DTU-udviklet tilfældighedsgenrator skal bringe Danmark helt foran i kvantekonkurrencen

Den største konkurrencefordel er den simple opbygning ifølge danske Alea Quantum Technologies, der med en ny kvantemekanisk tilfældighedsgenerator vil konkurrere blandt andre generatorer på markedet i dag.

Artikel top billede

DTU spinout-virksomheden Alea Quantum Technologies har udviklet en kvantemekanisk tilfældighedsgenerator, der med sin særligt simple opbygning forventes at være en stærk konkurrent på markedet for kvantekrypterings-produkter.

Ifølge en af Alea Quantum Technologies medstiftere Ulrik Lund Andersen, kan selskabet levere matematisk bevis for, at tallene er helt tilfældige, hvilket, ifølge ham; "de færreste af vores konkurrenter på markedet kan".

Kapløbet om kommercialisering af kvanteteknologien kommer bandt andet fra lande som Spanien, Australien, England og Schweiz, nævner Ulrik Lund Andersen, der også er professor på DTU.

Ifølge et indlæg på DTUs hjemmeside kan den simple teknologi produceres til lavpris og understøtte kryptering af fire gigabytes per sekund. Faktisk er den så enkel, at den kan udvikles til en chipversion.

Det er gennem forskning i kvanteinformationsgruppen på DTU Fysik og grundforskningscenteret bigQ, at Alea Quantum Technologies har udviklet dette nye kvanteprodukt, der har været fem år undervejs.

EU-millioner på vej

Den patenterede tilfældighedsgenerator er baseret på en laserdiode og en detektor, som udnyttes til at danne de tilfældige tal gennem målinger af laserlysets såkaldte vakuumfluktuationer.

Enheden måler blot tre gange fem centimeter og vil blive testet af virksomheden QTI, Quantum Telecommunication Italy.

Desuden er syv millioner kroner til den videre udvikling på vej til selskabet, der har fået bevilling gennem EU-programmet Digital Europe.

Tilfældige talrækker er afgørende for sikker og ubrydelig kryptografi. Derfor er tilfældighedsgeneratorer, der kan bevise, at deres genererede talrækker er tilfældige, i høj kurs.

Når noget er tilfældigt vil det ganske simpelt sige, at der er en 50/50 chance for at de næste tal er enten et 1-tal eller et 0. Hælder sandsynligheden blot en brøkdel af en procent mere i den ene retning end i den anden, så er der kimen til et mønster at spore, som gør krypteringen mulig at bryde.

Når man i kvantefysikken skaber en kvantekrypteret forbindelse, så er det dette fuldstændige 50/50-forhold samt de skrøbelige kvante-fotoner, som hele sikkerheden hviler på.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Digital suverænitet kræver mere end strategier

    Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS