Artikel top billede

Undgå at tabe slaget i mødelokalet: Sådan lærer du at forstå de afgørende spilleregler

Klumme: Det sker for os alle sammen på et eller andet tidspunkt: Vi bliver kørt over i mødelokalet. Udfaldet af beslutningsprocessen strider mod al logik. Hvad skete der lige der?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Det sker for os alle sammen på et eller andet tidspunkt: Vi bliver kørt over i mødelokalet. Udfaldet af beslutningsprocessen strider mod al logik. Hvad skete der lige der?

Lad os starte med skuffelsen, så er det overstået: Det er ikke altid det bedste argument, der vinder. I den bedste af alle logiske verdener er det selvfølgelig det logiske rationale, der leder hen til beslutningen.

I den virkelige verden er det alt muligt andet, der afgør, hvad vi ender med at beslutte. Stærke IT-faglige profiler taber eksempelvis ofte til profiler, der er mere politisk orienterede. Jeg tror det er fordi, vi IT-faglige profiler ikke altid forstår spillepladen.

De vigtigste spilleregler

Lad os lave om på det. Her kommer en hurtig introduktion til nogle af de vigtigste spilleregler.

I mødelokalet vil mødedeltagerne være i en emotionel tilstand. Og for lige at undgå misforståelse: Det samme gør sig gældende for dig og mig. Lidt firkantet forenklet er der fire emotionelle modes:

  • Forsvarsposition
  • Bekræftelsessøgende
  • Drevet af principper
  • Gevinstfokuseret
Spiller du dine kort rigtigt, føler alle sig godt tilpas under mødet. Og det er det, der er hele humlen: Der må ikke være en taber. Eller nogen der føler, at de er tabere. Det kan hun sagtens sige, tænker du nu – men lad os kigge på det. Så snart du har fokus på det enkelte menneskes sindsstemning, vil din indre musikalitet fortælle dig, hvad der er det rigtige at gøre og sige. Du skal så at sige flytte fokus fra dine egne rationelle argumenter til at skabe indre ro hos ”modparten”.

Forsvarsposition

Vi mennesker har en tilbøjelighed til at gå i forsvarsposition, når nogen vil lave om på en beslutning, vi selv var med til at træffe for fem år siden. Er det en kritik? Var det en dårlig beslutning? Din kollega i mødelokalet slipper for at gå i forsvarsposition, hvis du aktivt formulerer at den nye beslutning er udtryk for, at der er kommet nye muligheder. At den oprindelige beslutning har tjent os godt i de sidste fem år, men nu er der andre muligheder, der bedre matcher 2019 – vi er i et nyt nu. Der er intet galt i den forrige beslutning. Den matcher det nu, der var.

Og så har vi mennesker et naturligt behov for at vide, at vi er en del af flokken og at vi er OK. Vi er bekræftelsessøgende. Din kollega i mødelokalet slipper for at føle sig usikker, hvis du aktivt formulerer, at han/hun er en vigtig del af den kommende løsning. At din kollega er med på holdet og erfaringerne fra sidst er en del af den bærende konstruktion i at kunne gennemføre forandringen.

Vi har en Microsoft baseret strategi...

Det er også en urmenneskelig ting at føle ubehag, når vi rummer indbyrdes modstridende følelser. Der findes et ord for det: Kognitiv dissonans.

Eksempelvis føler vi ubehag, når vi har taget fejl. Det er svært at rumme, for det er rigtig træls at have taget fejl. Så for at slippe for følelsen, finder vi et princip, der gør, at det alligevel var den rigtige beslutning, vi traf i sin tid.

Mange vil sikkert kunne nikke genkendende til den principbaserede enterprise mobilstrategi anno 2014: ”Vi har en Microsoft baseret strategi. Selvfølgelig skal vi bruge windows phone. Det er den firma-telefon vi har indgået en indkøbsaftale på, og derfor er det det device, vi udleverer til medarbejderne”….

Den principdrevne skal håndteres varsomt. Først og fremmest skal du undgå rationelle argumenter. Det fastlåser situationen. Finten er, at fordi principper kan være en beskyttelsesmekanisme vi bruger, for at slippe for at indrømme overfor os selv, at vi tog fejl - så er det ufatteligt irriterende, når nogen skyder gode, rationelle argumenter efter os. Og dermed vader i fejltagelsen.

Den principfaste håndterer du bedst ved ikke at gå ind i diskussioner. Ved at udtrykke anerkendelse for principperne, og så lade dem ligge. Ulykken indtræffer, hvis den principdrevne får lov at overtage mødelokalet. Så må du runde mødet af med en ”nu har vi fået stof til eftertanke, lad os mødes igen i næste uge”.

Så langt så godt! Du er næsten i mål. Der er sindsro i mødelokalet. Nu kan du fokusere på at skabe medvind: Det får du, når kollegerne er gevinstfokuserede.

Så har vi ja-hatten på bakker op om dig og dit forslag. NU skal der handles. Gør det enkelt at komme i gang og arbejd bevidst med at fodre ja-identiteten: ”Sammen kan vi få det her til at lykkes…”, ”det bliver et sejtræk – derfor er DU vigtig for vores succes” …..fortsæt selv. Og sørg for at I sadler og rider samme dag.

En anerkendende thumbs up fra Kirsten Knarvorn fra salgsafdelingen

Og så lige en sidste ting: Begrebet future pacing er godt at kende. Coaches, personlige trænere, vægttabskonsulenter, psykologer og andet godtfolk bruger det.

Det går såmænd bare ud på, at få mennesker/dig selv til at forestille sig, at I er nået i mål. Hvordan ser hverdagen så ud i IT-afdelingen om 12 måneder? Hvad siger vi til os selv om 12 måneder, når vi har eksekveret? Hvad siger brugerne om os, når vi er i mål?

Forestil dig f.eks. at du får en anerkendende thumbs up fra Kirsten Knarvorn fra salgsafdelingen, når hun opdager hvor lækkert det er, at alle kundedata nu er tilgængelige i realtid. Job well done!

Jeg kan ikke love dig, at du aldrig mere vil blive kørt over i et mødelokale – men jeg kan love at sandsynligheden bliver markant mindre, hvis du forstår de fire emotionelle positioner. Samtidig mindsker du risikoen for at skabe modstandere, der kan stå i vejen ved senere lejligheder. Fordi du har givet det enkelte menneske den respons netop han/hun havde behov for.

Og mellem os: Livet er bare uendeligt meget lettere, når vi har medvind i mødelokalet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.