Sony leverer 5 megapixel

Sony har brudt den magiske grænse med et 5 megapixel kamera til under 1.000 dollar.

Nyhed

Sony har lanceret et 5 megapixel digitalt kamera til under 1.000 dollars. Denne pris, der svarer til omkring 10.000 kroner i Danmark med moms, vurderes til at være en magisk grænse for forbrugerne. I juni var Minolta det første firma, der brød 5 megapixel grænsen med et kamera til amatører, men Minoltas Dimage 7 koster 50 procent mere end Sonys nyhed.

Sony DSC-F707 med 5 megapixels.

Cyber-shot DSC-F707 rummer som Sonys andre topmodeller et objektiv fra Carl Zeiss, der giver en brændvidde, som svarer til 38 til 190 mm for 35 mm kameraer ? og en lysstyrke på F2.0 - F2.4. Kameraet ligner til forveksling DSC-F505V, men denne gang er der en søger, hvilket Sony ikke har haft tidligere i denne serie. Der er dog ikke tale om en ægte optisk søger. Sony har placeret en miniature LCD-skærm bag noget, der ligner en optisk søger ? ligesom Canon også har gjort med Pro90is.

Kameraet sælges som et 5,24 megapixel kamera, men i realiteten er opløsningen 2560 gange 1920, hvilket svarer til 4,92 megapixel. Det skal man dog ikke lægge for meget i, for alle de andre snyder også lidt med disse tal.

Kameraet er forbedret på en lang række punkter i forhold til DSC-F505V. Den gamle model understøttede for eksempel ikke lukketider, der var længere end otte sekunder, og det er ikke meget til natbilleder. Den nye model klarer 30 sekunder ligesom de professionelle kameraer.

Sony fik også voldsom kritik, fordi firmaet ikke gav den gamle model en buffer, så man kunne tage flere billeder i træk. Det kritikpunkt er også væk med F707, der kan klare tre billeder på et sekund. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Når de tre billeder er taget, skal kameraet gemme dem på MemoryStick, og det tager tid. Sony har også endelig implementeret støjreduktion, hvilket heller ikke var i forgængeren.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job