Anmeldelser af it-relateret kriminalitet til det danske politi er næsten et overbelastningsangreb i sig selv, og det er efterhånden almindeligt kendt, at hverken politiet eller anklagemyndigheden kan følge med i de mange anmeldelser.
I juni kom der hård kritik af politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og af it-relateret økonomisk kriminalitet.
Og hos de danske politikredse oplever man lange sagsbehandlingstider af it-relaterede sager fra Nationalt Center for it-relateret økonomisk Kriminalitet (NCIK).
Andre gange er det manglende indledende efterforskning fra Nationalt Cyber Crime Center (NC3), der skaber problemer i politikredsene.
Og nu er det nået dertil, hvor politiet må til at forventningsafstemme med borgerne, hvad man kan forvente, der bliver efterforsket, og hvad der ikke bliver.
Det siger politidirektør i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Lasse Boje.
"Man taler tit om, at politiet skal være på forkant med kriminalitetsudviklingen, men hvis jeg skal være helt ærlig: Det kommer vi aldrig, når det gælder den it-relaterede kriminalitet. For mig er det heller ikke målet, fordi det er uopnåeligt. Vi skal i stedet tænke anderledes," siger Lasse Boje til fagbladet Dansk Politi.
Eksempelvis, nævner Lasse Boje, er det godt for politiet at blive opmærksomme på en phishingmail, der er i omløb, så politiet kan følge med i de kriminelles metoder løbende.
Men at få 10.000 anmeldelser om den samme kædemail er der, problemet med for stor volumen opstår. Derfor er flere politikredse også begyndt på sociale medier at advare om mails, men samtidig opfordre borgere til ikke at anmelde dem.
Ny model skal henlægge sager hurtigere
Siden 1. marts 2023 har NSK indført en ny prioriterings- og styringsmodel i National Center for it-relateret økonomisk kriminalitet (NCIK), som modtager og visiterer alle anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.
Modellen består af en række standardiserede kriterier, der vurderer karakteren og alvoren af de anmeldte, strafbare forhold. Et af kriterierne er blandt andet det beløb, der er svindlet for.
En samlet vurdering af kriterierne afgør, om der skal indledes en efterforskning, eller om sagen skal henlægges af NCIK.
Lasse Boje anerkender, at der er risiko for, at borgerne vil miste tilliden til politiet, hvis man konsekvent oplever, at der ikke bliver reageret, når man er blevet svindlet for 2.000 kroner på DBA eksempelvis.
"Men der er også brug for en løbede forventningsafstemning," lyder det fra politidirektøren.
"For vi kan ikke tage os af det hele, og derfor skal der være en gennemsigtighed i, at vi fokuserer på færre sager, men at vi til gengæld prøver at efterforske dem i bund, så vi kan få dømt nogle af de kriminelle, der står bag rigtig mange forhold. Og at der sker en central og ensartet prioritering landet over, så borgerne meget hurtigere end i dag får en afklaring på deres sag."
Rigspolitiets tal fra 2020 frem til i dag viser, at NCIK hvert år har modtaget mellem 28.078 og 31.329 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.
NC3 har i samme periode modtaget mellem 2.323 og 3.457 anmeldelser årligt inden for sagskategorierne digitale seksualkrænkelser, grooming og sextortion.
Ifølge Rigsadvokaten er der i 2023 indtil videre henlagt 37.641 sager om it-relateret økonomisk kriminalitet. I alt er der i perioden fra 2020 til 2023 henlagt 87.289 af denne type sager.
Politiet er for tiden i gang med at indføre en ny styringsmodel, der bidrage til at udvælge sager i den store bunker af anmeldser, der vælter ind.