Har man mere end 30-40 år bag sig, er der en vis sandsynlighed for, at man i barndommen er blevet eksponeret for forældres eller bedsteforældres samling af Illustrerede Klassikere.
Det var en meget omfattende serie på flere hundrede tegnede og let forkortede udgaver af klassiske romaner og rejseskildringer – lige fra Moby Dick og En verdensomsejling under havet til Skatteøen, Ivanhoe og Marco Polo.
Man kunne hurtigt pløje en stak igennem, og så var der pludselig gået en eftermiddag sammen med verdenslitteraturen.
Den slags rynkede mange af datidens højpandede typer naturligvis på næsen af, for det var jo ikke rigtig litteratur. Men det måtte de selv om.
For selv om tegningerne bar præg af samlebåndsarbejde, så var man i godt selskab.
I dag handles velholdte Illustrerede Klassikere-hæfter for mange hundrede kroner stykket i butikker som Faraos Cigarer og har nu mest af alt nok værdi som samleobjekter.
Til gengæld er det moderne udbud af tegnet verdenslitteratur større end nogensinde – og kvaliteten er ofte decideret fremragende.
Der er langt flere udgivelser, end det giver mening at remse op.
Men et godt eksempel er den tegnede udgave af Bradbury’s Fahrenheit 451, der handler om en brandmand i et totalitært samfund, hvis job ikke er at slukke brande, men at antænde dem.
Finder nogle en bog, så er det frem med tændstikker og benzin i en fart, så folk ikke får fjollede ideer, der kan forstyrre samfundsordenen.
Men der er også mange, mange andre – tag for eksempel Hobbitten, Dracula eller Moby Dick (i den moderne tegnede version). Eller prøv eventuelt at google Graphic Novel Adaptations of Classic Books. Udvalget er ganske enkelt enormt, og biblioteket er heller ikke et skidt sted at starte.
Mange af de bedste udgivelser er endda oversat til dansk, hvilket egentlig er ret imponerende, når man tager vores lille sprogområde i betragtning.
Det kan måske gøre det nemmere for især familiens yngre medlemmer at interessere sig for andet end det, der foregår på en skærm.
Bliver det alt sammen alligevel lidt for langhåret, så er der jo altid de klassiske udgaver af Asterix (før serien blev lidt for fjollet), Watchmen eller helt moderne tegneserier som for eksempel Saga at kaste sig over – den skrev vi for øvrigt om her.
