Ny dyster forudsigelse for smartphone-salget: Vil falde i hele 2023

I løbet af 2023 vil salget af smartphones på globalt plan falde. Det viser nye tal fra IDC. Til gengæld vil gennemsnitsprisen for en smartphone falde for første gang i mange år.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

I første omgang lød forudsigelsen, at det globale smartphone-salg ville vokse med 2,3 procent i 2023.

Men nu har analysehuset IDC set sig nødsaget til at foretage en ny analyse på grund af den skræntende verdensøkonomi, og her ser billedet pludselig markant anderledes ud.

Nu peger IDC på, at salget på globalt plan vil falde med 1,1 procent i 2023. Forudsigelsen lyder, at der vil sælges 1,19 milliarder enheder i år.

Markedet er stadig ramt af en svag efterspørgsel på grund af den makroøkonomiske udvikling, lyder det.

Smartphone-salget vil først vende den negative kurve i 2024, lyder det. Her venter IDC dog, at væksten vil ligge på omkring 5,9 procent.

"Med stigende omkostninger og aktuelle udfordringer med forbrugerefterspørgslen, er producenterne meget forsigtige omkring 2023. Mens der endelig er gode nyheder fra Kina med den seneste genåbning, så er der stadig en masse usikkerhed og mangel på tillid, hvilket resulterer i en forbeholden forudsigelse," lyder det fra Nabila Popal, forskningschef i IDC's afdeling for Mobility og Device Trackers.

Hun er dog overbevist om, at markedet vil vende tilbage til vækst i 2024, når de kortsigtede udfordringer er overkommet.

5G-telefoner vil dog vækste i 2023, hvor salget vil udgøre 62 procent af det samlede smartphone-salg.

Derudover er der et markedsmomentum, når det gælder foldetelefoner. Dette segment forventes at vokse til 22 millioner enheder i 2023. Det er en stigning på 50 procent i forhold til sidste år.

Væksten i denne kategori vil blandt andet skyldes, at priserne for foldetelefonerne vil finde en lavere leje samtidig med, at flere producenter lancerer den type smartphone. Der er blandt andet set præsentationer af flere nye folde-modeller ved den netop afsluttede Mobile World Congress.

IDC påpeger desuden, at gennemsnitsprisen for smartphones vil begynde at falde i år. De senere år, har priserne været på vej op, men det ser ud til at vende.

Gennemsnitsprisen i 2022 var 415 dollar, og for 2023 vil tallet falde til 376 dollar.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Formpipe Software A/S

Junior Applikations-konsulent

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos