Rigspolitiet erkender fejl i indberetninger

Datatilsynets kritik af en række fejl får Rigspolitiet til at stramme op på retningslinjerne for indberetninger om borgere i Schengen-registeret SIS.

Rigspolitiet har overtrådt flere bestemmelser ved i en række tilfælde at indberette fejlagtige oplysninger til det europæiske Schengen Informations System (SIS).

Af et brev fra Datatilsynet til Rigspolitiet fremgår det, at fejlindberetningerne i SIS er i strid med både udlændingeloven, persondataloven og flere krav i Schengen-konventionen.

Af brevet fremgår det endvidere, at der hos Rigspolitiet er taget skridt til at rette de konstaterede fejl.

Hos politiet har man garanteret, at der vil blive strammet op på de interne retningslinjer vedrørende indberetningerne.

Over for Ritzau erkender vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen, at der er sket fejl.

- Det kan ikke bortforklares. Der er sket en masse fejl, der ikke burde være sket. Jeg kan kun være enig i Datatilsynets konklusion om, at det er uacceptabelt, siger Hans-Viggo Jensen.

Uberettigede indberetninger

Rigspolitiet har på opfordring fra Datatilsynet kontrolleret 443 indberetninger til SIS om udlændinge, der er registreret som uønskede i Schengen-landene.

Flere end 20 indberetning har vist sig at være uberettigede, og i en række tilfælde er der fundet andre fejl.

Af Datatilsynets brev til Rigspolitiet fremgår det, at tilsynet finder antallet af fejl uacceptabelt højt og kritisabelt.

Fejlene i indberetningerne kan i flere tilfælde spores til udvisningsdomme, der henviser til forkerte bestemmelser i udlændingeloven, men som Rigspolitiet har taget for gode varer.

Mangler ressourcer

Direktør i Datatilsynet, Janni Christoffersen, forklarer til Ritzau, at tilsynet ikke tidligere har undersøgt den type af indberetninger til SIS, som de 443 sager repræsenterer.

- Der er en række andre artikler i Schengen-konventionen om indberetning, sådan noget som diskret overvågning og den slags, hvor vi i virkeligheden mere ser vores rolle som kontrolmyndighed, fordi borgerne ikke ved, de er registreret, siger Janni Christoffersen.

Hun oplyser, at Datatilsynet nu overvejer, om andre af politiets registre skal kigges nærmere efter i sømmene.

Ifølge Jannie Christoffersen vil det i givet fald blive ved stikprøvekontrol, idet tilsynet ikke har ressourcer til at lave større undersøgelser på alle registre.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse