Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Intelligent headset til mobilsnak

Taler du meget i mobil i løbet af en arbejdsdag og er nødt til at tale,
når du er på farten, så er et godt Bluetooth-headset vejen frem. Jabra har skabt et intelligent headset, der kan tilpasse lyden til omgivelserne, adlyde talekommandoer og meget mere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Jabra har specialiseret sig i smarte headsets til mobilen og byder på nogle af de mest avancerede af slagsen. Jabra Motion er blandt de nyeste i sortimentet og er, hvad man med god ret kan kalde et intelligent headset, da det både kan tilpasse lyden automatisk til omgivelserne, adlyde talekommandoer og meget mere.

Vi havde lidt problemer med at få det til at tale med pc’en via den medfølgende USB-dongle, men Bluetooth-opkoblingen gik smertefrit og sker mere eller mindre af sig selv, når du folder headsettet ud. Headsettet slukker også af sig selv, når du klapper det sammen, hvilket er en fordel.

Komforten er acceptabel, men headsettet sidder ikke så godt fast bag øret, som undertegnede kunne ønske sig. Lyden er udmærket og går klart igennem selv i støjende omgivelser, takket være den automatiske lydregulering.

Stemmekommandoerne fungerer også fint, og giver den fordel, at du kan slippe for at trække mobilen op ad lommen for at styre samtalefunktioner. Det er også muligt at styre volumen med touchkontrol på siden af headsettet, men det fungerer ikke optimalt. Alt i alt er der dog tale om et fint headset, som navnlig udmærker sig i kraft af lydkvaliteten.