Kopibeskyttelse
Mange spørgsmål har meldt sig når man diskuterer kopibeskyttelse af musik, for eksempel om man overhovedet kan beskytte musik-cd'er imod kopiering? Der er mange som forsker i at producere kopi-sikre cd'er, men er metoderne nu også så sikre som producenterne påstår ? Erfaringer viser, at kopibeskyttelse bliver bekæmpet med hud og hår, da mange ikke vil acceptere kopibeskyttelse af cd'er, når man har betalt for dem.
Hvis man skal kopibeskytte musik, kræver det mere snilde end kopibeskyttelse af eksempelvis software. Kopibeskyttelsen består som regel af koder, der bliver lagt oveni musikken. Derfor skal kopibeskyttelsen være designet til ikke at kunne ødelægge musikken, vel at mærke på den originale cd.
Skal producenten af kopisikre cd'er derudover også tænke på, at der kan være forskellige lovgivninger i andre lande med hensyn til, hvor mange digitale kopier ejeren af den originale cd må fremstille til sig selv, så bliver det ekstra svært.
Der findes i øjeblikket en del forskellige metoder til at kopibeskytte musik og musik-cd'er, men langt de fleste producenter af kopibeskyttelse vil ikke afsløre de tekniske detaljer. Men tit bliver detaljerne alligevel afsløret. Vi kigger nærmere på et par af de generelle metoder og på nogle af de mest kendte teknologier.
Metoder
Metoder
På en musik-cd er der både kontrolinformation og musik. Til musikken er der tilføjet en speciel kode, som angiver at disse bits er musik. Koder og kontrolinformation angiver således hvordan en afspiller skal fortolke de forskellige bits på en cd.
For at kopibeskytte en cd ændrer nogle cd-producenter ændrer i selve musikken, mens andre sætter eksempelvis en digital signatur på selve cd'en.
Tællere
Nogle cd-producenter bruger en metode, hvor en variabel sættes til en bestemt værdi, og udfra denne værdi bestemmes det, om der må kopieres eller ej. For eksempel kan værdien være initialiseret til 1, og hvis der produceres en kopi bliver værdien sat til 0. Derefter kan der ikke produceres flere kopier. Dette har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, da man let kan finde det pågældende sted i koden og derefter ændre værdien tilbage til 1.
Vandmærker
Andre bruger digitale vandmærker til at stoppe for ulovlig kopiering. At lægge et digitalt vandmærke ind i musik er som at tilføje meget små fejl til musikken. Fejlene kan ikke høres af mennesker. Et vandmærke kan bruges som en slags digital signatur, der markerer ophavsrettigheden på produktet. Hvis der produceres digitale kopier kan man bruge vandmærket til at identificere ejeren af ophavsretten, men dette plejer ikke at hindre personer i at kopiere ulovligt.
Vandmærker kan også bruges til at markere, hvem der har købt cd'en. Hvis der kopieres ulovligt, kan man bruge vandmærket til at spore, hvem der oprindeligt brød ophavsretten. Men det er stadig alt for omfattende at skulle markere hver enkelt cd med et specifikt vandmærke.
Det nyeste middel mod ulovlig kopiering er at bruge koder, der forvirrer en cd-brænder, således at brænderen vil producere fejl på en kopi. Programmet Cactus Data Shield bruger denne fremgangsmåde, og det kigger vi nærmere på i næste afsnit.
Teknologier
Teknologier
Der kommer hele tiden nye fremgangsmåder til beskyttelse imod ulovlig kopiering, og her kigger vi nærmere på to af de mest omtalte teknologier.
SDMI
http://www.sdmi.org/" target="_blank">Secure Digital Music Initiative (SDMI) er en sammenslutning af over 180 firmaer og organisationer, der vil fremme kopibeskyttelse af blandt andet musik. I efteråret 2000 udbød SDMI en hacker-konkurrence med en præmie på 10.000 dollar til den som kunne bryde SDMI's vandmærkesystem. Vandmærkesystemet blev brudt af en række forskere, og den 15. august i år blev resultaterne offentliggjort.
Konklusionen var, at vandmærke-teknologien egentlig er god nok, men ikke til indlejring i lydfiler. Det er for dyrt, og vandmærkerne er for lette at fjerne.
Cactus Data Shield
Programmet Cactus Data Shield tilføjer ændringer i musikken. Ændringerne markeres som kontrolinformation, og derfor fortolker en cd-afspiller ændringen som kontrolinformation. Men en cd-brænder vil fortolke den falske kontrolinformation, som en del af musikken.
Hvis man derefter prøver at afspille en kopi, så vil der være normal musik i de første par sekunder, og herefter vil der kun være støj. Støjen fremkommer altså fordi brænderen har fortolket den falske kontrolinformation som musik.
Firmaet Midbar Tech, som har opfundet Cactus Data Shield, påstår selvfølgelig at programmet virker. Midbar Tech har fremstillet over 1 million kopibeskyttede cd'er. Ifølge rygter har Sony brugt kopibeskyttede cd'er og solgt dem i Polen og Tjekkiet.
Men brænder-programmet CloneCD 3 ser ud til at kunne fortolke den falske kontrolinformation. Faktisk fortolker CloneCD ikke informationen på cd'er, men fremstiller en identisk kopi af originalen uden hensyn til, om der er falske koder. Kopier fremstillet med CloneCD 3 vil indeholde den falske kontrolinformation, så der kan ikke fremstilles brugelige kopier af kopien, medmindre der bruges CloneCD 3.
CPRM
CPRM
Copy Protection for Recordable Media (CPRM) var et forslag til en udvidelse af ATA/IDE standarden, som er en standard for harddiske, hukommelseskort og lignende. Forslaget blev fremlagt sidst i år 2000. Ideen med CPRM var, at alle ATA enheder skulle have 1 megabyte unik data kaldet Media Key Block (MKB). MKB skulle ikke kunne ændres eller fjernes, men kun læses.
CPRM skulle bruges således: Hvis man købte et stykke musik på nettet og derefter hentede det ned på en ATA enhed, så ville musikken blive krypteret ved brug af MKB som en krypteringsnøgle. Når musikken skulle afspilles ville MKB blive brugt som en dekrypteringsnøgle.
Kritikken af CPRM gik på, at MKB var tilknyttet ATA enheden og derfor let ville kunne blive ødelagt, eksempelvis hvis en harddisk blev skadet eller en cd ridset. Mange mente, at denne ide var bedre til read-only medier såsom musik-cd'er.
Det ser altså ud til, at der ikke findes nogen teknologier i øjeblikket, som er gode nok til at kopibeskytte musik-cd'er. Så forskerne må gå i tænkeboks, og de bør måske også tænke på andre utraditionelle løsninger end kun kopibeskyttelse.
