DTU-udviklet tilfældighedsgenrator skal bringe Danmark helt foran i kvantekonkurrencen

Den største konkurrencefordel er den simple opbygning ifølge danske Alea Quantum Technologies, der med en ny kvantemekanisk tilfældighedsgenerator vil konkurrere blandt andre generatorer på markedet i dag.

Artikel top billede

DTU spinout-virksomheden Alea Quantum Technologies har udviklet en kvantemekanisk tilfældighedsgenerator, der med sin særligt simple opbygning forventes at være en stærk konkurrent på markedet for kvantekrypterings-produkter.

Ifølge en af Alea Quantum Technologies medstiftere Ulrik Lund Andersen, kan selskabet levere matematisk bevis for, at tallene er helt tilfældige, hvilket, ifølge ham; "de færreste af vores konkurrenter på markedet kan".

Kapløbet om kommercialisering af kvanteteknologien kommer bandt andet fra lande som Spanien, Australien, England og Schweiz, nævner Ulrik Lund Andersen, der også er professor på DTU.

Ifølge et indlæg på DTUs hjemmeside kan den simple teknologi produceres til lavpris og understøtte kryptering af fire gigabytes per sekund. Faktisk er den så enkel, at den kan udvikles til en chipversion.

Det er gennem forskning i kvanteinformationsgruppen på DTU Fysik og grundforskningscenteret bigQ, at Alea Quantum Technologies har udviklet dette nye kvanteprodukt, der har været fem år undervejs.

EU-millioner på vej

Den patenterede tilfældighedsgenerator er baseret på en laserdiode og en detektor, som udnyttes til at danne de tilfældige tal gennem målinger af laserlysets såkaldte vakuumfluktuationer.

Enheden måler blot tre gange fem centimeter og vil blive testet af virksomheden QTI, Quantum Telecommunication Italy.

Desuden er syv millioner kroner til den videre udvikling på vej til selskabet, der har fået bevilling gennem EU-programmet Digital Europe.

Tilfældige talrækker er afgørende for sikker og ubrydelig kryptografi. Derfor er tilfældighedsgeneratorer, der kan bevise, at deres genererede talrækker er tilfældige, i høj kurs.

Når noget er tilfældigt vil det ganske simpelt sige, at der er en 50/50 chance for at de næste tal er enten et 1-tal eller et 0. Hælder sandsynligheden blot en brøkdel af en procent mere i den ene retning end i den anden, så er der kimen til et mønster at spore, som gør krypteringen mulig at bryde.

Når man i kvantefysikken skaber en kvantekrypteret forbindelse, så er det dette fuldstændige 50/50-forhold samt de skrøbelige kvante-fotoner, som hele sikkerheden hviler på.

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job