Download-managere til alle

En download-manager er uundværlig, specielt når der skal hentes store filer over en modemforbindelse. Tilbudene er mange, men der er store forskelle. Prøvens mest ydmyge deltager kommer ind på førstepladsen.

Kæmpefiler og Murphys lov

Kender du det: Man henter en kæmpefil på nogen-og-tres megabyte over sit 56k-modem, og efter mange timers tålmodig venten slår Murphys lov igennem. Forbindelsen knækker, browseren hoster, Windows 98 får en af sine svære perioder. Uanset årsagen er mange timer og telefonkroner spildt.

Det var aldrig sket, hvis man først havde installeret en download-manager. En download-manager overtager browserens download af filer, og klarer ærterne, hvis forbindelsen skulle gå ned. Udover det kan downloads stoppes og startes, så man for eksempel kan hente en stor fil stykvist, mens man surfer på websider eller tjekker sin mail.

Vi har haft fire stykker på bordet i denne lille test: GetRight, Reget, GoZilla og Getit. Alle programmerne understøtter stort set de samme funktioner, såsom start og stop af downloads og automatisk start ved klik på fil-links i ens browser. Getit falder klart heldigst ud: et lille nemt værktøjsprogram, der er god til at gøre hvad det skal, og ikke mere. Med lad os kigge på spillerne en for en.

GetRight og Reget

GetRight 4.3
Installationen af GetRight var lige ud af landevejen. Programmet har en nem og overskuelig brugerflade. Når man klikker på et fil-link i browseren, starter programmet automatisk op. En smart funktion i programmets "Save as..." dialogboks er muligheden for at vælge destinationsmappen ud fra en liste, der kan defineres på forhånd. Så kan man nemt gemme tingene de rigtige steder, uden at skulle klikke sig igennem et større mappehierarki.


Quick Folder gør det nemt for den ivrige downloader.

Som i de øvrige programmer minimeres GetRights vindue som et symbol i systembakken, nederst til venstre i proceslinien.

Programmet fungerer fint, men der var dog et lille problem, idet at det ikke ville starte op ved klik på ftp-links i Internet Explorer.


Statusvinduet i GetRight er nemt og overskueligt, og giver de oplysninger, man har brug for.

GetRight er shareware, og efter et stykke tid får man den sædvanlige dialogboks op, der minder én om at betale. Så hvis man øsnker sig noget helt gratis, er GetRight ikke det rigtige valg, selvom det på alle andre måder er et glimrende værktøj.

GetRight kan downloades fra PC World Onlines download-sektion.

ReGet Junior 2.0
ReGet tilbyder hele tre versioner af sin download-manager. Hvordan man i alverden kan finde på tre forskellige udgaver af et værktøjsprogram, der er så simpelt som en download-manager, kan være svært at forstå. Der er vist heller ikke styr på det hele i firmaet bag produktet, for da vi downloadede en gratis version, baseret på reklamevisning, fortalte programmet os under installationen, at der var tale om en 30-dages evaluering. Dur ikke, som der står i eventyret. Vi prøver en anden gang, når firmaet har fået styr på logistikken.

Læseren kan eventuelt selv tage et kig på ReGets hjemmeside.

GoZilla og GetIt

GoZilla 3.93
GoZilla er et voldsomt og kontroversielt program, da det har indbygget firmaet Radiates brugerovervågning, som også er kendt som Spyware. Radiate og GoZilla mener ikke selv, at de gør noget suspekt, men det kan brugerne jo selv vurdere.

GoZilla installerer masser af programmer med smarte brugerflader, men det var ikke lige det vi havde brug for.
Bortset fra dette forhold er GoZilla noget af en vildbasse: Dialogbokse springer frem over det hele, ved klik på links i browseren får man pop-up vinduer med reklamer, og programmet installerer ud over sig selv og brugerovervågningen fra Radiate også adskillige andre programmer, deriblandt en FTP-klient, et Zip-værktøj og så det fantastisk irriterende program Gator, der desværre følger med et utal af freeware-programmer.

Gator tilbyder at gemme brugerens passwords i krypteret form, og det er der da heller ikke noget galt i, men programmet gør konstant opmærksom på sig selv ved hjælp af små vinduer, der dukker op på skrivebordet. Man kan selvfølgelig blot afinstallere de programmer, man ikke ønsker, men utility-prgrammer bør som udgangspunkt løse en opgave for brugeren. GoZilla og dets slæng skaber flere problemer, end de løser.

GoZilla kan hentes fra firmaets hjemmeside.

GetIt 1.03
Ligesom GetRight er GetIt lige som det skal være: Simpelt, nemt og transparent ved brug. Programmet er freeware: Helt gratis, ingen reklamer, ingen spyware, og ingen dialogbokse, der hele tiden skal minde en om dette eller hint. Samtidig er brugerfladen nem og simpel, og den minder ganske meget om GetRight. GetIt er ikke automatisk sat op til at registrere klik i browseren, men det gøres nemt under menuen programmet View > Options > Automation.


Simpelt og nemt synes at være filosofien bag GetIt, og det kan vi lide.

GetIt kan hentes hos Simtel.net.

Og så kan vi slet ikke lade være med at nævne, at det er masser af gratis software på PC World Onlines nye sektion Download, så der er er noget at bruge download-managerne på.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job