Fra datingdronning til landskendt investor: Her er Danmarks nye digitaliseringsminister

Portræt: Mia Wagner er den store overraskelse i dagens ministerrokade. Men hvem er hun? Bliv klogere på Danmarks nye digitaliseringsminister her.

Artikel top billede

(Foto: Nordic Female Founders/PR)

Mia Wagner er kaninen i hatten i dagens regeringsrokade, hvor den landskendte erhvervskvinde hentes ind i Venstre som digitaliseringsminister og minister for ligestilling.

“Hun kommer med en god erhvervspolitisk profil, hun har været advokat i mange år og har også en erfaring inden for iværksætteri og ligestillingsområdet,” siger manden bag ministerrokaden, Troels Lund Poulsen, der er vicestatsminister, forsvarsminister og formand for Venstre.

Han siger samtidig, at Mia Wagner har været medlem af Venstre i en uge.

Dermed vipper Mia Wagner den nu daværende digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) af pinden. Hun nåede kun at besidde ministerposterne i et lille år.

Dating skabte formue

45-årige Mia Wagner bor i Vedbæk nord for København, men kommer oprindeligt fra Viborg.

Hun blev alment kendt for sin rolle som investor i DR-programmet Løvens Hule, hvor hun fik debut i 2019.

Wagner er uddannet jurist og var i en årrække partner og direktør i det nu lukkede Wagner Advokater, der var ejet af Mia Wagners far, Morten L. Wagner Sr.

Mia Wagners bror, Morten Wagner Jr., etablerede i 1998 Danmarks første datingportal, Dating.dk, der i dag er en del af den Freeway-koncern, som Wagner-familien for alvor har skabt sin formue gennem.

Mia Wagner tiltrådte som administrerende direktør for Freeway-koncernen i 2017, som udover dating.dk også består af selskaber som single.dk, plusbog, avisen.dk, findroomate og lejebolig.dk. Freeway ejes af Mia Wagners far og bror.

I oktober 2020 klippede Mia Wagner de familiære forretningsbånd over for i stedet at stifte investeringsplatformen Nordic Female Founders.

Platformen har til formål at samle kvinder om investering og iværksætteri og samtidig fremme antallet af kvinder i bestyrelser og på lederposter. Mia Wagner stiftede selskabet sammen med Anne Stampe Olesen – der som bonusinfo siden har overtaget Mia Wagners plads som investor i Løvens Hule.

I sommeren 2023 købte Anne Stampe Olesen Mia Wagner ud af Nordic Female Founders.

I et skriftligt svar til Finans skrev Mia Wagner dengang:

"Så må vi se, hvad der sker på den anden side af sommeren," skrev hun dengang til Finans.

Det har vi altså svaret på nu.

Tommy Ahlers-tricket

Det er ikke første gang, at Venstre tryller en semi-kendt minister ind i regeringen.

I 2018 hev Lars Løkke Rasmussen, der dengang var Venstre-formand, Tommy Ahlers ind i regeringen som uddannelses- og forskningsminister.

Og også Tommy Ahlers blev for alvor landskendt i Løvens Hule, hvor han var investor fra 2015 til 2018.

Afsat Marie Bjerre ville gerne være fortsat

Den nu tidligere digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre fortæller, at hun fik beskeden om, at hun ikke længere skal være minister på et personligt møde med Troels Lund Poulsen - og at det kom som en overraskelse.

"Jeg ville rigtig gerne være fortsat, og det er superhårdt at sige farvel. Vi er i politik, fordi vi brænder for noget, og den gnist holder ikke op," sagde Marie Bjerre til en skare af journalister udenfor Christiansborg for lidt siden.

Også to andre ministre har er i dag officielt trådt ind i SVM-regeringen.

Økonomiministeriet overgår til partiets næstformand, Stephanie Lose, der var fungerende økonomiminister, mens Jakob Ellemann-Jensen var sygemeldt med stress.

Den tredje og sidste nye Venstre-minister er Morten Dahlin, som indtil torsdag har været politisk ordfører for Venstre, bliver minister for flere områder herunder byer og landdistrikter, kirkeområdet og det nordiske samarbejde.

Dahlin er dog lige nu på barsel.

Morten Dahlin overtager fra Louise Schack Elholm, der træder ud af regeringen.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Team Lead for Support

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data engineer til PET

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,