Finn Helmer forlader Intel

Den tidligere Giga-direktør Finn Helmer forlader nu Intel knap fire et halvt år efter, at Intel købte selskabet for 10 milliarder kroner. Nu vil han i stedet kæmpe for at få den danske regering til at bruge op mod 35 milliarder kroner på 10 gigabit-forbindelser til alle danske hjem.

Efter knap fire et halvt år er Intel-eventyret slut for Finn Helmer, der kom på mange danskeres læber, da selskabet Giga i marts 2000 blev solgt til den amerikanske chipgigant for knap 10 milliarder kroner.

Handlen var en af de mest markante i dansk erhvervshistorie, og Finn Helmer stod dengang i spidsen for Giga, som var ejet af holdingselskabet NKT og udviklede højhastighedskredsløb til telenettet.

Det arbejde fortsatte Finn Helmer med i Intel, hvor han til slut havde base i Skotland.

Her stod han i spidsen for knap 10 ansatte, som undersøgte mulighederne for at skabe fiberforbindelser til private hjem med en hastighed på 10 gigabit i sekundet.

- Jeg kom frem til nogle meget spændende resultater. Men for Intel er det væsentligt, at der er høj volumen, før de går ind på markedet, så de ville ikke gå videre med projektet. Vi så på hinanden, og i stedet for at skifte område blev vi enige om, at jeg skulle forlade selskabet, forklarer Finn Helmer.

Base i Zürich

Han fik omkring 300 millioner kroner ud af Intels køb af Giga, og han har i dag 100 millioner kroner tilbage af de penge. Samtidig er han blevet en lang række erfaringer rigere.

- Intel har givet mig en masse muligheder og chancer, og det har jeg lært en masse af. Det har været en fantastisk periode i mit liv. I Giga arbejdede vi hårdt for at skabe resultater, ikke for at tjene penge, og det var skægt at være med i, siger han.

54-årige Finn Helmer bor nu i Zürich i Schweiz, hvorfra han fremover skal styre sine investeringer i blandt andet selskaberne Scriptserver, Lofi og Bazig.

10 gigabit/s til alle

Halvdelen af sin tid vil han dog bruge på sit store politiske projekt, der hedder fiberforbindelser med en hastighed på 10 gigabit i sekundet til alle danske hjem - samme forretningsområde, som han havde i Intel.

Finn Helmer anslår, at det vil koste mellem 25 og 35 milliarder kroner, men samtidig give Danmark et teknologisk forspring på verdensplan, som kunne være med til at afføde nye succesrige selskaber.

- Vi ville skabe et opstartsmiljø, der ville løse vores problemer de næste 10 til 15 år. Hvis jeg får min vilje og kan starte 10 gigabit i sekundet til alle hjem, så kan vi i sidste ende skabe fem eller seks nye Giga'er, mener han.

Først vil han afprøve nogle af teknologierne i Schweiz, inden han inden for et års tid regner med at vende hjem til Danmark.

Støtte til elselskaberne

Han kommer dog til at tilbringe meget tid i Danmark inden da, når han skal bruge tid på at overbevise de danske politikere om fornuften i, at de skal sørge for lynhurtige dataforbindelser i hele landet.

Her sender han samtidig en støtte til de danske elselskaber, der vil bruge milliarder på at lægge fiberforbindelser i jorden i forbindelse med, at de alligevel graver elkabler ned.

- I virkeligheden gør de det, alle andre burde have gjort for lang tid siden. Den gang, man gravede fjernvarme ned, skulle man have lagt fiber ned. De gamle teleselskaber burde også have lagt fiber ned og ud til hjemmet, hver gang de gravede, men de har svigtet udviklingen, kunderne og samfundet, siger Finn Helmer.

Ifølge ham er tiden dog knap, hvis Danmark vil være først ude. Eksempelvis arbejder den japanske regering sammen med flere private firmaer på at skaffe 10 gigabit-forbindelser til alle japanske hjem i 2010.

Vil skabe nyt milliardsalg

Samtidig med sin kamp for hurtige fiberforbindelser til alle planlægger Finn Helmer at lægge meget arbejde i det svenske selskab Scriptserver, der satser på at levere e-handel til kunder på de mindste Navision-systemet til meget lave priser.

Finn Helmer satser på, at en af hans investeringer bliver til en ny succes, selv om han ikke forventer at skabe en ny Giga.

- De bliver ikke solgt til 10 milliarder, men bare en tiendedel vil også være godt nok. Jeg sigter efter at lave et salg på en milliard kroner. Man kan ikke leve af gamle præstationer, så man må jo bevise, at man kan gå ud og gøre det en gang til, siger han.

Det oprindelige Giga-selskab har i dag taget navneforandring til Intel Copenhagen, som har omkring 130 ansatte.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

    IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S