Da Capcom sendte det skelsættende Street Fighter II på gaden tilbage I 1991, tog det ganske rimeligt spilverdenen med storm. Derfor varede det heller ikke længe inden konkurrenterne begyndte at melde sig, og flere af dem kom fra en af de mest ihærdige udviklere, japanske SNK.
For den lille japanske udvikler startede det hele med serier som Art of Fighting og Fatal Fury der lagde sig lige lovlig tæt op af Capcoms klassiker. Men som erfaringen med genren blev større, blev også originaliteten og kvaliteten bedre, hvilket særlig kunne ses i de eminente Samurai Showdown-spil og det utrolige Garou: Mark of the Wolves.
Alligevel var det SNK’s mest løsslupne serie, King of Fighters, der med dets introduktion af holdkampe, skulle ende med at blive udviklerens mest populære udgivelse.
Hvor tidligere spil I genren havde satset kræfterne på 1 mod 1-kampe, fik man I King of Fighters lov til at stille sit eget tremands-hold, som kunne sammensættes ud fra et karatergalleri der voksede for hver ny udgivelse.
Men spillenes popularitet til trods, lukkede og slukkede SNK dørene I 2001, og fans måtte sidenhen se navnet genoplivet af flere omgange, udelukkende for at bruge det til at sælge lunkne efterfølgere og intetsigende mobilspil. Da SNK igen blev solgt I 2016 var forhåbningerne derfor heller ikke særligt store fra de tilbageværende fans, men med en ny målretning og stabil økonomi blev der igen satset på kampspil, og det er der lige siden kommet nogle rigtigt gode spil ud af.
Det seneste skud på stammen er The King of Fighters XV, der ligesom originalerne også satser på team-kampe, hvor man ud fra et udbud af 39 forskellige figurer, kan sammensætte sit eget tremands-hold. Kampene foregår stadig I en 1 mod 1-opsætning, men så snart en figur er blevet slået omkuld sættes den næste ind.
Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med serien, er det muligt at det store karaktergalleri kan virke lidt afskrækkende. Det er lidt ærgerligt, for faktisk virker det netop som om det er nye spillere udvikleren har haft I tankerne med seriens nyeste kapitel.
Kampsystemet er stadig lige så dybt som tidligere, men med adgang til simple kombinations-angreb kan alle være med, samtidigt med at flere af figurerne er lette at benytte men svære at mestre. Det nye “Shatter Strike” system kan også både bruges offensivt og defensivt, hvilket betyder at udnyttelsen af det er et godt sted at starte, før men giver sig I kast med nogle af de mange dybere teknikker.
Måske vigtigt af alt er dog at King of Fighters XV ganske simpelt føles godt at spille uanset erfaringsniveau. Hver et slag eller spark landes med en knasende dybde, mens de digitale modstandere formår at give lige præcis nok modstand til at man langsomt begynder at føle sig beredt til at søge udfordring online. Kontrollen er skarp og diversiteten I spillestile så stor, at man nærmest er garanteret at finde en der passer ens temperament.
Og så er der karaktergalleriet.
Godt nok er det ikke alle 39 figurer der er designet lige stærkt, men til gengæld hiver klassikere som Iori, Mai, Ralf, Clark, Joe og naturligvis Terry Bogard spillet helt om I sværvægterklassen. Særligt sidstnævnte er vagt så godt til live, at det er svært på noget tidspunkt at vælge ham fra, når man først er begyndt at få står på hans timing og teknikker.
King of Fighters XV er ikke en landevending for genren, men til gengæld et helt igennem solidt nyt kapitel til en serie som har fundet gejsten igen. Det er et glimrende sted at starte for nye spillere, og generelt et virkelig underholdende spil at give sig I kast med, hvis man er blevet lidt træt af Capcoms bud på genren.
