Den gode, den onde og den grusomme historie om offentlig digitalisering

Klumme: Der er sket noget fantastisk i arbejdet med den offentlige digitalisering - men vi ser også deciderede tragedier udfolde sig for tiden.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Offentlig digitalisering? Alene de to ord kan få mange til at klikke videre til næste artikel, for er der noget mere kedeligt end offentlig digitalisering?

Er det ikke bare noget med tunge udbudsprocesser, menneskefjendske brugerflader og løbske budgetter?

Nej, det er hæsblæsende historier om usete succeser, strategiske udfordringer og tragiske tal.

Lad os for nemheds skyld kalde dem den gode, den onde og den grusomme historie om offentlig digitalisering.

Den gode

I forrige uge skete der noget vildt. Når man i Apples app-store kiggede på de mest populære gratis apps, var der kun offentlige digitaliseringsapps på medaljepodiet.

Sundhedskortet, corona-passet og kørekortet fik henholdsvis guld, sølv og bronze som danskernes foretrukne gratis apps. Det er bemærkelsesværdigt.

For offentlig digitalisering har i lang tid været noget, man kunne gøre grin med.

Det satiriske medie Rokokoposten bragte for eksempel engang en historie, der ganske enkelt hed "Offentlig myndighed køber gennemprøvet it-system."

I den artikel blev der også spået om en offentligt udviklet dampdreven Twitter-konkurrent, der vil kunne håndtere helt op til 16 tegn per opdatering.

Det lo vi meget af dengang.

Men nu spytter de offentlige myndigheder faktisk brugbare apps ud, der gør det, de skal uden så meget fuzz.

Der er ganske enkelt tale om gode, simple og brugervenlige apps, der faktisk løser et problem - ikke for myndighederne, men for borgerne.

Sundhedskortet giver for eksempel begge forældre mulighed for at have deres børns sundhedskort og kørekortet leverer et opdateret kørekort og sparer et kort væk fra tegnebogen.

At nogen af os så bedre kunne lide fotoet på det fysiske kørekort fra da vi var 19 år end det nye fra ens pas, fra da vi var 39 år, må vi bare lære at leve med.

Faktum er i hvert fald: De nye succesfulde løsninger prøver ikke at binde alt muligt sammen for det offentliges egen skyld, men gør faktisk nogle ting nemmere for de dér borgere. Det er da en god historie.

Den onde

Nå, men er alt så godt i det offentlige digitale Danmark?

Nej, desværre ikke.

For det er paradoksalt, at den positive udvikling med brugervenlige apps slår igennem nu.
I hvert fald, hvis man tror, at det er udslaget af en større strategisk beslutning om Danmarks digitale udvikling.

For hvad er egentlig Danmarks strategi for offentlig digitalisering?

Hvor er jeg glad for, at du spørger.

For lige nu HAR Danmark ikke en strategi for offentlig digitalisering! Den hidtidige strategi udløb i 2020, og en ny har har endnu ikke set dagens lys.

Som tidligere beskrevet på denne plads i denne klumme har regeringen nedsat et såkaldt digitaliseringspartnerkab.

Partnerskabet skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen og først derefter vil partnerskabet blive fulgt op af en ny og samlet digitaliseringsstrategi fra regeringen.'

Så lige nu navigerer de dygtige embedsfolk i styrelser, kommuner og regioner uden strategisk mandat, og et nyt kommer forventeligt først i 2022.

Det er en stor hæmsko i forhold til at udnytte både de mange digitale læringer fra coronakrisen, men også til at omsætte dem til nye løsninger, eksport og arbejdspladser.

Er det ondt? Nej, ok så strammede jeg den lidt i overskriften. Sue me!

Decideret ondt er det måske ikke. Men godt er det i hvert fald ikke.

Den grusomme

I indledningen lovede jeg tragiske tal, og dér har jeg ikke strammet den. For nu til den rigtigt skidte historie for offentlig digitalisering.

Hvor almindelige borgere med de seneste smarte apps har fået konkrete eksempler på, hvordan teknologien har kunnet gøre en konkret forskel, så halter det for en anden meget stor gruppe: De offentlige medarbejdere.

Hvor er løsningerne, der gør det lettere at være sygeplejerske, lærer eller læge?

Dem er der langt imellem, fordi løsningerne til disse faggrupper oftest handler om én af to ting: dokumentationskrav eller besparelsespotentiale.

Det handler sjældent om innovation og om at skabe mere kvalitet eller tid til kerneopgaven hvad end den er pleje, undervisning eller helbredelse.

Så da Danmarks Statistik for et par år siden spurgte danskerne om, hvad digitaliseringen havde betydet for deres arbejde, var svaret lige så trist, som det var entydigt:

Offentligt ansatte var den gruppe, der som følge af digitaliseringen havde oplevet den største stigning i tidsforbruget på gentagne procedurer.

Hver fjerde offentligt ansatte vurderede, at de brugte mere tid på rutineopgaver og gentagne procedurer, mens det kun var hver ottende, som brugte mindre tid.

Så de berømte varme hænder - velfærdens kernetropper - som vi alle sammen ønsker flere af, har som følge af digitalisering fået flere gentagne procedurer og dermed mindre tid til det, de er sat i verden for.

En tragedie

Det er intet mindre end en tragedie.

Og gentagne procedurer er ikke en naturlig følge af digitalisering.

Inden for faggrupen erhvervsservice oplevede kun 15 procent for eksempel at have fået flere gentagne procedurer som følge af digitalisering, mens 55 procent oplevede færre.

Og det er jo netop, det teknologien burde kunne: Gøre os hurtigere, dygtigere, bedre. Ikke tage tid fra det, vi egentlig skulle bruge vores tid på.

De offentligt ansatte er ikke bare en uundværlig del af vores samfund. De er også en kæmpe vælgergruppe.

Og hvis de oplever, at teknologien ikke hjælper dem i deres arbejdsliv, men tværtimod bruges til meningsløs dokumentation og udvikles uden ordentlig brugerinddragelse fra medarbejderne, ja så vil skepsissen over for offentlig digitalisering sidde fast i en stor del af befolkningen.

Lad os håbe, at de seneste måneders gode, borgervenlige løsninger smitter af.

Både når der skal laves strategi og nye målsætninger for det offentlige Danmark, men også når den enkelte kommune, region og myndighed køber digitale løsninger for deres medarbejdere.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S