DK får fjerdeplads til EM i cybersikkerhed:"Danmark har vist vi stadig kan gnubbe skuldre med de allerstørste"

Artikel top billede

(Foto: Laurenz Heymann/Unsplash)

David Guldager: Bare vent - Apples nyeste produkt bliver endnu et kæmpe (niche) hit

Klumme: Hos Apple ved de godt, at de ikke kan blive ved med at køre på iPhonens succes. Heldigvis er de gode til at opfinde nye behov - og deres seneste bud bliver også en succes.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Efter flere års murren og rumlen i rygtekrogen blev det i begyndelsen af juni måned en realitet.

Apple lancerede Apple Vision Pro og pludselig ser vores alle sammen fremtid ud til at blive en brillefuld en af slagsen.

Men bliver de en succes eller ej for selskabet?

Det nemme ville være afskrive brillerne helt som en del af vores kommende arv, og sige, at Apple har lavet et sjældent selvmål.

Men jeg er overbevist om, at vi alle må æde vores skepsis, vores mistro til noget umådeligt klodset elektronik og ikke mindst måske nu ser ind i en noget mere social dysfunktionel verden.

Apple Vision Pro er dømt på mange leder og kanter til en blive en større succes, end vi lige kan forestille os nu.

Men inden vi kommer dertil, så lad os holde fast i nutiden.

Rygterne havde længe luret om Apples briller, som flere analytikere havde spået ville komme.

I flere år havde flere troværdige kilder låst sig fast på, at dét år ville de blive lanceret. Men det skete ikke – før 2023.

Og nu er de en realitet – eller nærmere blot stadig en virtuel realitet (pun intended).

Men næste år kommer de på markedet, og spørgsmålet er så, om Apple Vision Pro bliver en succes for Apple eller ej.

Det er ikke fordi, at vi ikke allerede har briller på markedet fra flere af verdens største techselskaber. Blandt andet Metas populære Quest-briller fra selskabets tidligere opkøb Oculus.

Microsoft har også prøvet kræfter med den professionelle verden i form af Hololens.

Ingen har ramt jackpot

Ingen af disse briller har dog rigtig ramt jackpot i form af storsællerter.

Selv om Meta måske kan prale af en smule mainstream-medvind, så er det stadig nicherne, der synes, at virtual realitet er en gave til folket.

Af samme årsag kan man gætte sig til, at Apple prøvede hårdt at distancere sig fra markedets tidligere fortællinger og betegnelser.

Her var der ikke nævnt noget med metaverset, virtual reality.

De fokuserede meget lidt på spillenes verden og kæmpede generelt en brav kamp for at vise andre sider af et klodset headset.

Det er da også et produkt og en produktkategori der fra begyndelsen af, har nok af udfordringer.

I dette tilfælde er prisen en oplagt udfordring for udbredelsen, hvor Apple Vision Pro kommer til Danmark med en prislap på næsten 32.000 danske kroner.

Dernæst er der selve brillen. En skibrille med tilhørende batteri og ledning. Næppe en oplagt løsning.

Og endelig er der brugsscenarierne. Dem er der pt ikke mange af, og dem der er, kan de fleste nok ikke genkende sig selv i.

Men på trods af det, så kan jeg kun se, at Apples briller bliver endnu en bragende succes for selskabet.

Og hvorfor så det?

For det første er Apple Vision Pro den største Apple-lancering siden iPhone.

Alle tidligere produktlanceringer har været forlængelser af iPhone (Watch, Airpods) eller blot en større kopi af varianten (iPad).

Nu har vi noget, der er helt sit eget. Og det er 15 år siden sidst det skete. Apple ved godt, at de ikke kan blive ved med at køre på iPhones succes.

iPhone dykker = behov for nyt blod

Der skal ske noget nyt.

iPhone er stadig en af de bedst solgte smartphones, men salget faldt 3,7 procent fra 2021 til 2022, og det siger bl.a. noget om mætheden i markedet. Der skal nyt blod til – nye produkter og nye salgsmarker. Og dét kunne meget vel være brillerne.

For det andet ligner denne lancering alle andre Apples tidligere lanceringer.

Tilbage i 2008, da iPhone blev lanceret, lød de kritiske røster, at markedet allerede havde set smartphones, og markedet kunne ikke lide dem.

Her var både Nokia Communicators og Hewlett-Packards PDA’ere (Personal Digital Assistants). Det var begge populære produktkategorier – til de ultraprofesionelle og nørder - ikke til det brede marked.

Så kom iPad i 2010 og igen ændrede Apple et nichemarked. På det tidspunkt var tablets mest præget af klodsede trykskærme fra Microsoft, der lavede flere adskillige forsøg – uden held.

Det samme med Lenovo, Dell og flere af de andre giganter.

Der var ikke held til at bryde igennem før Apple prøvede.

Senest har vi set det med Apple Watch, som givet også må være det mindst succesfulde mainstream-produkt de har lanceret.

Men ifølge CounterPoint ejer Watch alligevel halvdelen af hele smartwatch-salget i 2022.

Men historisk data gør jo ikke fremtiden til fakta.

Og ingen kan helt spå om fremtiden. Men alligevel er det svært at se bort fra, at alt tyder på, at det samme kunne ske igen med Apple Vision Pro. Det handler blot om tid.

Samme kritik hver gang

For hver gang et nyt produkt er blevet lanceret fra Apple har kritikken været det samme – vi har reelt set ikke brug for produktet.

Om det var en skærm vi kunne styre med vores fingre, om det var en forvokset iPhone eller en iPhone til håndledet, så var det svært i første omgang, at se os selv med produktet.

Det får mig til punkt nummer tre.

Hvis brillerne skal blive en succes, kræver det, at forbrugerne kan se en idé i produktet. Og indrømmet – det er svært at se i dag.

Alene det at skulle have et par latterlige skibriller på, kan virke ekstremt.

Og selv om du kan se en film, du kan gå på nettet, du kan spille et spil eller arbejde en smule – så gør du det alt sammen alene i din egen lukkede verden. Yikes, for en fremtid!

På intet tidspunkt har Apple endnu præsenteret os for muligheden for rigtig at opleve noget af det i brillerne sammen med andre.

Og det får mig som úber-social til at krybe i frygt. Kan jeg se mig selv i den fremtid, med de briller? Nok ikke.

Det er dog et problem, der kan løses med tiden.

Lige nu sidder alverdens udviklere med Apple VisionOS for at finde mulige løsninger, apps og mere til brillerne, så brugsscenarierne kan udvides.

Det var alligevel de færreste af os, der hoppede på den første iPhone, den første iPad og det første Watch.

Personligt har jeg som journalist været der hver gang, men det har heller ikke været lige fedt.

Det var først i version 2, 3 – ja måske endda først i version 4 eller 5, at produktet pludselig gav mening.

Så giv Apple Vision et par år endnu, og jeg vil vædde med din skepsis, hvis ikke fordampet, så i det mindste er den blevet lettet en smule.

Og endelig er der punkt punkt nummer 4. Det er uundgåeligt.

Mens det i dag synes som en hverdagsting, at kigge på skærme dag ud og dag ind, så er vi endelig også begyndt at blive mere modne omkring vores brug af teknologi.

Vi kan se ulemperne ved forøget skærmtid og ved også mere om, hvad vi kan gøre for at komme ud af det.

Og det virker da også næsten gammeldags, at for at få informationer fra internettet, skal vi kigge ind i en skærm for at finde det.

Hvorfor ikke blot kigge på vores omgivelser og så derigennem få de fornødne oplysninger og informationer?

En løsning, der ikke kan klares godt nok med en mobil. Men det kan et par briller. Her vil internettet og de givne informationer smelte mere sammen med en hverdag.

Bliver en del af alles fremtid

Når vi går og køber ind, kan varerne eksempelvis oplyse os om en oplagt opskrift, restauranten du står foran, kan oplyse dig om menu eller brugeranmeldelser direkte foran øjne på dig.

Bussen kan vises i realtid, hvor den kører henne, og hvornår den er ved dig.

Og alt dette kan foregå i brillerne uden du behøver fokusere væk fra virkeligheden og zoome ind i en skærm på mobilen.

Alt dette balancerer dog også så eklatant meget på en knivsæg, at det er umuligt ikke at ramle til den ene eller anden side.

Det betyder, at vi vil vælte, og vi skal lære på ny at bruge den digitale verden til at skabe bro mellem fællesskaber og mennesker.

Og her er jeg af den overbevisning om, at Apple Vision Pro – uanset hvor usandsynligt, hvor klodset og hvor ekstremt det virker med et par briller på hovedet, så bliver det en del af vores alle sammens fremtid.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.