Derfor skal vi også have innovation og kunsten at fejle på skoleskemaet

Klumme: Danmark er fuld af kloge og initiativrige mennesker med mange gode ideer. Men rammerne for iværksætteri og innovation er simpelthen ikke til stede.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter

Forleden læste jeg, at KL (tidligere Kommunernes Landsforening) vil have teknologiforståelse på skoleskemaet. Helt præcist som et selvstændigt fag hos danske børn i folkeskolen. Desuden skal teknologiforståelse integreres i de øvrige fag.

Det må siges at være et rigtig godt initiativ og vil modvirke det, at vi har et teknologisk A-hold og B-hold. Eller sagt på en anden måde, dem der forstår teknologi og dem, der ikke gør.

Vores skiftende regeringer siger samstemmende, at vi skal leve af vores hjerner. At forskning og innovation skal skabe grundlag for, at Danmark også er en vindernation i fremtiden.

Og det skal vi naturligvis også. Man skal bare forstå, at et samfund kun kan bestå, hvis der er en bred vifte af kvalifikationer i arbejdsstyrken.

Således kan alle ikke være højtuddannede, for så er der ingen til at tage de ufaglærte og mindre prestigefyldte jobs. Og modsat, så kan alle ikke være ufaglærte, for så er der ingen til at varetage jobs, der kræver specifikke kvalifikationer. Med andre ord, så kræver alle samfund diversitet i arbejdsstyrken.

Rammerne mangler

Men der, hvor jeg vil komme med et forslag – når nu posen er åben – er på innovationsfronten.

Danmark er nemlig fuld af kloge og initiativrige mennesker med mange gode ideer. Men der er altså ingen genvej til paradis, for rammerne for iværksætteri og innovation er simpelthen ikke til stede.

For mig starter det med at opfinde ting, nemlig i barndommen. Og så skal man huske, at alle opfindelser er dybt forbundet med det at fejle.

Faktisk har IDA – Ingeniørforeningen I Danmark – skrevet en glimrende artikel om netop det at fejle. Denne kan læses her.

Tilbage på sporet. Når nu vi – måske – får et fag der hedder teknologiforståelse, burde vi så ikke også have et fag der hedder innovation og kunsten at fejle?

Vi mennesker lærer nemlig ikke så meget af, at tingene går godt. Men vi lærer i høj grad noget, når tingene går skævt.

Således tænker jeg tilbage på flere af mine rigtigt gamle venner, som jeg i min barndom har brugt rigtig lang tid sammen med (i øvrigt sammen med en loddekolbe og nogle elektronik-komponenter).

Og det er ingen overdrivelse, at mange af vores eksperimenter endte galt. Man ved nemlig godt, at når lyset går ud i hele huset, og der lugter brændt, så er ens opfindelse nok ikke helt velfungerende.

Men før eller siden, så kommer den måske til at virke. Og det er netop drivkraften – at få ting til at virke. Ikke prestige og ikke penge. Men dét at skabe noget.

Faktisk er det en hel kunst at skabe noget uperfekt. En af de helt store mestre indenfor innovationens kunst – Guy Kawasaki – siger det på følgende simple måde: “Don’t worry – be crappy”.

Det ligger simpelthen implicit i it-industrien, at version 1.0 godt må være fejlbehæftet. Ellers var der vel heller ingen grund til at kalde den for version 1.0?

Og som sagt tidligere, så findes perfekt kun i ugebladene og på TV. Det findes ikke i den virkelige verden.

Et eksempel

Tillad mig at give et eksempel på, at hjemmebyggerne lever, og hvorfor deres innovation er helt uundværlig.

En af mine gamle venner, som arbejder professionelt med IoT, efterspurgte en device, der kunne monitorere CO2, luftfugtighed, støj og temperatur.

Devicen fandtes ikke som en samlet enhed på det tidspunkt, hvor tanken opstod. Løsningen? Man bygger den da selv! Med cloud-opkobling, laserskæret front og alt, hvad der dertil hører (se billederne).

Det begynder med børnene

Men hele grundlaget for at være en innovativ hjemmebygger eller opfinder bliver altså skabt i barndommen. Der er slet ingen tvivl om, at jo højere op i uddannelsessystemet man kommer, jo mere konform bliver man i sin tankegang. Hele ens kreative side er mest udtalt i ens barndom, og det er netop her, at den skal trænes.

Innovation og kreativitet kan dog sagtens opstå senere i livet.

For eksempel siger nogle forfattere, at deres bedste værker bliver til sent i karrieren. Men selve processen med at opfinde og være kreativ, skal helst trænes fra barndommen af. Og dermed bliver det en naturlig proces gennem hele livet.

Så må jeg foreslå, at vi introducerer teknologiforståelse, innovation og kunsten at fejle på skoleskemaet?

Så kan Danmark også være en vindernation i fremtiden.

Kilder:

Dansk it-pioner: Fiasko er et hædersmærke
The art of innovation | Guy Kawasaki | TEDxBerkeley

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Statens IT

    Informationssikkerhedskonsulenter

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Graduate, Udvikling Erhverv

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Information Architect

    Region Sjælland

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S