Det får du i artiklen
- Hvorfor Australien er gift for Google og Facebook
- At danske medier har et medansvar for afhængigheden af Facebook
565
3 min
Computerworld mener: Vi står midt i en gigantisk kamp om internettets fremtid. Nogle vil påstå, at det handler om frihed. Men reelt handler det om milliarder af dollar – og frihed for at blive underlagt politisk og dermed demokratisk kontrol.
På den ene side står EU og danske politikere.
På den anden side står Facebook og Google, som har tjent milliarder på at skabe de facto-monopoler på internetannoncer. En forretning, de har skabt og til dels kapret fra fodslæbende traditionelle medier.
Derfor har analyser også vist, at hver gang annoncemarkedet vokser med 10 kroner, havner knap ni af kronerne hos Facebook eller Google.
Det basale er, at det kræver indhold at vise annoncer. Derfor er søgemaskiner og sociale medier golde ørkener uden brugere og det indhold, som brugerne deler.
Australien er gift for Google og Facebook
Medier, herunder danske, har derfor længe ønsket, at firmaer som Facebook og Google, der lukrerer på mediernes indhold, bør dele deres gigantiske fortjenester med indholdsleverandørerne.
Senest har australske folkevalgte sat foden ned og arbejdet på en lov, som pålægger den form for overskudsdeling.
Det er gift for tjenester som Google og Facebook. Derfor har Facebook lukket for, at selskabets platform kan forbinde til australske medier.
Reaktionen er voldsom, men fra deres ideologiske og markedsmæssige ståsted forståelig. For på mange måder er reguleringen imod internettets ånd om fri adgang til den viden, som indholdsleverandører selv lægger på nettet.
Derfor har jeg også personligt været i tvivl – og betragtet mediernes krav om betaling, som en lidt håbløs gentagelse af situationen dengang, de danske aviser kæmpede imod de såkaldte dybe links.
På den ene side står EU og danske politikere.
På den anden side står Facebook og Google, som har tjent milliarder på at skabe de facto-monopoler på internetannoncer. En forretning, de har skabt og til dels kapret fra fodslæbende traditionelle medier.
Derfor har analyser også vist, at hver gang annoncemarkedet vokser med 10 kroner, havner knap ni af kronerne hos Facebook eller Google.
Det basale er, at det kræver indhold at vise annoncer. Derfor er søgemaskiner og sociale medier golde ørkener uden brugere og det indhold, som brugerne deler.
Australien er gift for Google og Facebook
Medier, herunder danske, har derfor længe ønsket, at firmaer som Facebook og Google, der lukrerer på mediernes indhold, bør dele deres gigantiske fortjenester med indholdsleverandørerne.
Senest har australske folkevalgte sat foden ned og arbejdet på en lov, som pålægger den form for overskudsdeling.
Det er gift for tjenester som Google og Facebook. Derfor har Facebook lukket for, at selskabets platform kan forbinde til australske medier.
Reaktionen er voldsom, men fra deres ideologiske og markedsmæssige ståsted forståelig. For på mange måder er reguleringen imod internettets ånd om fri adgang til den viden, som indholdsleverandører selv lægger på nettet.
Derfor har jeg også personligt været i tvivl – og betragtet mediernes krav om betaling, som en lidt håbløs gentagelse af situationen dengang, de danske aviser kæmpede imod de såkaldte dybe links.
Den gode nyhed er, at Google har set skriften på væggen
Men de seneste års udvikling har gjort det klart, at de store monopoler ikke længere kan få lov til at agere uhindret. Uanset om det handler om at lægge platform til påvirkningskampagner fra Rusland eller censurere den farlige Onkel Reje.
Den gode nyhed er, at Google har set skriften på væggen. Derfor har Google på verdensplan indgået aftaler om betaling til medier for de massive mængder af indhold, som reelt er benzinen i Googles søgemotor.
Det efterlader i skrivende stund Facebook isoleret. Det er ikke overraskende, for Zuckerbergs imperium har længe været den mest stivnakkede modstander af politisk regulering.
Det understreger, at mediernes kamp for betaling kun er en lille del af den kæmpe udfordring, vi har med techgiganterne.
Men de seneste års udvikling har gjort det klart, at de store monopoler ikke længere kan få lov til at agere uhindret. Uanset om det handler om at lægge platform til påvirkningskampagner fra Rusland eller censurere den farlige Onkel Reje.
Den gode nyhed er, at Google har set skriften på væggen. Derfor har Google på verdensplan indgået aftaler om betaling til medier for de massive mængder af indhold, som reelt er benzinen i Googles søgemotor.
Det efterlader i skrivende stund Facebook isoleret. Det er ikke overraskende, for Zuckerbergs imperium har længe været den mest stivnakkede modstander af politisk regulering.
Det understreger, at mediernes kamp for betaling kun er en lille del af den kæmpe udfordring, vi har med techgiganterne.
Facebook er i sin gode ret
Men medierne må også selv tage konsekvensen. I mine øjne er Facebook i sin gode ret til at undlade at vise indhold fra danske medier. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at opfordre dem til det.
For mange danske medier har gjort sig afhængig af trafikken fra Facebook.
For at få den trafik, deler medierne selv deres indhold – ofte på en så polarisende måde, at debatten lynhurtig bliver til den giftige og nederdrægtige sump, som offentlige debatter på Facebook uvægerligt er.
Så lad bare Facebook blokere medier i Danmark. Lad os rive plasteret af og skabe forretningsmodeller, der ikke er baseret på vrede og forargelse.
Det er også en medieopgave.
Men medierne må også selv tage konsekvensen. I mine øjne er Facebook i sin gode ret til at undlade at vise indhold fra danske medier. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at opfordre dem til det.
For mange danske medier har gjort sig afhængig af trafikken fra Facebook.
For at få den trafik, deler medierne selv deres indhold – ofte på en så polarisende måde, at debatten lynhurtig bliver til den giftige og nederdrægtige sump, som offentlige debatter på Facebook uvægerligt er.
Så lad bare Facebook blokere medier i Danmark. Lad os rive plasteret af og skabe forretningsmodeller, der ikke er baseret på vrede og forargelse.
Det er også en medieopgave.