Artikel top billede

Politiets Efterretningstjeneste bryder loven og gemmer data i mere end 15 år: “Det er selvsagt særlig bekymrende”

Den danske efterretningstjeneste har i årevis opbevaret oplysninger om danske borgere i længere tid, end det er lovligt. Det udløser endnu engang kritk fra Tilsynets med Efterretningstjenesterne, men har endnu ikke fået noget konsekvenser.

Politiets Efterretningstjenste har i årevis gemt informationer om danskere i strid med loven.

PET er fritaget fra GDPR, og derfor må tjenesten gemme oplysninger om borgere i helt op til 15 år. Alligevel har efterretningstjenesten i årevis ikke overholdt slettefristen, skriver Politiken.

Sagen er kommet frem efter Tilsynet med Efterretninstjenesterne, TET, har fremlagt en redegørelse for Justitsministeriet, hvor man forklarer, at PET "systematisk" har overskredet slettefristen for de data, man indsamler.

"Under teledatasagen afdækkede den af justitsministeren nedsatte kontrol- og styregruppe, at det stod helt galt til, og Datatilsynet har i samme forbindelse været efter Rigspolitiet. Den mangelfulde tilrettelæggelse af praksis og tilsidesættelsen af slettefristerne er selvsagt særlig bekymrende, når ansvaret ligger hos de hemmelige tjenester," forklarer Strafferetsprofessor emeritus Jørn Vestergaard i en mail til avisen.

Det er langt fra første gang TET langer ud efter de danske efterretningstjenester. PET har i nemlig årevis opbevaret data om danskerne ulovligt.

Hos Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, har man desuden påpeget flere brud på loven.

Senest i 2020, hvor TET gjorde opmærksom på, at CFCS har trukket data ud af det omdiskuterede sensornetværk uden at slette oplysningerne igen.

Her lød det, at Center for Cybersikkerhed i 67 procent af de tilfælde som TET har undersøgt ikke efterfølgende har levet op til slettereglerne for de data man trak ud af sensornetværket.