Overblik: Om få timer kårer vi Årets CIO 2022 - her er de fem nominerede og dét fællestræk de alle deler

Nomineret til titlen som Årets CIO 2022: Årets fem nominere til landets bedste CIO har alle især vist, hvad der kræves af en moderne CIO. Det er ikke længere nok blot at være faglig dygtig. Ledelsesevner og strategiske discipliner er nu et absolut must. Om lidt løftes sløret for, hvem der vinder Årets CIO 2022.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Årets CIO 2022: Om kort tid afslører Computerworld, IDC og Dansk IT, hvem der i år løber med prisen som Danmarks bedste CIO.

Det er 17. gang prisen bliver uddelt, og i år sker det til et stort anlagt arrangement i dag 8. juni i København. Dagen er tætpakket med indlæg, inspiration og paneldebatter, inden aftenens finale bliver afsløringen af Årets CIO.

Aftenens vinder indtræder i en sand perlerække af det ypperste, som de danske it-afdelinger gennem årene har kunnet levere af kompetencer, viden, ledelse, handlekraft og indsigt.

Senest var det daværende CIO hos Coop Morten Holm Christiansen, der vandt den eftertragtede titel.

Her er de fem nominerede

Som altid har det været svært at skære landets dygtige digitale spydspidser ned til en håndfuld.

For de fem nominerede til titlen som Årets CIO 2021 er de bedste it-chefer, der findes i Danmark lige nu. Og det siger ikke så lidt.

At styre og udstikke kursen for det digitale motorrum i en usikker tid med global pandemi, et glohedt arbejdsmarked og krig i Europa kræver ledelse i helt ny skala.

Et fællestræk for alle de fem nominerede til titlen som Årets CIO er, at de netop har evnet at taget ansvaret og opgave på sig, selvom det ikke har været nemt.

De har på forskellig vis illustreret, at den moderne CIO er nødt til at besidde mange forskellige evner og ikke mindst være en sublim leder.

Mere end nogensinde før kræver det nemlig en dygtig leder at opnå succes med digital transformation og omstilling.

Men dagens udfordringer råber på de moderne CIO'er.

De skal sætte en ambitiøs retning, motivere, lytte og gå forrest. De skal sikre hurtig eksekvering. De skal fastholde, udvikle og tiltrække de nødvendige talentfulde medarbejdere.

Og de skal først og fremmest skabe opbakning i organisationen.

Årest fem nominerede har vist hver deres vej til netop at gøre det.

De fem nominerede til Årets CIO 2021 er:

- Peter Lykke Egelund, CIO hos Kombit.

- Ann Fogelgren, CIO hos GN.

- Susanne Schustin, CIO hos Blue Water Shipping.

- Klaus Larsen, it-direktør hos Region Nordjylland.

- Susanne Thorskov Hansen, Vice President og CIO hos Hempel.

Du kan læse mere om de fem nominerende og deres opgaver herunder. Klik på hvert enkelt link for at få mere at vide.

I aften kan du se, hvem af de fem nominerede top-CIO’er, der bliver Årets CIO 2021.

Peter Lykke Egelund, Kombit

"På en god gennemsnitsdag fylder hele medarbejdersiden halvdelen af min tid. Hvis der er noget, projektporteføljen inde hos os er karakteriseret af, er det lange komplekse projekter. Vi har ikke små projektet. I vores risikoregister står der altid afhængighed af nøglepersoner, og hvordan vi mitigerer det."

Ann Fogelgren, GN Store Nord.

"ERP-programmer er jo et forretningsprojekt, og det vigtigste er, at forretningen er med til at drive det. Det er lykkes godt hos os. Vi har kørt det i fællesskab hele vejen rundt, og rent fysisk sidder it og forretning sammen i projekterne."

Susanne Schustin, Blue Water Shipping.

"De fleste kan servicere hvad som helst, men det risikerer at trække meget hårdt på ens egen organisation. Derfor er opgaven at give kunderne det, der giver mening for dem, men vi skal gøre det på en måde som ikke gør det svært for os selv."

Klaus Larsen, Region Nordjylland.

"It har ændret sig fra at være en støttefunktion til at være en kritisk del af sygehusets infrastruktur. Det er gået fra at et redskab til at digitalisere klassiske papirarbejdsgange til, at det i dag kan koste liv, hvis it ikke virker."

Susanne Thorskov Hansen, Hempel.

"Vi besluttede os for at køre udrulningen videre. Ikke mindst fordi, vi har et meget erfarent ERP-team. Så måtte vi gøre det utraditionelt uden fysisk at kunne være til stede. Det har virkelig kostet blod, sved og tårer."

Læses lige nu

    Annonce

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Erfaren test manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S