Artikel top billede

(Foto: Vecteezy/sasirin pamai)

Efter mere end to et halvt år er EU’s AI Act nu en realitet

Verdens første lovpakke mod brugen af kunstig intelligens er nu vedtaget. EU’s AI Act skal regulere brugen af kunstig intelligens for unionens 27 medlemslande og deres 450 millioner borgere.

Kort før midnat fredag aften blev den længe ventede AI Act vedtaget, der er EU’s forsøg på et sæt af regulativer, som skal sætte grænser for kunstig intelligens-teknologier.

” Historisk! EU bliver det allerførste kontinent, der sætter klare regler for brugen af AI. AI Act er meget mere end et regelsæt - det er en affyringsrampe for EU's startups og forskere til at føre an i det globale AI-kapløb,” skrev EU's kommissær med ansvar for det indre marked, Thierry Breton, på X, tidligere Twitter, kort efter aftalen blev indgået i fredags.

Lovpakken betyder blandt andet, at brugen af software til ansigtsgenkendelse vil blive reguleret, mens virksomhederne bag chatbots som ChatGPT vil blive pålagt at være mere transparente om, hvilke datasæt systemerne er blevet trænet på.

Samtidig bliver udviklerne af AI-løsninger også pålagt krav, der skal sikre, at løsningerne ikke udvikler ulovligt indhold, ligesom de bliver pålagt at gennemføre risikovurderinger, før løsningerne bliver taget i brug.

EU’s AI-act har været undervejs i to et halvt år, og medlems-landene meldte i november måned ud, at man regnede med, lovpakken ville træde i kraft i onsdags, 6. december.

En række uenigheder førte dog til, at landene i onsdags indgik i et maraton-forhandlingsløb, hvor det altså lykkedes at opnå enighed blot to dage efter.

Blandt de store uenigheder var, om AI må bruges ved ansigtsgodkendelse og biometri og om, hvordan man regulerer store AI-modeller som OpenAI’s ChatGPT-software.

EU vil fremadrettet kunne overvåge og sanktionere dem, der bryder AI-act. Det sker gennem det nye organ; EU's Kontor for Kunstig Intelligens, som kommer til at hænge sammen med EU-Kommissionen.