægmanden eller moralisten.

Kunstig intelligens har en dobbelttydighed mellem det nødvendige og mulige med spørgsmålet om, hvad kunstig intelligens er, og hvad det kan bruges til. Det er spændingsfeltet mellem sikkerhed og usikkerhed.

Menneskelig intuition vs. kunstig intelligens

Du, kære læser, har en naturlig intelligens, der er et resultat af evolutionen og som har bredt din hjerner ud og trænet den i afkodning i en ny og foranderlig kontekst. Jeg kalder det intuition.

Den kunstige intelligens er ny og smal. Den trænes til løsning af opgaver i et smalt domæne, og viden kan ikke overføres til et andet domæne (uden ny træning).

Algoritmen kan ikke eksperimentere med omgivelserne og overføre viden fra et domæne til et andet.

Det kan du – du kan tænke abstrakt, er kreativ og kan bruge din sunde fornuft. Derfor kan du også undgå at foretage valg og handlinger, der for den kunstige intelligens virker logiske, men som du kan se vil få store uønskede følger i bredere sammenhænge.

I de såkaldte gamle dage var maskiner fysiske og synlige.

Der var en direkte interaktion i nuet, og folket følte sig sikre.

Med kunstig intelligens er maskinerne ikke fysiske og synlige for den enkelte.

Moores Lov hersker, og vi kan lagre og analysere på handlinger hos den enkelte uden selv den fysiske tilstedeværelse.

Dermed opstår problemstillingerne omkring sikkerhed og privatliv, for det moderne menneske er tilsyneladende villig til at tilsidesætte sin menneskelige intuition og overlade informationer til den smalle kunstige intelligens – ukritisk. Vi aner ikke engang, at det er det, vi gør - det er måske det mest skræmmende?

Systemer og services gør os sårbare og sjælløse

Og vi taler ikke bare, hvilken som helst information.

Vi taler om særlig sensitiv information, som han eller hun end ikke ville tillade en nær ven at granske.

Og så er det moderne menneske tilmed villig til at gøre det uden at vide, hvem eller hvad står bag den kunstige intelligens.

Den kunstige intelligens kunne jo eksempelvis være en algoritme hos en udbyder af en platform – det vil sige en virksomhed, som gemmer sig bag en service og en uoverskuelig EULA, og som dermed udnytter uvidenheden hos folket på en umenneskelig facon.

Man véd, at algoritmer, der foreslår dig indhold på baggrund af dine tidligere valg, med tiden tvinger dig ind i den samme snævre verden, som algoritmen lever i. Til sidst ser og hører du kun stemmer, der er enige med dig.

Det er sådan man skaber ekstremister.

Efter min mening er klimaforandringer og erosion noget, som ændrer verden. Det er ikke sikkert, vi kan gøre ret meget ved det – det sker bare. Langsomt men sikkert.

Men vi kan og skal gøre noget i forhold til den nuværende udvikling omkring kunstig intelligens.

For lige nu er vi i et paradoks, hvor vores liv er dybt afhængige af systemer og services, som på samme tid gør os sårbare og eksponerede.

Det vil tage mange år at komme ud at rodet, og processen vil involvere kloge folk, en aktiv lovgivning og et moralsk lederskab.

Dette får mig til at konkludere: Mine børn bør ikke entydigt studere computer science. Mine børn bør også studere samfundsfag og humaniora, hvor de lærer om ræsonnement, intuition og emotionalitet.

Det er dannende, og det udvikler dem til at blive mere hele mennesker der ikke falder for tanken om, at teknologien er en velsignelse i alle sammenhæng. Og ligeså vigtigt, så er det kompetencer, som computerne (endnu) ikke mestrer - og i forretningsudvikling er disse kompetencer uvurderlige.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




CIO
Sådan tager top-CIO Pernille Geneser livtag med 40 år gamle it-systemer i Stark Group med 10.000 medarbejdere