Stort læk fra Kina: Hackede sig ind i EU, Nato og top-myndigheder

En omfattende læk fra en kinesisk virksomhed viser omfanget og naturen af, hvordan den kinesiske cyber-indsats ser ud.

Artikel top billede

(Foto: Yan Ke/Unsplash)

En omfattende læk fra den kinesiske cybersikkerhedsvirksomhed I-Soon viser omfanget af Kinas indsamling af data igennem lyssky metoder.

I alt er over 500 filer lækket og offentliggjort på kodedatabasen Github.

Lækagen giver ifølge britiske The Guardian en hidtil uset indsigt i de kinesiske leje-hackeres verden, som de britiske sikkerhedsmyndigheder kalder for en massiv trussel mod Storbritannien.

I de lækkede filer er fundet oplysninger såsom chat-logs samt profiler af personer, virksomheder, organisationer og myndigheder, heriblandt amerikanske virksomheder, EU-institutioner, forsvarsalliancen Nato, pro-demokratiske aktivister i Hong Kong og det britiske udenrigsråd, UK Foreign Office.

Ud over udenlandske mål sigter I-Soon også mål internt i Kina, ved at tilbyde ’anti-terrorisme’ bistand rettet mod Uyghur-minoriteten som hjælp til de kinesiske politimyndigheder.

Blandt de services, som I-Soon tilbyder, er adgang til en given persons mail-indbakke. Hacker-virksomheden tog i alt 44.000 britiske pund for at tilbyde adgang til 10 indbakker igennem et år.

Selskabet tilbyder også at hacke konti på det sociale nyhedsmedie X, udvinde personoplysninger fra Facebook-konti, fremskaffe data fra interne databaser samt at kompromittere en stribe styresystemer heriblandt MacOS og Android.

Sikkerhedsforskeren Alan Woodward fra Surrey Universitet siger til mediet, at dataindsamling i første ombæring synes at være det primære motiv.

Ulig russiske hackere er der ikke tegn på, at informationerne og adgangen anvendes til ransomware-angreb eller andre former for disruption.

”Noget af det kan dog fortolkes som et fundament for, at der på sigt kan udøves disruptive angreb,” påpeger han.

Ud over at detaljere flere af I-Soons mange udenlandske mål, viser chat-filerne også et billede af en virksomhed under finansielt pres.

”Jeg tvivler på, at virksomheden (I-Soon, red.) kan overleve til året, er slut,” lød det fra en medarbejder i september 2022.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S