Her er Danmarks bedste CIO: Peter Cabello Holmberg fra Pandora vinder Årets CIO 2020

Årets CIO 2020: Peter Cabello Holmberg, CIO i Pandora, vinder Årets CIO 2020. Se hele juryens begrundelse her.

Artikel top billede

(Foto: MIkael Rieck)

Årets CIO 2020: Peter Cabello Holmberg, CIO i Pandora, er Danmarks bedste CIO lige nu.

Peter Cabello Holmberg er tirsdag blevet kåret som Årets CIO 2020 af Computerworld, Dansk IT og IDC til et stort anlagt arrangement hos Computerworld under virtuel overværelse af en række topprofiler fra den danske it-sektor.

Han vinder titlen i tæt opløb med de øvrige fire nominerede CIO’er, der alle har stået i spidsen for ambitiøse og krævende omstillinger af it-organisationen i store selskaber.

De er:

- Alan Jensen, Salling Group.

- Kristian Vengsgaard, Forsvaret.

- Antonietta Mastroianni, TDC.

- Anne Nørklit Lønborg, Tryg.

Selv om de ikke vinder selve titlen, kan de bryste sig med at være blandt de fem bedste CIO’er i Danmark lige nu med deres ambitioner, indsigt og praktiske udførelse af store digitaliserings-planer, som har store konsekvenser og stor forretningsmæssig betydning, for selskaberne, som de arbejder for.

Det kan du læse mere om her: Danmarks fem bedste CIO'er beviser at CIO'en er blevet afgørende for forretningen: Nu skal der leveres

Peter Cabello Holmberg skille sig dog ud med sin evne til at håndtere it-omstilling og fremdrift i et komplekst miljø og fremme innovationen.

Desuden viser han det lederskab, der er nødvendigt i et tiltagende digitalt, globalt og hurtigt-agerende selskab i konstant bevægelse, lyder det fra juryen bag Årets CIO.

Den fremhæver netop disse tre områder: Kompleksitet, innovation og lederskab, som de tre centrale grunde til, at Peter Cabello Holmberg vinder titlen.

“Peter Cabello Holmberg har leveret konkrete resultater på alle tre områder samtidig med, at han har haft så meget fokus på omkostningerne, at det har frigivet ressourcer til innovation og investeringer,” lyder det fra juryen.

Dommerkomiteen peger på, at Pandoria med Peter Holmberg Cabello som CIO har investeret massivt i it.

Det har været med til at gøre det muligt for Pandora lynhurtigt at identificere og reagere på udviklingen i de markeder, som selskabet opererer i.

Her peger juryen blandt andet på corona-krisen, som Pandora reagerede meget hurtigt på. Takket være udbredt digitalisering formåede selskabet meget hurtigt at omstille forretningen.

“På rekordtid kunne Pandora justere og lancere initiativer som virtuel ‘try-on’ og digital indkøbs-assistance, hvor shopping-assistenter hjemmefra kunne guide kunderne. Det fik Pandoras online-salg til at stige med 176 procent,” lyder det i begrundelsen.

Du kan læse mere om Peter Cabello Holmbergs store digitale transformation af Pandora her: It blev redningsplanken for Pandora under coronakrisen: "Vi forventer at investeringerne kommer til at gå signifikant op"

Juryens fulde begrundelse

Her er den fulde begrundelse fra juryen for at tildele Peter Cabello Holmberg titlen som Årets CIO 2020:

"Peter Cabello Holmberg er Årets CIO 2020. Peter vinder prisen på grund af hans evne til at mestre kompleksiteten, øge innovationen og vise det afgørende lederskab, der kræves i en digital og global organisation i hastig forandring.

Peter har som CIO for Pandora leveret konkrete resultater på alle tre områder og har samtidig reduceret omkostningerne med op til 70 procent. Besparelser som har skabt rum til investeringer og innovation.

Med Peter som CIO har Pandora investeret massivt i evnen til at opfange og reagerer hurtigt på trends og tendenser på det globale marked.

En investering som var guld værd da den globale Corona-pandemi ramte i marts 2020 og tvang op til 90 procent af Pandoras fysiske butikker til at lukke.

På rekordtid var Pandora i stand til at tilpasse sig og samtidigt lancere nye initiativer som virtuelle prøve-muligheder og butiksansatte, der hjalp kunderne hjemmefra via iPads. Initiativer, som har været med til at øge Pandoras onlinesalg med 176 procent.

Det er en imponerende omstilling. Og det kræver en imponerende CIO. Derfor er Peter Cabello Holmberg Årets CIO 2020."

Her er de CIO'er, der har vundet titlen som Årets CIO gennem alle årene, hvor den er blevet uddelt.

2020: Peter Cabello Holmberg, Pandora.

2019: Stig Lundbech, Københavns Kommune

2018: Jesper Riis, DSV

2017: Torben Kjær, Rambøll

2016: Morten Gade Christensen, Energinet.dk

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Nielsen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland.

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

2006: Lars Mathiesen, Nykredit

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect