Kunstig intelligens vil skabe massearbejdsløshed, lukke demokratiet og slavebinde børn foran skærmene.
Det har både medier og tech-orakler sagt - og kunstig intelligens var også en af de helt store temaer på det netop overstående folkemøde, når jeg lyttede med i teltene.
Med fare for at være den første, der ryger op ad muren, når vores robot-herskere overtager: Sludder og vrøvl. Eller rettere: Marketing og selvpromovering.
Selvfølgelig betyder teknologi noget. Se bare på den eksplosive e-handel og vores evne til at holde samfundet kørende på trods af ccorona-pandemien.
Men jeg tvivler på vores evne til at forudsige fremtiden med nogen form for sikkerhed. Her er vi kun fuldstændig sikre i vores usikkerhed:
For et par år siden troede vi, at vi havde tæmmet sygdomme. Så kom corona-pandemien.
Vi troede, at krig mellem stater i Europa hørte en anden tid til. Så overfaldt Rusland Ukraine.
Vi troede også, at teknologi og oplysning på sigt ville erstatte misinformation – og at disruption og mere teknologi var et ubetinget gode.
Men nu udfordrer regeringen techvirksomhederne og vil lovgive om børns (for) store brug af mobiltelefoner.
Faktisk er vi så elendige til at forudse fremtiden, at var der tale om en algoritme, burde vi kræve, at den blev gen-trænet på et nyt datagrundlag.
På kort og mellemlangt sigt: Jobs vil blive ændret, ikke udryddet
Sandheden er, at kunstig intelligens vil ændre nogle jobs. Det gør teknologi. Og oftest på måder vi ikke havde forudset: Ingen renæssance og oplysningstid uden Johan Gutenberg. Ingen global overvågningskapitalisme uden idealistiske Tim Berners-Lees gratis WWW-sideprojekt på CERN.
Men kunstig intelligens vil især berige andre job.
For forhåbentligt sidder en arbejdsgruppe lige nu og overvejer, hvordan de omfattende og tidskrævende dokumentationskrav i det offentlige kan erstattes af intelligente løsninger – alt sammen under overskriften om at sætte hjemmehjælpen fri.
Så kald mig bare naiv. Men jeg er ikke så bekymret for jobbet, demokratiet eller børnene. Opmærksom ja, men ikke dybt bekymret.
For vores system og vores institutioner har de seneste fem-seks år vist sit værd.
GDPR, Schrems og både EU´s og Folketingets opmærksomhed på området har skabt en ny virkelighed.
Det kunne være sket hurtigere og mere konsekvent - det er to ting som konsensusprægede demokratier sjældent er gode til. Men arbejdet er i gang.
Derfor skal politikerne også slå koldt vand i blodet og droppe sære særlovgivninger om, hvor børn må se skærme.
For lektionen fra de seneste år er, at det giver langt bedre mening at styrke eksisterende institutioner som Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden eller Europa-Parlamentet, når de holdbare løsninger skal etableres.
Kedeligt? Helt sikkert! Men sådan er det oftest med løsninger, der virker.
Europa har et globalt problem
Bekymringen er gengæld helt reel, når det gælder Europas rolle i en fremtidig tech-verden.
For næsten uanset hvordan du gør listen op, så findes der ikke et europæisk firma blandt de 5, 10 eller 20 største teknologifirmaer i verden.
Det er ikke noget nyt - og det har vi levet med i mange år. Lige som vi har levet med, at amerikanerne garanterede vores sikkerhed, Kina byggede vores produkter og Rusland leverede vores billige energi.
Så apropos vores evne til at spå: Hvordan går det med den arbejdsfordeling pt.?
Derfor er vi sårbare. Både på økonomi og på værdier.
Godt nok har store virksomheder som AWS og Microsoft hjulpet Ukraine langt mere, end hvad de fleste havde forventet.
Men de store amerikanske virksomheders kæmpe-indsats understreger også, hvor sårbar Europa er, når vi igen og igen må bede amerikanerne om hjælp.
De amerikanere som leverer og driver rygraden i "vores" kunstige intelligens - og hvis kapital og værdier driver verdens største tech-virksomheder, som igen er forudsætningen for Danmarks og Europas vækst.
Så vær bare bekymret for kunstig intelligens. Men det er i sidste ende blot et symptom på vores grundlæggende sårbarhed.
Og det er langt mere skræmmende og grundlæggende.
