Artikel top billede

Den gode, den onde og den grusomme historie om offentlig digitalisering

Klumme: Der er sket noget fantastisk i arbejdet med den offentlige digitalisering - men vi ser også deciderede tragedier udfolde sig for tiden.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Offentlig digitalisering? Alene de to ord kan få mange til at klikke videre til næste artikel, for er der noget mere kedeligt end offentlig digitalisering?

Er det ikke bare noget med tunge udbudsprocesser, menneskefjendske brugerflader og løbske budgetter?

Nej, det er hæsblæsende historier om usete succeser, strategiske udfordringer og tragiske tal.

Lad os for nemheds skyld kalde dem den gode, den onde og den grusomme historie om offentlig digitalisering.

Den gode

I forrige uge skete der noget vildt. Når man i Apples app-store kiggede på de mest populære gratis apps, var der kun offentlige digitaliseringsapps på medaljepodiet.

Sundhedskortet, corona-passet og kørekortet fik henholdsvis guld, sølv og bronze som danskernes foretrukne gratis apps. Det er bemærkelsesværdigt.

For offentlig digitalisering har i lang tid været noget, man kunne gøre grin med.

Det satiriske medie Rokokoposten bragte for eksempel engang en historie, der ganske enkelt hed "Offentlig myndighed køber gennemprøvet it-system."

I den artikel blev der også spået om en offentligt udviklet dampdreven Twitter-konkurrent, der vil kunne håndtere helt op til 16 tegn per opdatering.

Det lo vi meget af dengang.

Men nu spytter de offentlige myndigheder faktisk brugbare apps ud, der gør det, de skal uden så meget fuzz.

Der er ganske enkelt tale om gode, simple og brugervenlige apps, der faktisk løser et problem - ikke for myndighederne, men for borgerne.

Sundhedskortet giver for eksempel begge forældre mulighed for at have deres børns sundhedskort og kørekortet leverer et opdateret kørekort og sparer et kort væk fra tegnebogen.

At nogen af os så bedre kunne lide fotoet på det fysiske kørekort fra da vi var 19 år end det nye fra ens pas, fra da vi var 39 år, må vi bare lære at leve med.

Faktum er i hvert fald: De nye succesfulde løsninger prøver ikke at binde alt muligt sammen for det offentliges egen skyld, men gør faktisk nogle ting nemmere for de dér borgere. Det er da en god historie.

Den onde

Nå, men er alt så godt i det offentlige digitale Danmark?

Nej, desværre ikke.

For det er paradoksalt, at den positive udvikling med brugervenlige apps slår igennem nu.
I hvert fald, hvis man tror, at det er udslaget af en større strategisk beslutning om Danmarks digitale udvikling.

For hvad er egentlig Danmarks strategi for offentlig digitalisering?

Hvor er jeg glad for, at du spørger.

For lige nu HAR Danmark ikke en strategi for offentlig digitalisering! Den hidtidige strategi udløb i 2020, og en ny har har endnu ikke set dagens lys.

Som tidligere beskrevet på denne plads i denne klumme har regeringen nedsat et såkaldt digitaliseringspartnerkab.

Partnerskabet skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen og først derefter vil partnerskabet blive fulgt op af en ny og samlet digitaliseringsstrategi fra regeringen.'

Så lige nu navigerer de dygtige embedsfolk i styrelser, kommuner og regioner uden strategisk mandat, og et nyt kommer forventeligt først i 2022.

Det er en stor hæmsko i forhold til at udnytte både de mange digitale læringer fra coronakrisen, men også til at omsætte dem til nye løsninger, eksport og arbejdspladser.

Er det ondt? Nej, ok så strammede jeg den lidt i overskriften. Sue me!

Decideret ondt er det måske ikke. Men godt er det i hvert fald ikke.

Den grusomme

I indledningen lovede jeg tragiske tal, og dér har jeg ikke strammet den. For nu til den rigtigt skidte historie for offentlig digitalisering.

Hvor almindelige borgere med de seneste smarte apps har fået konkrete eksempler på, hvordan teknologien har kunnet gøre en konkret forskel, så halter det for en anden meget stor gruppe: De offentlige medarbejdere.

Hvor er løsningerne, der gør det lettere at være sygeplejerske, lærer eller læge?

Dem er der langt imellem, fordi løsningerne til disse faggrupper oftest handler om én af to ting: dokumentationskrav eller besparelsespotentiale.

Det handler sjældent om innovation og om at skabe mere kvalitet eller tid til kerneopgaven hvad end den er pleje, undervisning eller helbredelse.

Så da Danmarks Statistik for et par år siden spurgte danskerne om, hvad digitaliseringen havde betydet for deres arbejde, var svaret lige så trist, som det var entydigt:

Offentligt ansatte var den gruppe, der som følge af digitaliseringen havde oplevet den største stigning i tidsforbruget på gentagne procedurer.

Hver fjerde offentligt ansatte vurderede, at de brugte mere tid på rutineopgaver og gentagne procedurer, mens det kun var hver ottende, som brugte mindre tid.

Så de berømte varme hænder - velfærdens kernetropper - som vi alle sammen ønsker flere af, har som følge af digitalisering fået flere gentagne procedurer og dermed mindre tid til det, de er sat i verden for.

En tragedie

Det er intet mindre end en tragedie.

Og gentagne procedurer er ikke en naturlig følge af digitalisering.

Inden for faggrupen erhvervsservice oplevede kun 15 procent for eksempel at have fået flere gentagne procedurer som følge af digitalisering, mens 55 procent oplevede færre.

Og det er jo netop, det teknologien burde kunne: Gøre os hurtigere, dygtigere, bedre. Ikke tage tid fra det, vi egentlig skulle bruge vores tid på.

De offentligt ansatte er ikke bare en uundværlig del af vores samfund. De er også en kæmpe vælgergruppe.

Og hvis de oplever, at teknologien ikke hjælper dem i deres arbejdsliv, men tværtimod bruges til meningsløs dokumentation og udvikles uden ordentlig brugerinddragelse fra medarbejderne, ja så vil skepsissen over for offentlig digitalisering sidde fast i en stor del af befolkningen.

Lad os håbe, at de seneste måneders gode, borgervenlige løsninger smitter af.

Både når der skal laves strategi og nye målsætninger for det offentlige Danmark, men også når den enkelte kommune, region og myndighed køber digitale løsninger for deres medarbejdere.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Premium
Stor regnskabsuge i vente: Dette skal du holde øje med, når it-giganterne aflægger regnskaber
Der er en stor regnskabsuge i vente. I de kommende dage vil Microsoft, Apple, Alphabet, Amazom og Facebook løfter sløre for deres regnskaber og forventninger til efteråret.
Computerworld
Gigantisk kollektivt nedbrud rammer flere internationale hjemmesider
Igen var flere internationale hjemmesider ude af drift. En fejl ramte over 50 af de største internationale websites tordag aften. Se alle detaljer on nedbruddet her.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
Job & Karriere
Så meget kan du tjene: Disse stillinger giver den højeste løn i den danske it-branche lige nu
Du skal have ledelsesansvar, hvis du vil helt tops i lønhierakiet i den danske it-branche, viser nye tal. Se hvor meget du kan tjene i de stillinger i it-branchen, der giver den højeste månedsløn lige nu.
White paper
Salesforce er blevet populær hos IT-kriminelle – luk sikkerhedshullerne før det går galt
Mange bygger en stor del af deres IT-strategi på Salesforce, men glemmer at sikre cloudplatformen. Læs her, hvordan du forebygger ødelæggende angreb og kritiske datatab.