Artikel top billede

(Foto: Lene Pedersen, Region Nordjylland)

Nomineret til Årets CIO 2022: Klaus Larsen har implementeret nyt EPJ-system i Region Nordjylland for mere end 100 millioner kroner

Nomineret til Årets CIO 2022: På to år har Klaus Larsen sat gang i udrulning af et nyt EPJ-system til titusindvis af medarbejdere i regionen - samtidig med, at medarbejdere har været hjemsendt og sygehusene har kæmpet mod en global pandemi.

Som CIO for Region Nordjylland satte Klaus Larsen i marts strøm til regionens nye EPJ-system til en pris på 121 millioner kroner.

Systemet har været en af hovedopgaverne for Klaus Larsen, der er en af de fem nominerede til titlen som Årets CIO 2022.

Det betyder, at 13.000 læger, sygerplejersker og andet sundhedspersonale i regionen skal til at bruge systemet, hvor gennemsigthed har været en af de største fokusområder.

"Det kræver fuldstændig gennemsigtighed for hele organisationen. Det er ikke nok, at lampen lyser grønt nede i kælderen, hvis de har problemer med det oppe på afdelingen. Det kan være en pc ude på afdelingen, der gør, at EPJ-systemet ikke virker, men det er lige meget. Samtalen på kaffestuen vil blive, at systemet ikke virkede uanset årsagen," siger Klaus Larsen.

EPJ-systemet er bare en af opgaverne, Klaus Larsen som CIO har håndteret for de nordjyske hospitaler de seneste to år, mens sygehusene i hele landet har været stærkt presset af coronapandemien.

Et pres, der også rammer Klaus Larsen, der ledelsesmæssigt sidder på samme niveau som direktørerne for hospitalerne i regionen.

"Jeg sidder med de samme problemer som sygehusdirektørerne gør, uanset hvilket politisk niveau det kommer fra. Det er også mit problem, hvis vi ikke kan levere på kræftpakkerne. Det gør at tingene helt automatisk kommer til at hænge sammen," siger Klaus Larsen.

Ansat siden 1997

I mere end 25 år har Klaus Larsen været en del af sygehusvæsnet i Danmarks nordligste region.

Han begyndte i 1997 som supportmedarbejder på Aalborg Sygehus og har siden haft et hav af forskellige roller inden for it på de nordjyske sygehuse.

"Jeg startede med at supportere systemer og udstyr. Det var en overkommelig opgave, for der var kun mainframes og skrivemaskiner," forklarer Klaus Larsen.

"Generelt er jeg begejstret for at arbejde i sundhedsvæsnet, fordi vi er alle sammen en del af det, og presset på sundhedsvæsnet er ekstremt. Man kan ikke lave fejl, og kvaliteten skal være skyhøj, hvor digitalisering har et kæmpe potentiale," tilføjer han.

Ligesom i resten af samfundet har it sneget sig ind i flere opgaver i sundhedsvæsnet. Men skiftet har dog alligevel være markant for de danske hospitaler, fortæller Klaus Larsen.

"It har ændret sig fra at være en støttefunktion til at være en kritisk del af sygehusets infrastruktur. Det er gået fra at et redskab til at digitalisere klassiske papirarbejdsgange til, at det i dag kan koste liv, hvis it ikke virker."

Driften er kerneopgaven

En stabil drift er fundamentet for enhver it-organisation, men hos Region Nordjylland er der ikke plads til fejl. Så simpelt er det.

Derfor skal driften også være 100 procent stabil, og det kræver massive investeringer for at sikre den form for stabilitet, forklarer Klaus Larsen.

"Mit primære ansvar er på driftsopgaven. Det er kun, hvis der er ro på driften, at jeg kan få lov til at udvikle systemerne. Hvis ikke driften fungerer, så er det kun det, vi taler om."

Region Nordjylland har dog også vist, at de kan levere en stabil drift, og derfor er det også netop herfra, at det ambulancesystem, der bliver brugt i alle landets fem regioner, bliver driftet fra.

Den stabile drift er dog langt fra gratis, og det er ifølge Klaus Larsen en af de helt store decipliner at formidle, hvorfor regionen skal bruge skattekroner på at forbedre en drift, som allerede virker i dag.

"Det kan godt være noget af en opgave at få flere penge til at sikre mere stabil drift, hvis alle oplever, at det fungerer fint lige nu," forklarer Klaus Larsen og fortsætter:

"Vi har prøvet at vise, hvad prisen bliver for sundhedsvæsnet, hvis ikke vi har den oppetid, vi har i dag. Vi kan beregne, at hvis det her ikke bliver forbedret, er der eksempelvis 10 procent sandsynlighed for, at netværket på et område vil holde op med at virke i nogle timer. Når du vender tilbage til forretningen og fortæller, at fjerde, femte og sjette sal kommer ikke til at virke i fire timer. Det kommer til at ske tre gange inden for fem år."

Prisen kan regionen udregne ret præcist, og Klaus Larsen forsikrer om, at det ikke er småpenge, der er tale om.

"Det er voldsomme omkostninger. Her taler vi ikke om en webshop der er nede i et par timer, det er mange, mange millioner og menneskeliv, der er på spil."

Corona har gennemsyret alt

Samtidig med det nye EPJ-system og en stabil drift har Region Nordjylland ligesom andre organisationer kæmpet med hjemsendte medarbejdere og ekstra pres på it-organisationen.

Hos regionen er det dog sket samtidig med, at det netop var regionens egne medarbejdere, der skulle bekæmpe den smitsomme epidemi.

"Coronapandemien har været en kæmpestor opgave, hvor vi skulle få vores egen forretning til at fungere, mens folk arbejdede hjemmefra samtidig med, at nationale initiativer som coronaprøver.dk og vacciner.dk skulle fungere sammen med et utal af samarbejdspartnere," siger Klaus Larsen.

Set fra et teknisk perspektiv har et par nye hjemmesider dog været en overkommelig opgave. Til gengæld har det krævet et ekstraordinært koordinationsarbejde, fortæller den nordjyske CIO.

Klaus Larsen er en af de fem nominerede til titlen som Årets CIO 2022. Du kan lære alle kandidaterne bedre at kende i Computerworlds to interviews med de fem nominerede til titlen:




CIO
10 gratis artikler: Få gode råd fra Danmarks bedste it-ledere