Gratis alt-i-en server til små og mellemstore

E-Smith er en open source server, som tilbyder mail-, fil- og webserver samt brugeradministration til små og mellemstore virksomheder. Den er ikke bare gratis, men også pærenem at installere, og den konfigureres via webgrænseflade.

Installation

Installation
E-Smith er skruet sammen som en enkelt installations-cd, som overskriver hele harddisken. Brugerfladen under installationen er en stærkt forenklet version af Red Hats character cell installationsmiljø, som er ganske nemt at have med at gøre. I vores test-opstilling anvendte vi blot E-Smith som lokal mail-, fil- og webserver, men derudover kan E-Smith også fungere som gateway imellem netværket og internetforbindelse via en udbyder.

E-Smith kommer med en rigtig god PDF-manual, der indgående gennemgår produktet, dets opsætning og konfigurering på en ganske u-teknisk facon, hvilket man ikke ligefrem er forvænt med blandt open source-produkter. Her forklares, hvordan E-Smith sættes op med ADSL-adgang.
Installationen er der ingen ben i - brugeren skal angive et ønsket administratorpassword, domænenavn og systemnavn. Hjælpetekster forklarer, hvad det hele går ud på, og ved alle instillinger tilbyder E-smith en grundindstilling, som kan anvendes. Herefter kan man sætte eksterne DNS- og proxyindstillinger, og til sidst skal man angive serverens IP-nummer. Hvis E-Smith skal være master i netværket, kan man blot benytte det IP-nummer, som E-Smith selv foreslår, 192.168.1.1.

Hvis serveren skal fungere som lokal fil- eller intranetserver på et større netværk, skal der rodes lidt med dette IP-nummer samt subnetmasken, men det er nemt nok for alle som har lidt styr på den slags. Efter subnetmasken er sat - og det gjorde vi på samme måde som alle indstillinger, nemlig ved blot at acceptere E-Smiths forslag, så skal der vælges servertype. Her kan man vælge tre grundtyper: Server og gateway, hvor E-Smith altså også fungerer som gateway til internetudbyderen; Kun server (med internetforbindelse via netværk), og Server uden internetforbindelse, som var den, vi brugte under testen.

Til sidst i installationsprocessen kan man vælge, om serveren også skal være DHCP-server, altså holde styr på IP-numrene i vores lille netværk, og der sagde vi ja tak. Hele installationen tog under 10 minutter.

Administration

Så skulle vi selvfølgelig tjekke om webadministrationen var ligeså lovende, som det så ud på de skærmbilleder, man kan se på E-Smith's website. En gammel hub, der havde tjent sin tid, måtte sammen med en Windows 2000-maskine gøre det ud for et (ganske lille) netværk.

SAMBA-funktioner som fællesdrev fungerede upåklageligt, men det plejer SAMBA jo at gøre, så det var i og for sig ikke så interessant. Det var den lovede nemme administrationsdel, vi ville kigge på. Den findes på adressen /e-smith-manager/ på serveren, så på vores Windows 2000-klient blev det til http://192.168.1.1/e-smith-manager/. Derefter skal der indtastes password og brugernavn, hvilket er henholdsvis "admin" og det password, der blev angivet under installationen.

Administrationsgrænsefladen består af en menu i venstre side af browseren, og de enkelte skærme til højre. Tilføjelse af brugere var pærenemt, og ligeledes var opsætningen af grupper. E-Smith indeholder også en LDAP-directory server, som håndterer brugeroplysningerne.


E-Smiths browserbaserede administrationsgrænseflade er meget nem at gå til.

Der er ikke nogen sorte huller, og selv back-up er der taget højde for. Der er selvfølgelig også en nødvendighed, da E-Smith kraftigt fraråder, at man piller ved serveren. Det er altså en pakkeløsning man får, men absolut en indbydende en af slagsen. Specielt til foreninger og andre organisationer med små budgetter, kan E-Smith være sagen, men mellemstore virksomheder kan absolut også få sine behov opfyldt. Fem ud af fem pingviner til E-Smith.

E-Smith er for ganske nyligt blevet købt af et andet firma, Mittel, som lover at videreudvikle på produktet, men i øjeblikket er det ikke til at finde på firmaets website. Men da E-Smith er open source kan såvel et ISO-image af installations-cd'en downloades fra E-Smiths website, og alle RPM-pakker samt kildetekst er tilgængelig fra samme sted.

Prisbillig

E-Smith er - i bund og grund - et plagiat af Microsofts Small Business Server. Den bygger på open source produkter og er som sagt ganske gratis. Under kummefryserens låg finder vi gode, gedigne og velrenommerede produkter. Styresystemet er GNU/Linux Red Hat 7, SAMBA håndterer filer samt Windows-, Linux- og Mac-maskinerne i netværket. E-mailserveren er Qmail, som simpelthen er verdens stærkeste mailserver. Webserveren er (selvfølgelig) Apache, og den er smagt til med Perl- og PHP-udvidelser.

Nu er det ikke fordi, det er så voldsomt svært at opsætte en Linux-maskine med ovenstående habengut, men det der virkelig batter ved E-Smith, er den meget nemme installation, og trumfen er, at al administration foregår via en webgrænseflade, der ikke kræver nogen særlige forudsætninger. Brugere, grupper og diverse konfigurationer foregår på en intuitiv og fantastisk simpel facon.

Derudover indholder serveren en LDAP directory, der holder styr på tropperne i virksomheden eller organisationen, en web-mail-grænseflade, mulighed for download af post fra internetudbyderens mailserver, og et begreb, som folkene bag E-Smith kalder i-bays, information bays. I-bays er informationslagre, og det kan være alt fra netværksdrev tilknyttet en bestemt arbejdsgruppe, til intranet, ekstranet eller blot et almindeligt gammeldags website.

E-Smith er ikke noget legetøjsprodukt. I manualen angives, at op til 500 brugere kan håndteres af en maskine med en processor i Pentium-klassen på 700 MHz med 256 megabyte RAM og 12 gigabyte SCSI-drev. Det må jo siges at være en ganske prisbillig løsning.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Andre events | Valby

CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S