Nomineret til Årets CIO 2022: Peter Lykke Egelund har styret Kombits projektfabrik i mål med monopolbrud

Nomineret til Årets CIO 2022: Peter Lykke Egelund har spillet en markant rolle i opbygningen og styringen af Kombits monopolbryderfabrik siden etableringen for over 10 år siden. Monopoltiden er så godt som slut, og Kombit skal nu til at lægge ny strategi. "Vi har lært, at det ikke er særlig smart, når enkelte personer sidder med al viden," siger han.

Artikel top billede

(Foto: Kombnit)

Peter Lykke Egelund har været en af de absolutte frontfigurer i opbygningen og styringen af Kombit, siden den kommunale monopolbryderfabrik så dagens lys i 2010.

Generelt er opgaven med at bryde KMD’s monopol i dag lykkedes.

De cirka 200 ansatte hos Kombit driver og styrer i dag mere end 30 fælleskommunale it-systemer, der har været konkurrenceudsat.

Det har i gennemsnit ført til, at landets 98 kommuner har sparet 25 procent af it-anskaffelserne svarende til årlige besparelser på over 100 millioner kroner.

Når CIO og projektdirektør Peter Lykke Egelund skal gøre status på de mange års arbejde med komplekse projekter, kontraktgymnastik og utallige udbudsprocesser, er det dog først og fremmest medarbejderne, han fremhæver.

Vigtigst af alt for arbejdet med de store kommunale it-projekter har været de mange ansatte, projektledere, eksperter, som har været selve Kombits grundlag for at kunne udføre opgaverne, fortæller Peter Lykke Egelund.

"Kombit er en vidensorganisation, og vi har selvledende kollegaer. På en god gennemsnitsdag fylder hele medarbejdersiden halvdelen af min tid. Hvis der er noget, projektporteføljen inde hos os er karakteriseret af, er det lange komplekse projekter. Vi har ikke små projektet. I vores risikoregister står der altid afhængighed af nøglepersoner, og hvordan vi mitigerer det," siger han og fortsætter:

"Vi er nødt til at have folk, som synes, projekterne er relevante, også når de arbejder på dem tre år senere."

Kompleks viden og projekter

Hvis der er noget, der kan spænde ben for et stort it-projekt, er det for stor udskiftning blandt nøglemedarbejderne.

Peter Lykke Egelund pointerer, at en af de vigtigste opgaver for ham og Kombit har været at lykkes med en lav medarbejderomsætning. I 2021 var den i gennemsnit på under fire procent hos Kombit.

Det er selvsagt et kæmpe problem, hvis de få personer, der ligger inde med al viden, pludselig midt i et projekt smutter.

"Vi har lært, at det ikke er særlig smart, når enkelte personer sidder med al viden. Det kan folk også få ondt i maven af. Der er selvfølgelig stadig områder, hvor viden er på ganske få skuldre. Men vi er blevet bedre til at dokumentere det og til at forholde os til det," siger han og fortsætter:

"Mange af de problemstillinger har vi haft tæt på længe. Vi har hele tiden vidst, at videnafhængigheden er enorm stor et sted som vores. Det er kompleks viden, og det er lange projekter. Kombinationen har gjort, at vi har måtte være ekstra grundige i forhold til de rigtige mennesker."

Mulighed for at skifte spor

En del af baggrunden for, at Kombit har kunne fastholde en lav udskiftning blandt medarbejderne, er ifølge Peter Lykke Egelund en høj grad af fleksibilitet.

Det betyder eksempelvis mulighed for at skifte spor internt i Kombit, hvis enkelte medarbejdere er kørt træt i et projekt.

"Så skal vi skynde os at foretage den gode rokade. Ellers går de ud på gaden og finder et nyt job i stedet," siger han.

Fremover bliver der ikke mindre fokus på rekruttering og fastholdelse hos Kombit.

"Vi løber tør for mennesker, før vi løber tør for penge. Det rammer os alle sammen massivt lige nu," siger han.

Kombit er ikke lønførende, bemærker Peter Lykke Egelund, som har oplevet flere eksempler på, at hans ansatte er blevet tilbudt både 10 og 20.000 kroner mere i løn.

Men selvom de dygtige it-folk måske kan få en højere løn andre steder, formår Kombit også at hive folk tilbage fra det private.

Generelt må Peter Lykke Egelund spille på andre tangenter end løn. Og det lykkes også. Navnlig på grund af opgavernes krakter, mener han.

"Der er ingen tvivl om, at vi kan rekruttere og fastholde folk, så længe kontrakten mellem os og dem er, at de får lov til at gøre en forskel. Det fylder enormt meget. De nye generationer er mindre optaget af løn og meget mere optaget af et ordentligt arbejdsklima, vigtige opgaver og at arbejde med noget, der er relevant," siger han.

"Jeg synes, det er en fed ændring, at folk - i endnu større grad - gerne vil ud og gøre en forskel. Der synes jeg, at vi har meget at tilbyde."

Har fastansat eksterne konsulenter

Kombit er ikke lønførende, bemærker Peter Lykke Egelund, som har oplevet flere eksempler på, at hans ansatte er blevet tilbudt både 10 og 20.000 kroner mere i løn.

Men selvom de dygtige it-folk måske kan få en højere løn andre steder, formår Kombit også at hive folk tilbage fra det private, siger han.

"Vi har oplevet, at flere af de eksterne konsulenter, som vi har brugt på timebasis, faktisk er blevet så glade for at være hos Kombit, at vi har kunne fastansætte dem. Og en del 'Kombitter' har faktisk også været ude og er kommet tilbage," fortsætter han.

Men generelt må Peter Lykke Egelund spille på andre tangenter end løn, når han skal fastholde og ansatte de nødvendige kompetencer til projektfrabrikken.

Og det lykkes også. Navnlig på grund af opgavernes krakter, mener han.

"Der er ingen tvivl om, at vi kan rekruttere og fastholde folk, så længe kontrakten mellem os og dem er, at de får lov til at gøre en forskel. Det fylder enormt meget. De nye generationer, der kommer ud på arbejdsmarkedet, er mindre optaget af løn og meget mere optaget af et ordentligt arbejdsklima, vigtige opgaver og at arbejde med noget, der er relevant," siger han og tilføjer:

"Jeg synes, det er en fed ændring, at folk - i endnu større grad - gerne vil ud og gøre en forskel. Der synes jeg, at vi har meget at tilbyde."

Miks mellem de mest og mindst erfarne

Kombits strategi på rekrutteringsområdet er, at cirka 20 procent af de ansatte gerne konstant skal være folk med nul til fem års erfaring, hvilket både kan være folk frisk fra uddannelserne, men også folk, der ønsker at skifte branche.

Den model vil Kombit fortsætte med at eksekvere på, siger Peter Lykke Egelund.

Han regner dog ikke med, at Kombit antalmæssigt skal være mange flere end, organisationen er i dag."Vi drømmer om, at den værdi, vi leverer til kommunerne, bliver større. Og vi har også en drøm om, at vi skal være lidt lettere på tæerne i form af et godt miks mellem de mest og mindst erfarne," siger Peter Lykke Egelund:

"Det allervigtigste for mig ved nomineringen er, at vi kan komme ud og fortælle budskabet om, at it er spændende. At digitalisering er relevant og vigtig. Og så håber jeg, vi alle kan få åbnet op for, at der bliver flere af morgendagens it-folk."

Peter Lykke Egelund er en af de fem nominerede til titlen som Årets CIO 2022. Du kan lære alle kandidaterne bedre at kende i computerworlds to interviews med de fem nominerede til titlen:

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS